Celebrity

Meghan og Harry vil tage over hvor Kardashian-familien slipper med ny realityserie

- 29/09/2020

Rygterne siger, at Meghan og prins Harry nu får deres eget realityprogram, hvor seerne kan komme helt tæt på hertugparret. Og Meghan håber, at hun endelig kan få lov til at vise sit sande jeg...

Lige siden hertugparret af Sussex trådte tilbage som seniormedlemmer af den britiske kongefamilie for at rykke teltpælene op og flytte til Californien, har mange spekuleret over, hvad parret nu skulle investere deres tid i.

Først kom det frem, at den tidligere skuespillerinde havde fået job hos Disney+, hvor hun skulle lægge stemme til dokumentaren ’Elephants’.

Og nu fortæller kilder nær parret, at de har fået deres eget realityprogram på streamingtjenesten Netflix. Her vil et kamerahold følge hertugparret i tre måneder som fluen på væggen, for at give folk et indblik i deres liv – særligt med henblik på, at vise alt det velgørenhedsarbejde, de udfører.

Læs også: Så er der igen familieforøgelse i den britiske kongefamilie

Kilder nær parret har fortalt det britiske medie, The Sun, at Meghan håber, seerne vil få ”den rigtige” Meghan at se:

“Serien bliver meget smagfuld. De vil gerne give folk et indblik i deres liv, og vise alt det velgørenhedsarbejde, de udfører. Og så håber Meghan, at vise seerne sit sande jeg.”

Læs også: Prins Harry er klar på vildt karrieskift: fra hertug til Hollywood-filmskaber

Nyheden er endnu ikke bekræftet af hverken Netflix eller parret selv, men vi krydser alt, vi har, for at den her reality-serie ser dagens lys. 

Det er heller ikke sikkert, at filmholdet kommer til at filme fra parrets 1.800 kvadratmeter store hjem i Californien, som de for nylig er flyttet i. Har du ikke set deres nye, imponerende bolig til svimlende 92,3 millioner kroner, kan du se billeder fra hjemmet her: