Selena Gomez overtog Rihannas sang – nu kan du høre Rihannas version
Af Tanja Hartmann - 05/02/2021
Home / Kultur / Selena Gomez overtog Rihannas sang – nu kan du høre Rihannas version
Tilbage i 2015 udkom Selena med singlen ”Same Old Love”. En sang, som gik viralt, og som du sikkert har hørt mange gange siden. Men faktisk var sangen slet ikke skrevet til Selena Gomez til at starte med.
Du har sikkert hørt Selena Gomez’ store hit “Same Old Love”. Det er pladeproducenten Stargate, der har været med til at skrive den ikoniske sang, som hun fik stor succes med tilbage i 2015. Men faktisk er sangen oprindeligt skrevet til popstjernen Rihanna, oplyser Elle.com.
”Same Old Love” skulle have været en del af Rihannas album ”Anti”. Men undervejs ændrede hun fokus på sin plade, og derfor passede sangen ikke længere ind.
Rihanna har dog fornyligt kastet sig over den gamle hitsang. Du kan lytte til Rihannas smukke version af sangen her:
Sangen der fangede Selena Gomez’ interesse
Selena Gomez endte med at overtage sangen tilbage i 2015. Hun havde overhørt Rihanna synge den, og det fangede hendes opmærksomhed. Heldigvis for os og hende selv, passede sangen perfekt til hendes stemme. Samtidig var det også en sang, som hun kunne relatere til.
– Sangen var så følelsesladet og ægte for hende. Vi var meget glade for, at hun sang den, da det var det perfkete match, fortæller Stargate til Elle.com.
“Same Old Love” blev en del af Selenas album “Revival”. Hvis du ikke allerede har hørt sangen, kan du høre den her:
Sangen har en stor betydning
Teksten i ”Same Old Love” har stor betydning for Selena Gomez. Det er en sang, der handler om at skulle give slip på alle de gitige forhold i ens liv.
Mange fans påpeger, at det var pudsigt, at sangen kom ud lige efter, at Selena Gomez og Justin Bieber var gået fra hinanden. Derfor bliver sagen den dag i dag stadig forbundet med deres brud tilbage i 2015. Måske var det sangen, der hjalp hende med at give slip?
I nedstående gallery kan du få et indblik i Selena og Justin Biebers forhold gennem tiden:
Foto: All Over Press
Det startede i 2009...Justin Bieber og Selena Gomez mødte hinanden første gang i 2009, hvor deres managere havde opsat et møde med henblik på fremtidige samarbejder. Og i 2010 optrådte vennerne så for første gang sammen til et nytårshow, hvor også andre børnestjerner som Miley Cyrus optrådte.
Foto: All Over Press
Januar 2011…Og så begyndte rygterne ellers at svirre; var de to børnestjerner begyndt at date? Det var de – og i januar 2011 spottede man Selena og Justin på kærlighedstur til det solbeskinnede Saint Lucia.
Foto: All Over Press
Februar 2011I februar 2011 blev Selena Gomez og Justin Bieber så spottet på den røde løber første gang til Vanity Fair Oscars - naturligvis til glæde for millioner af fans, der lynhurtigt gav parret tilnavnet #Jelena på de sociale medier.
Foto: Instagram
September 2011I september 2011 udtaler den unge Justin i et interview til et amerikansk magasin, at han håber, at ham og Selena vil danne familie, og at den smukke Selena har total mor-potentiale: ”Selena elsker børn, og hun er virkelig god til dem!” Årh, cute!
Foto: All Over Press
Men så begynder rygterne om utroskab at svirre...Kort efter begynder de første rygter om, at parret er gået fra hinanden, efter at en Justin Bieber-fan ved navn Mariah Yeater giver pressen nys om, at hun har været sammen med Justin Bieber backstage til en af hans koncerter, og at han er far til hendes søn! Rygterne afvises dog hurtigt af Justin, og Mariah Yeater dropper anklagerne…
Foto: Instagram
Oktober 2012I oktober 2012 skaber Justin så selv røre i andedammen, da han poster et billede med teksten ”lingse”, hvilket hans fans lynhurtigt tolker som et anagram for ordet ”single” - og pludselig er billedet forsvundet igen fra de sociale medier.
Foto: All Over Press
November 2012Og det viser sig, at der var noget om "single"-rygterne. En måned efter slutter Justin og Selena nemlig definitivt deres forhold, og kort tid efter kæder medierne Justin Bieber sammen med Victoria’s Secret-modellen Barbara Palvin.
Foto: All Over Press
Januar 2013Der går dog ikke lang tid før, de to turtelduer atter er sammen igen – et rygte, som begynder at florere i januar, og som endeligt bliver bekræftet, da Selena Gomez besøger Justin Bieber i Oslo i forbindelse med en af hans koncerter i april.
Foto: All Over Press
November 2014Selena optræder til American Music Awards 2014 med sin nye single ‘The Heart Wants What It Wants’ og afslører for medierne, at sangen handler om Justin Bieber. Men som unge verdensstjerner kan det være svært at finde tid til hinanden, og efter et par måneders on-off forhold fortæller parret, at de officielt er gået fra hinanden.
Foto: Instagram
December 2014Og efter det endelig brud mellem Justin og Selena er medierne - naturligvis - på pletten med det samme… Først med rygter om, at Justin dater modellen Hailey Baldwin, hvilket han afviser med dette billede på Instagram og teksten: "Folk er skøre. Jeg er så meget single og det her er min gode veninde, som I allerede kender". Og dernæst gik der rygter om, at Selena og pladeproduceren Zedd havde noget kørende. Men så fangede paparazzierne Selena i selskab med Justin, og der opstod igen forvirring; for er parret nu sammen igen?
Foto: All Over Press
Maj 2015Men Justin og Selena Gomez er ikke sammen igen. Derfor kommer de også hver for sig til Met Gala 2015, selvom Justin dagen efter får smidt en kommentar til en ivrig journalist om, at Selena så ”gorgeous” ud aftenen før.
Foto: ELLE.com
September 2015I september er Selena Gomez på forsiden af ELLE US, og i et interview i magasinet fortæller hun åbent om sit forhold til Justin og fortæller, at hun altid vil støtte ham, fordi han betyder meget for hende, og hun har kendt ham det meste af sit liv.
Foto: Giphy
Januar til august 2016I det første halvår af 2016 er der godt gang i rygterne om Justins kæresterier med alt fra den smukke Victoria’s Secret model Barbara Palvin til Sofia Richie, datter af Lionel Richie og søster til Nicole Richie.
Foto: All Over Press
September 2016Justin Bieber dater Sofia Richie et par måneder, men i september slår flere kilder fast, at parret er gået fra hinanden, og at det faktisk aldrig var særlig seriøst.
Foto: All Over Press
Januar 2017Selena Gomez og The Weeknd skaber overskrifter, efter at paparazzier har fanget dem kysse i Santa Monica. Og i april 2017 sker det så - Selena og The Weeknd gør deres kærlighedsaffære officiel på Instagram med et closeup af Selena iført solbriller, mens The Weeknd omfavner sin storsmilende flamme.
Foto: All Over Press
Oktober 2017The Weeknd og Selena går fra hinanden efter 10 måneder. The Weeknd ’unfollower’ straks flere af Selena Gomez's familiemedlemmer og nære venner på Instagram, mens Selenas assistent Theresa Mingus deler et billede af The Weeknd og Selena på hendes Instagram-story med teksten: ”I en branche, der er så svær at være loyal og kærlig over for hinanden i, fik de her to det til at ske!”.
Foto: Giphy
November 2017Jelena-fans opfatter straks, at både Justin Bieber og Selena Gomez nu er singler, og medierne svømmer i håb og gisninger om en genforening. Og da medierne så spotter Justin og Selena Gomez sammen på morgenmadsdate med blåbærsmoothies med flødeskum, ja så går Jelena-fans amok… For betyder det, at der varm luft mellem de to turtelduer?
Foto: All Over Press
November 2017... Og et par dage efter spotter paparazzierne så Justin og Selena på cykeltur i Los Angeles, hvor de ser intet mindre end virkelig glade ud sammen. Det kan da kun betyde, at der er noget på vej mellem de to?
Foto: All Over Press
November 2017... Og rygterne om en Jelena-romance vil ingen ende tage. Selena og Justin er nemlig senest spottet på køretur i Justins bil, hvor Selena har iført sig Justins store ishockey-trøje – og gad vide om han selv har taget den af?