Mode

Amok i danske blogs

- 21/06/2011

Nyt site samler de sejeste blogs i Danmark ...

Elsker du også spændende blogs om mode, mad, skønhed eller musik, men har svært ved at finde de cooleste af de cooleste?

Så er der godt nyt til dig! De to unge grafisk design studerende Trine Quistgaard og Simone Ziegler har nemlig kreeret et nyt site til alle blog-elskere, som hedder blog-land.dk.

Formålet med det nye site er at guide dig direkte hen til de bedste blogs indenfor lige den kategori du søger. Blog-land.dk rummer blogs om mode, mad, skønhed, musik, interiør, design, familie og rejseblogs, så man må sige, at der er noget for en hver smag.

Indtil videre indeholder det nye site 125 af de 75.000 blogs vi har i Danmark, og hver dag adopterer blog-land.dk endnu flere fede blogs, så du kan være up to date.

Så kig ind og se om du kan finde din nye yndlings blog på www.blog-land.dk