Mode

Adidas goes green: Slut med plastikposer i butikkerne

- 25/04/2016

I forbindelse med, at det var officiel ''Earth Day'' i fredags, trådte et nyt, miljøvenligt initiativ fra sportsgiganten, Adidas, i kraft. Adidas slår et stort og solidt slag for miljøet og dropper fremadrettet alle plastikposer i deres forretninger over hele verden, for at være med til at passe på vores jord.

Det er efterhånden 54 år siden, at initiativerne til ’’Earth Day’’ for første gang blev taget op, men den endelige offentliggørelse og markering af dagen skete først otte år efter – i 1970, hvor den første officielle ’’Earth Day’’ blev afholdt.

Siden da er der løbet meget vand under broen, og flere og flere er, i årenes løb, hoppet med på vognen i kampen for at redde miljøet og vores klode. 

Den vogn, hopper sportstøj-giganten, Adidas nu også med på. Med start på ”Earth Day” i fredags den 22. april 2016, boykutter adidas alle plastikposer i alle deres forretninger over hele verden.

Læs også: Mors Dag: Shop ELLEs favoritter på Boozt og få 15%

Adidas ejer mere end 14.000 retail butikker verden over, hvilket godt og vel kan regnes sammen til en nedskæring på omkring 70 millioner plasikposer om året. Dét er noget, der batter på miljø-kontoen. 

Dette initiativ har været undervejs i et års tid hos Adidas Group. 

”At skære gradvist ned på shopping-plastikposerne er en del  af vores bredere stræben efter at bruge mere bæredygtigt materiale i vores produktion, produkter og butikker,” siger medlem af Adidas Group Executive Board, Roland Auschel.

Initiativet om at vinke farvel til plastikposerne er blot ét skridt på vejen mod en mere bæredygtig tankegang, men er et vigtigt og betydningsfuldt signal at sende, som så stor og anerkendt et brand, som Adidas må siges at være.