ELLE præsenterer dig for de 10 internationale sangerinder og bands, der skal udgøre soundtracket til din sommer. På listen finder du blandt andre Taylor Swift, FKA Twigs, Beyoncé og Azealia Banks.
Country, rock, pop, r’n’b … Uanset hvilken genre du er til, er de ganske enkelt ikke til at komme udenom, de kære damer. Og gerne med selvbevidste, feministiske undertoner.
ELLE har fundet frem til de ti sejeste sangerinder og bands, som du skal have på din spilleliste til sommerens soundtrack.
Læs også: Forever Frank – The Standard Jazz Club hylder Frank Sinatra
Se de ti sangerinder og bands, du skal lytte til henover sommeren, i galleriet.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.
Foto: PR
PJ Harvey. Englands førstedame inden for eksperimenterende rock kan kaste sig ud i snart sagt hvilket som helst projekt med vished om at vække opsigt – eksempelvis at indspille et album i en plexiglaskasse i London til frit skue for omverdenen, som hun gjorde i starten af året.
Foto: PR
Ibeyi. ’Ibeyi’ betyder tvillinger på det vestafrikanske sprog yoruba, og ordet indkapsler Lisa-Kaindé og Naomi Diaz’ musik. Ikke blot er de tvillingesøstre – med rødder i både Afrika og Sydamerika og en nuværende bopæl i Paris udspringer deres musikalske inspiration af alt fra CocoRosie og Nina Simone til afro-cubansk percussion. Og så er Ghosts et af årets bedste r’n’b-numre.
Foto: PR
Taylor Swift. Turen fra Nashville til New York burde synes lang for en sangerinde, hvis standardudstyr består af akustisk guitar, country-twang og hesteryg. Men ikke for Taylor Swift. Med største naturlighed smed hun i efteråret cowboyhatten på knagerækken og kastede sig ud i et popeventyr. Til stor begejstring for såvel feminister som popelskere verden over.
Foto: PR
Sleater-Kinny. Med hvæssede tænder og guitarriff gik en samling kvinder i det nordvestlige USA i midten af 1990’erne til kamp for lige stilling på en helt ny måde. Riot grrrl, blev scenens bidske indierock og -punk kaldt, og blandt de mest markante udøvere var Sleater-Kinney. Nok er damerne bag blevet 20 år ældre siden dengang, men det lægger ikke en dæmper på deres nye genforeningsalbum.
Foto: PR
Alice Boman. Nærværet er bevægende i Alice Bomans enkle sange, der bærer præg af deres tilblivelse på mørke nætter i svenskerens soveværelse. De lige dele håbefulde og melankolske numre er dvælende og en kende disede som bevidstheden ud på de små timer – og står forhåbentlig lige så intenst på årets Roskilde Festival.
Foto: PR
Azealia Banks. Dramatiske overfusninger af kollegaer på Twitter, en advarsel fra en homorettighedsorganisation, backstageoptøjer ved koncerter … den hidsige Harlem-rappers omdømme centrerer sig ikke just om hendes musik. Men det kan heldigvis ændre sig nu. Azealia Banks er aktuel med en forrygende debutplade, der er lige så ustyrlig og eklektisk som sin ophavskvinde.
Foto: PR
Björk. Hjerte rimer måske på smerte, men også ofte på kreativ terapi, hvis du spørger en kærlighedssyg musiker. Således også Björk, der i kølvandet på et forlist forhold har udgivet sin bedste plade i dette årtusinde. Vulnicura er oprigtig, smuk og befriende enkel, Björks forkærlighed for at opbygge store, konceptuelle værker taget i betragtning.
Foto: PR
Chelsea Wolfe. Sirenesang til post-apokalypsen. Wolfe voksede op med en kirkegård i baghaven og bygger nu sine egne dystre lydlandskaber af klange fra golde ørkener og pulserende maskinfabrikker. Ildevarslende og katedralsk, men også betagende og smukt med Wolfes fyldige vokal som kapelmester.
Foto: PR
FKA Twigs. Engelske Tahliah Barnett marcherede fuldt fortjent ind på alverdens lister over 2014’s bedste numre og plader. Med snablen i hjemlandets elektroniske 1990’er-musikarv opfandt hun sin helt egen version af r’n’b – beattung og snirklet såvel som forførende æterisk. Fang hende endelig på Northside Festival.
Foto: PR
Beyoncé. Queen B er klassens anstrengende pige for alle sine kollegaer. Selvsikker, vellidt, betagende og med en popsensibilitet, der lod hende smide forrige års mest roste popplade på gaden overnight med en nonchalant håndbevægelse. Måske et anstrengende forbillede for sine ligesindede – men en uundværlig kilde til urørlig verdensklassepop for alle os andre.
