Mode

Åbning af Designer’s Remix i Århus

- 13/05/2011

ELLE var med, da Designer's Remix åbnede deres første århusianske butik ...

Solen skinnede, og århusianerne strømmede til, da Charlotte Eskildsen åbnede sin første århusianske butikker i de smukke lokaler på Store Torv i Århus.

Der blev drukket champagne af glas, som var formet som tårnhøje Louboutin-stiletter, der var 30% rabat på alt i butikken til de besøgende denne aften, og DJ Djuna Barnes og sangerinde Josephine Philip stod for den musikalske del af aftenen.

Butikken var indrettet med primært fokus på farverne guld og stål, hvilket stod smukt til de lyse toner i den nye kollektion, og Niels Eskildsen fortalte, at Århus-butikken er den første, der er indrettet sådan – og alle andre Designer’s Remix-butikker vil i løbet af meget snart følge trop.

Det smukke lokale på Store Torv, som nu huser Designer’s Remix, var tidligere en bank, og prøverummene var dengang en bankboks.
Det forklarer det meget høje loft og de fantastiske granitstolper, som er i butikken.

Vi takker Århus og Designer’s Remix for en smuk aften og opfordrer alle århusianere til at besøge den nye butik, som åbner fredag d. 13. kl. 10.00!