Mode

Alexander McQueen lever videre

- 07/07/2010

I år mistede modeverden et kreativt geni, da den ikoniske designer Lee Alexander McQueen blev fundet livløs i sin lejlighed d. 11 februar. Efter hans

I år mistede modeverden et kreativt geni, da den ikoniske designer Lee Alexander McQueen blev fundet livløs i sin lejlighed d. 11 februar. Efter hans død, var der stor usikkerhed omkring mærkets fremtid, men McQueen lever videre i navn og popularitet.

Den excentriske stylist og filmproducer Daphne Guinness er i øjeblikket på alles læber, da hun forleden købte stilikonet Isabella Blows store samling af McQueen outfits. Hele 90 outfits drejer det sig om, og disse “skal bevares som et monument” ifølge Daphne.

Nye designere, som skal sikre mærkets fremtid, er nu kommet til hos McQueen. Den nye designchef hos Alexander McQueen er Sarah Burton, der har arbejdet sammen med Alexander McQueen siden 1996. Hun har det sidste ord, hvad alle husets kollektioner angår, og hun vil gøre sit arbejde i “Lee’s ånd”, som hun siger. Derudover er Pina Ferlisi, som er tidligere kreaiv direktør for Marc by Marc Jacobs, netop blevet udnævnt kreativ direktør for underlinjen McQ.

Alexander McQueens popularitet vil ingen ende tage. Og med nye designere ved roret er mærket på vej mod en storhedstid.