Mode

Alt er love i Stella McCartneys nye capsule-kollektion

- 18/10/2017

…Og vi har allerede kastet vores kærlighed på den nye kollektion, der fejrer en energisk og positiv attitude med fremtrædende prints og stærke, røde farver. Se hele den nye capsule-kollektion her.

Her på redaktionen ELLEsker vi Stella McCartney for modige og legesyge prints, farverige items og eksperimenterende snit. Bæredygtighed og velgørenhed er også en mærkesag for det engelske modehus, der blandt andet tidligere har designet t-shirts i samarbejde med britiske støtteorganisationer til fordel for udsatte børn.

Nu lancerer modeimperiet endnu en bemærkelsesværdig kollektion, hvor man gennem sloganet ’all is love’ kan ane politiske referencer, eller i hvert fald et verdensomspændende og vigtigt budskab. For er det netop ikke kærlighed, som verden har ekstra meget brug for?

‘All is love’ er et kendt citat, men herhjemme fik det en særlig betydning, da NRK bragte ungdomsserien SKAM, hvor frasen blev oversat til ‘alt er love’ og pludselig blev et af de budskaber, hele verden tog til sig efterfølgende.  

Læs også: Her er syv aktuelle modesamarbejder, der støtter gode formål 

Stella McCartney bruger nu det positive budskab som en del af en ny capsule-kollektion, som netop hylder en energisk og positiv attitude.

Den nye kollektion byder på tøj i lækre silkematerialer og accessories, herunder en nyfortolking af modehusets ikoniske Falabella taske – hvor ’all is love’ er påsyet i en stærk, rød farve, med slogans, der er designet af den schweizisk-fødte kunstner, Urs Fischer.

Et opslag delt af Stella McCartney (@stellamccartney) den

16. Okt 2017 kl. 8:10 PDT

I galleriet nedenfor kan du swipe dig igennem hele den godhjertede capsule-kollektion, og på Stella McCartneys hjemmeside kan du læse mere om de smukke items, som kan købes online og i Stella McCartneys egne butikker nu.