Kan du gætte, hvilken der er tale om?
Du læste korrekt. Badeværelset. For ligesom med pyjamas’en og blondeunderkjolerne, der gik fra soveværelset til gaden, er tiden atter engang kommet til din kosmetik-taske, bedre kendt som ‘vanity bag’.
Selvom det kan lyde skørt, kan vi snart ikke længere blive overraskede over trends, der udspringer af uforudselige rammer. For lige fra nattøj til fodboldtrøjen, der tidligere var forbeholdt stadion eller træning, har vi oplevet beklædningsdele, der er gået fra at være forbeholdt særligt anledninger til at blive hverdagsbeklædning. Og heldigvis har det da været de mere behagelige af slagsen. Særligt over de seneste par år har vi skulle sluge nogle kameler – her tænkes særligt på, da mange af os første gang trådte ind på arbejdet iført et par Tekla-bukser, og chefen sagde “har du nattøj på på arbejde?”. Men honestly, ingen kan da benægte, at det lyder en smule rart.
Nå, tilbage til den kosmetik-taske-inspirerede taske. For selvom den er tilbage, er den, som alle andre trends, også inspireret af fortiden. De dekorative tasker har mange hundrede år bag sig, men særligt Karl Lagerfelt gjorde tasken, der tidligere havde været forbeholdt rejser, til en hverdagstaske med sin ‘Vanity Case bag’ fra Chanel, der første gang var på runwayen i start 90’erne.
Mere specifikt er det den høje, rummelige model med en lille hank og lynlås rundt om øverste del af tasken, der er tale om. Og selve taskens rummelighed er også noget, der falder i god jord. For selvom tasken er lille og chik, er den samtidig også meget rummelig – størrelsen taget i betragtning. Og hvem ved, måske det også er det, der har tiltalt blandt andre Gigi Hadid.
Herunder har vi fundet et par bud på tasken, så du kan lade dig inspirere.