Acne Studios er klar med en hel ny kollektion af lækre og minimalistiske tasker, som har fået navnene The Rope, the Buckle og the Hero.
Navnene og designet på Acne Studios’ nye taske-kollektion er både inspireret af Acne Studios’ Fall/Winter 2015-kollektion, men også af brandets kreative direktør, Jonny Johansson, og hans primære fascinations- og inspirationskilder:
“For mig er en taske mere end et objekt, det er en personlig ting. Da jeg startede med at se på tasker, var intentionen ikke at lavet en decideret “it-taske”, men at udforske mulighederne indenfor taskedesign og skabe forskellige stilarter og karakterer. Jeg elsker at designe tasker, da jeg nærmest synes, at det er en skulpturel ting – lidt ligesom at lave kunst”, fortæller Johnny Johansson.
Se også: Acne Studios åbner butik i New York
De tre modeller – The Rope, the Buckle og the Hero – er 100% ‘made in Italy’, og priserne kommer til at ligge mellem 300-1400 euros svarende til 2.240-10.440 kroner. Taskerne kommer til salg i Acne Studios’ butikker og online fra den 8. december 2015.
I midten af januar 2016 tilføjer Acne Studios flere tasker til sortimentet, heriblandt en backpack, en skuldertaske og clutches.
Vi har samlet alle de nye tasker fra Acne Studios i galleriet, hvor du kan få et smugkig på det fine design, de lækre materialer og de varierende farver.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!