August står i Pridens tegn, og selv om dele af den er omlagt pga. corona, er begivenheden ikke mindre væsentlig. ELLE støtter det vigtige budskab i samarbejde med Scoop Models, der igen i år står bag kampagnen Love Is Not A Crime (LINAC). Mød en stribe af Pride-miljøets personligheder her.
Vil du starte med at præsentere dig selv?
”Ja, jeg hedder Vega, jeg er 19, og jeg er model. Jeg bor her i Nordvest, går på HF-enkeltfag, og så har jeg en samtalepodcast om sex, der hedder Slutpod. Jeg er generelt meget interesseret i alt det der med sex i alle dets afskygninger, og hvad man kan gøre det til selv.”
Hvilke pronomener bruger du?
”Jeg bruger jo hun/hende, men for tiden, så ved jeg sgu ikke helt rigtigt, hvad jeg er. Jeg kunne godt være sådan en, der begyndte at bruge at hun/dem, men det må vi lige se på.”
Vil du uddybe det lidt? Altså er det fordi du er lidt i tvivl om din kønsidentitet?
”Ja, jamen jeg tror bare, at jeg er … Jeg føler mig bare som et menneske. Det er ikke nødvendigvis fordi, jeg ikke kan identificere mig med at være kvinde, men jeg kan mærke, at jeg selv synes, det er lidt lol, når jeg siger, at mine pronomener er hun/hende. Det er noget, jeg lige må se an. Jeg er jo så fucking privilegeret at bo i en by, hvor man på en eller anden måde ikke bliver tvunget til at tage så meget stilling til sig selv, medmindre man gerne vil i forhold til sin seksualitet og sit udtryk. Altså der er jo mange, især på Nørrebro, der ligesom bare gør lidt, hvad de vil og kan være nogenlunde trygge til at udtrykke sig, i hvert fald i forhold til andre steder i verden. Så jeg tror, at for mig bliver det noget, der kommer. Jeg bliver bare nødt til at tage det sådan lidt intuitiv. Men jeg kan godt mærke, når jeg siger, at hun/hende er mine pronomener, så er jeg sådan lidt ”lol, hvad”. Jeg ved det ikke rigtig. Så ja, jeg tror bare at det er noget jeg lige må se lidt an med tiden.”
Vil du prøve at fortælle lidt om din seksualitet?
”Ja, jamen altså … igen det der med labels … Hvis man skulle putte mig i en kasse, så var jeg i den der hedder biseksuel eller panseksuel. Det er ikke noget, jeg tager supermeget stilling til, jeg er bare sammen med dem, jeg har lyst til at være sammen med. Da jeg var helt lille, der var det også bare sådan, at jeg crushede på alle i tegneserierne, det var ikke bare gutterne. Så jeg har bare altid haft en feeling af, at jeg bare var tiltrukket af mennesker.”
Hvad betyder forskellen mellem biseksualitet og panseksualitet for dig?
”Jeg føler, at forskellen er, at panseksuel måske er lidt mere inkluderende. Men igen, jeg har ikke så godt styr på de der ’terms’, fordi jeg netop ikke har dykket så meget ned i det. Men jeg tror, at det er det med, at biseksuel er, altså ’textbook definition’ er jo, at man enten er til piger eller drenge, og så er panseksuel lidt mere et paraply-term, og det passer jeg jo på en eller anden måde bedre ned i. Altså er der mange mennesker under min paraply.”
Hvornår gik det op for dig, at du ikke identificerede dig med samme seksualitet som majoriteten?
”Da jeg gik i 0. klasse, var jeg vildt forelsket i en af mine veninder, men på sådan en barnemåde, hvor man ikke rigtigt tænker over det. Jeg tror, at jeg var mest tiltrukket af piger op til en vis alder, og vi rendte jo bare rundt og hyggekyssede lidt, men der gik det også bare op for mig, at jeg jo godt kunne lide det. Så jeg tror, at det var der, jeg begyndte at praktisere det løbende, fordi det bare kom så naturligt.”
Hvorfor er det vigtigt for dig at være med i dag, og hvorfor har du sagt ja?
”Jeg har sagt ja, fordi jeg synes, at det er megavigtigt at tale om det her, og jeg tror, at det er vigtigt at få fat i en masse forskellige mennesker i det her miljø, for det er ofte nogle bestemte, som får taletiden. Jeg synes også, at det er vigtigt, at folk, som bor udenfor København, som måske ikke ser mennesker, som klæder sig sjovt og åbent har en speciel seksualitet, også kan få et indblik i det. For eksempel hvis man er mor eller far til en, som er i gang med at finde ud af sin kønsidentitet. Jeg tror, det er vigtigt at give folk nogle redskaber til at forstå det på en eller anden måde.”
Kan du huske en særlig begivenhed, som har betydet noget for den du er i dag i forhold til din kønsidentitet eller seksualitet?
”Ja, jeg kan huske, at jeg havde en pigekæreste, da jeg var 14, og jeg var ret nervøs over, hvordan jeg skulle sige det til mine forældre. Det var ikke fordi, jeg tænkte, at de ville have noget imod det på nogen måde, men det var lidt angstprovokerende. Og så kan jeg bare huske en dag, at jeg står sammen med min mor i køkkenet, og hun spørger, om jeg ikke er begyndt at se en eller anden, fordi jeg jo ikke sover hjemme, og så er jeg sådan: ”Jamen det er fordi, jeg har fået den her kæreste”, og så er hun sådan: ”Nå hvem er det – er det en dreng eller pige?” Og så var jeg sådan: ”Nå!” Det syntes jeg, var så fucking fedt, og så kunne jeg bare mærke, at jeg blev mere tryg. Jeg syntes, at det var så fedt, at hun ikke bare antog, hvordan jeg havde det med min seksualitet.”
Kan du så huske, hvad hun sagde, da du forklarede, at det var en pige?
”Jamen det var meget ligesom, hvis det havde været en gut – altså det var jo det samme, sådan: ”Nå hvem er det, og må jeg møde dem.” Det var meget naturligt, og jeg kunne bare mærke, at betydningen ikke lå i om det var en dreng eller pige. Hun var meget mere interesseret i at høre, hvordan jeg havde det med det, end hvad kønnet på personen var, og det syntes jeg bare var virkelig dejligt.”
Hvornår føler du dig mest stolt af den du er, eller det her miljø du tilhører?
”For mig er der ret stor forskel på de ting. Jeg har megamange queer-venner, men jeg føler mere at jeg er en del af et ungdomsmiljø i København … For eksempel sad jeg i Folkets Park den anden dag med nogle af mine venner, og da jeg kiggede rundt, kunne man bare se, at folk udtrykte sig præcis, som de havde lyst til. Og det er jo lige meget om folk har lyst til at sidde i helt sort tøj som mig selv, eller om man har lyst til at gå rundt med en kæmpe kjole på. Jeg blev bare virkelig fucking stolt af, hvor modige folk er. Altså vi ved jo alle sammen godt, at det ikke er 100% trygt at være synlig queer i København, så jeg synes bare, at folk er så seje. Altså de fyrer den af, og de udtrykker sig, og de gør det, selvom at folk opfører sig ad helvede til. Jeg er mest stolt af mig selv, når jeg prøver at tage aktiv stilling til, hvad jeg egentlig er og vil.”
Hvad drømmer du om i samfundet i forhold til mere inklusion?
”SÅ meget! Altså jeg er forhåbningsfuld, men jeg synes først og fremmest, at vi skal have markant bedre seksualundervisning i folkeskolen. Og jeg synes også bare, at det er underligt, at det kun er der, man har det. Altså vi skal blive bedre til at snakke grænser, og vi skal blive bedre til at komme i kontakt med vores seksualitet. Det er naturligt, altså vi har jo ikke fået redskaberne til at snakke om seksualitet, køn og grænser. For hvornår skulle vi have fået dem? Så jeg tror virkelig, at man kan gøre en stor forskel ved at kigge på den seksualundervisning, vi har, og hvordan man kunne gøre den bedre. Og så håber jeg, at vi bliver bedre til at passe på hinanden, både i København og resten af landet, altså mit indtryk er ikke, at det er supertrygt at være queer andre steder end i København. Og selv her hører man jo hele tiden om tilråb og overfald. Altså der vil jo altid være nogle, der er idioter, men jeg håber, at vi bliver bedre til at tale om, at der skal være plads til alle og lade hinanden være mennesker.”
Baseret på din erfaring – hvad ville du så sige, hvis du skulle give et godt råd til en anden LGBTIQ+-person?
”Kom in tune med dig selv, mærk efter hvad du føler, og husk at det også er okay ikke at være åben queer. Prøv at komme et sted hen, hvor der er nogle mennesker, der er fede at være sammen med, og som accepterer dig for den, du er.”
Hvis du skulle give et godt råd til en, der bare gerne vil være en god allieret?
”Selvom du er nysgerrig, og selvom du megagerne vil være der for dine venner eller for folk, der er indenfor det her miljø, så lad være med at forvente, at vi ved alt om emnet. Altså bare fordi man er nonbinær, så betyder det ikke at man har en holdning til alt. Og hvis man selv lige er kommet ud, kan det være svært at tage stilling til andre folks spørgsmål omkring det. Lav din egen research på emnet, mød forberedt op i samtalen med dine venner om det. Se på de ting, der foregår rundt omkring i verden, der aktivt skader miljøet, og snak om det med dine venner. Hvis du overhører noget småhomofobisk, skal du sige fra. Særligt fordi der er større sandsynlighed for, at dem, der hater, vil lytte respektfuldt til dig end til minoriteten.”
