De fleste er fascineret af Kate Middletons smukke, blå forlovelsesring, som er en 12-karat safir- og diamantring. Dog kender få historien bag smykket, som starter helt tilbage i 1840. Få hele ringens historiske rejse her...
Man siger, at historien har det med at gentage sig selv. Og hvis man ser på de smukke smykker i det britiske kongehus, er det udsagn da også sandt.
Da Prins William inviterede Kate Middleton til Afrika tilbage i 2010, havde prinsen store, skjulte bagtanker med den romantiske ferie. I sin rygsæk havde Prins William nemlig pakket en helt særlig genstand, der med sin lange, bemærkelsesværdige historie kunne få fatale konsekvenser for turen og hele den britiske, royale familie hvis den forsvandt.
Til Vogue har Prins William udtalt:”Jeg vidste, at hvis denne genstand forsvandt, så ville jeg komme i en masse problemer.” Prinsen bar da trods alt også rundt på en 12-karat safir- og diamantring, som er mere end $500.000 (3.149.350 kr.) værd.
Og den smukke genstand, som Prins William sørgede for at holde trygt pakket i sin rygsæk indtil det afgørende spørgsmål skulle stilles i romantiske omgivelser, har en imponerende historie – en historie, som kun de få kender. Historien om Kate Middletons smukke forlovelsesring starter, da en broche blev lavet i 1840:
Læs også: 9 ting du ikke vidste om Meghan Markle
Ringens oprindelse kan faktisk dateres helt tilbage til midten af 1900-tallet. I 1840 bestilte Prins Albert en blå safir- og diamantbroche hos den britiske, eksklusive juvelerer Garrard, som prinsen ville give til sin kommende hustru, Dronning Victoria. Dronning Victoria forelskede sig så meget i brochen, at hun besluttede at bære den på sin bryllupskjole den 10. februar 1840.
Og efter Prins Alberts død i 1861, gjorde Dronning Victoria brochen til en royal kronjuvel, hvilket vil sige, at smykket altid skal tilhøre den regerende monark efter hendes ønske.
Og som Vogue skriver, så var Dronning Elizabeth, der kom til magten godt 51 år efter Dronning Victorias død, ligeså betaget af det blå smykke. Og faktisk har dronningen siden været så betaget af Victorias bryllups-broche, at hun har båret den ved meget specielle lejligheder, herunder sit første (og eneste) møde med Præsident John F. Kennedy samt Prins Williams dåb i 1982.
Historien om Kate Middletons forlovelsesring fortsætter under billedet
Og selvom brochen stadig er ejet af den regerende monark, efter Dronning Victorias ønske, så inspirerede det antikke smykke senere Prins Charles til at fri til Prinsesse Diana med en ring, som til forveksling ligner brochen der blev lavet til den kommende Dronning Victoria i år 1840. Diana forelskede sig i ringens blå farver, ligesom Dronning Victoria gjorde i 1840, og Diana bar ringen igennem hele sin tid som prinsesse. Efter Dianas fatale biluheld i 1997, vendte ringen tilbage til familien i Wales.
Og i år, 20 år efter Dianas tragiske død, har et hjerteskærende (og ubekræftet) rygte om Dianas smukke forlovelsesring set dagens lys.
Rygtet fortæller, at to af Dianas mest værdsatte ejendele – hendes blå forlovelsesring og hendes Cartier ur i guld – blev givet til sine sønner, Prins William og Prins Harry efter ulykken. De måtte hver især vælge en ejendel, og man ville nu måske tro, at det var Prins William, som valgte ringen – men det var faktisk Williams lillebror, Harry.
Så hvis rygtet taler sandt, hvordan kom ringen så i Williams besiddelse?
Historien fortæller, at da Harry i 2010 så hvor højt hans storebror elskede Kate Middleton, tilbød han William sin mors ring. Den samme historie beretter også, at Kate ikke kun var helt speciel for William – også for Prins Harry har Kate haft en helt særlig betydning, som tidligere har beskrevet Kate “som en søster” til Vanity Fair.
Ringen, som derfor er inspireret af brochen, og som tidligere prydede Dianas hånd, spillede en markant rolle, da Pris William og Kate annoncerede deres forlovelse i november 2010.
Om forlovelsesringen, har William til den britiske nyhedskanal ITV udtalt: ”Det er min mors forlovelsesring og den har en særlig betydning for mig, da Kate også er meget særlig for mig nu. Det var det helt rigtige, at de to blev sat sammen nu. Det var min måde at sikre, at mor ikke gik glip af denne tid og det faktum, at Kate og jeg skal tilbringe resten af vores liv sammen.”
Og med historien, der som bekendt har det med at gentage sig selv, kommer der sikkert en dag, hvor Kate får lov til at bære både brochen og den blå ring på samme tid, og derved forener de vigtige, historiske øjeblikke i det britiske kongehus. De smukke smykker med den vigtige betydning forbliver derfor et stærkt symbol på styrke, kærlighed og stærke generationer i kongehuset.
Senest har vi hørt mange historier om Prins Harry og Suits skuespillerinden Meghan Markle, og det er næppe kun os, der venter i spænding på, at de næste royale kirkeklokker skal ringe ind til bryllup. Og mens vi venter på at se den næste, flotte royale forlovelsesring pryde Meghan Markles ringefinger, har vi her samlet 22 bedårende beviser på, at Prins Harry da også allerede er helt klart til at gå skridtet videre og få børn med den mørkhårede skønhed. Se de nuttede billeder i galleriet herunder…