Der er i forvejen mange ting at tage stilling til, når du som brud skal vælge kjolen, som du skal bære på den store dag. Men hvis du normalt er en kvinde, der går op i miljøvenlighed og bevidste beslutninger, skal du tage et kig på disse 7 brands, som du allerede vil elske for deres tiltag.
Du har lovet din udkårne, at I skal være sammen resten af livet – og nu kommer en af de vigtigste beslutninger i forhold til brylluppet så.
Hvad skal du have på?
Der er uendeligt mange muligheder derude, men hvis du normalt er en kvinde, der køber tøj (og andre produkter) efter miljøvenlighed og bevidste beslutninger, kan det være rart allerede fra starten af at indsnævre feltet til brands, der matcher dine overbevisninger.
Dem er der heldigvis også mange af.
Læs også: 7 drømmedestinationer til bryllupsrejsen, der skal være lidt udover det sædvanlige.
Nogle går op i gennemsigtighed i forhold til virksomhedens værdikæde, mens andre går op i ikke at spilde materiale, når de skaber kjoler.
Udover mærkernes gode tiltag skaber de naturligvis også smukke kjoler, for en af de sidste ting, du vil gå på kompromis med på den store dag, er garanteret dit look.
I galleriet herunder har vi samlet 7 brudekjole-brands, som den miljøvenlige brud vil elske – kig nærmere på mærkernes tiltag, find dem du kan identificere dig med og gå derefter i krig i brudekjolesortimentet.
Swipe løs:

Anita Dongre
Anita Dongre er en af Indiens ledende designere, og brandet har længe været populært blandt miljøbevidste brude i hjemlandet. Brandet har sat sustainability øverst på dagsordenen, og i dag har de et grønt hovedkontor i Mumbai, ligesom de støtter kvindelige kjoledesignere på tværs af Indien. Gå efter Anita Dongres brudekjoler, hvis du er til det traditionelle og pyntede look.

Det Chicago-baserede brand, Celia Grace, laver en donation til NGO’en Tailored for Education, der skaber skoleuniformer til børn, efter hvert eneste køb. Brandet er fair trade-certificeret, og brudekollektionen er skabt således, at du kan bruge den igen og igen efter den store dag. Efter brylluppet kan du få syet kjolen om, få den farvet eller bruge den, som den er. Gå efter Celia Graces brudekjoler, hvis du ikke er til store marengskjoler og gerne vil ligne dig selv på din bryllupsdag. Kjole, Celina Grace, 14.500 kroner. Køb HER.

Indiebride London
Det britiske brand, Indiebride London, brander sig selv på sin no-waste tilgang. Alle materialer købes ind på bestilling, så intet går til spilde. Gå efter en brudekjole fra Indiebride London hvis du er til det enkle look med et touch af boho.

Larimeloom er et lille, uafhængigt brand med base i Reggio Emilia syd for Milano. Brandet bruger udelukkende naturlige materialer, ligesom al eventuel farve i tøjet er plantebaseret. Gå efter Larimelooms brudekjoler, hvis du er til florlette, fe-agtige kjoler. Kjole, Larimeloom, 9.300 kroner. Køb HER.

Mother of Pearl
Britiske Mother of Pearl har etableret sig selv som et go-to brand for den bevidste forbruger, idet de skaber stor gennemsigtighed i deres værdikæde. Faktisk har brandet dedikeret enormt meget plads til sustainability på deres hjemmeside, hvor du kan blive klogere på alt fra brandets holdning til dyrevelfærd samt 2020-planen. Gå efter Mother of Pearls brudekjoler hvis du er til det enkle, men moderne look.

Det LA-baserede brand er nok mest kendt for sine mini-kjoler, men vidste du, at de også skaber brudekjoler? Brandet har været kulstofneutrale siden 2015, ligesom de har introduceret programmer, der skal hjælpe deres kunder til at blive det samme. Reformation deler jævnligt brandets nyeste sustainability-report på hjemmesiden, og på den måde kan du hele tiden følge med i, om brandet lever op til dine forventninger. Gå efter Reformations brudekjoler hvis du er til det simple, ubesværede look. Kjole, Reformation, 3.500 kroner. Køb HER.

Det Sydney-baserede brand, Lost in Paris, skaber blondekjoler med antikke blonder fra Paris. På den måde sørger brandet på at up-cycle materialer, således at mindst muligt går til spilde – og mindst muligt nyt produceres. Gå efter Lost in Paris’ brudekjoler hvis du er til det romantiske blonde-look. Kjole, Lost in Paradise, 11.000 kroner. Køb HER.
