Blot en lille time uden for Barcelona finder du vingården Oller del Mas, hvor du ikke blot kan smage på udsøgte vine, men hvor du også kan booke et ophold, der får dig helt ned i gear.
Ankomst
Vi landede ret sent om aftenen i Barcelonas lufthavn, blev hentet af vores pick-up (som Oller del Mas havde arrangeret) og kørte straks ind i landet. Det var mørkt ved denne tid, så det var begrænset, hvad man kunne fornemme af omgivelserne, da vi (bogstavelig talt) susede gennem landskabet. Vi fandt hurtigt ud af, at det ville blive en stille køretur, for vi var trætte, og vores chauffør snakkede ikke et kvæk engelsk – og jeg ikke et kvæk spansk ud over “no hablo español” for den sags skyld.
Pludselig pegede chaufføren ud ad vinduet og op på en oplyst formation, der – at dømme efter højden, den stop i – måtte være beliggende på et bjerg. Da vi tre dage senere vendte snuden tilbage mod lufthavnen, kunne jeg konstatere, at det var bjerge, vi havde kørt igennem. Mange af slagsen endda, for Oller del Mas ligger nemlig 50 minutter fra lufthavnen, inde i landet og op i bjergene.
Generelt var taxa-turen meget sigende for hele vores tur. For mens Barcelona er fyldt med turister, kan man kun sige det stik modsatte om alt, der foregik fra det øjeblik, vi forlod lufthavnen, til vi atter stod der. Jeg tror nemlig, det kan tælles på én hånd, hvor mange engelsk-talende personer, vi mødte, mens vi var der. Og selvom det kan virke frustrerende, når man bare gerne vil høre, hvad det spanske menukort siger, var det alt, jeg havde brug for. Og det betyder jo ikke, at man ikke kan kommunikere – artefakter og ansigtsmimik kan gøre meget, men følelsen af, at vi ikke var endt i endnu et turistfyldt ferie-paradis, var så godt og præcis lige så autentisk, som man kan håbe på, når man kører i modsatte retning af højhuse og larm.
Vi ankom omkring midnat og blev budt velkommen med både smil og vin. Og hvem kan sige nej til et glas intens rødvin, når man lige har sat sine fødder på en vingård? Ikke jeg – og man sover vel også bedre på et enkelt glas, ikke?
Selve receptionen ligger i en forholdsvis ny bygning, hvor den gamle sjæl er bevaret på bedste vis. Væggene er fyldt med gamle portrætter – nærmest som var man på et slot – af tidligere generationer, som har hersket på gården. Oller del Mas dateres nemlig helt tilbage til år 964 – ja, faktisk er Frank Margenat, som ejer stedet, 36. generation, som råder over bygningerne, der er over 1.000 år gamle. Derfor er det også tydeligt at mærke den familiære stemning, der præger alt fra personale-relationerne til den kærlighed, der lægges i områdets vedligeholdelse.
Hytterne
Eftersom vi ankom i bragende mørke, havde vi ventet hele natten på at vågne op til, hvad vi kunne fornemme var, idylliske omgivelser. Og vi blev ikke et sekund skuffede.
De store bungalow-lignende huse, man bliver indlogeret i, hvis man har booket “Les cabañes”, står hævede over jorden på pæle, så de integreres direkte i landskabet – uden at forstyrre infrastrukturen, og omkring husene vokser naturen vildt, med alt hvad det indebærer.
I selve hytterne går træet fra omgivelserne igen i en del af møblement, og den boho-lignende indretning med tæpper og puder får dig straks til at sænke skuldrene. På mindst én side af alle hytterne, finder man desuden en stor, dejlig altan med lænestole, mens få hytter også er udstyret med en privat jacuzzi på altanen. Vores altan vendte ud mod vinmarkerne, som vi havde frit udsyn til, mens andre har udsigt til smuk skov. Man får meget hurtigt en fornemmelse af stedets mantra “discreet luxury”.
Selve hytten er forholdsvis stor med god plads til både sofa og et lille cafe-sæt samt et lækkert badeværelse (med opdelt bad og toilet – win). Fordi den er så hyggelig, tilbragte vi også en del tid her, hvor der var god ro til både at læse en bog, spille yatzy eller bare samle tankerne – selvfølgelig alt imens man kunne nyde et glas vin fra stedets egenproduktion, som – ud over i baren og restauranten – selvfølgelig også er velplaceret i mini-baren i hytten.
Vinsmagning
Før vi gik ombord i morgenmaden den første dag, besluttede vi os for at gå lidt rundt og finde hoved og hale i området, der omfatter cirka tre dele. Ud over bungalow-området er der receptionsbygningen, som er af nyere karakter, og hvor man – ud over at blive budt velkommen – blandt andet finder en shop, der forhandler alle de produkter, Oller del Mas producerer. For ud over (udsøgt) vin har stedet også en produktion af vermouth og øl, olie, eddike og oliven samt alskens nødder – og hvis det ikke var fordi, vi var rejst med en håndbagage, havde vi endnu drukket dybe rødvine (tip; rejs ikke med håndbagage dertil – prisen på vine hernede er virkelig fordelagtig). Ud over shoppen er det også her, der afholdes vinsmagninger, og hvor de desuden har den store vinkælder-opmagasinering – og vi fik hurtigt forståelse for, hvorfor der er deciderede rum til vinsmagninger. Mens vi boede her, så vi nemlig mange grupper, der var på en netop sådan tur.
Vinsmagning var selvfølgelig også en oplevelse, vi havde glædet os allermest til, når nu vi var havnet på én ud af de fem vingårde i Catalonien, der udmærker sig ved kvalitetsstemplet ‘vi de Finca’ – dét, der også er kendt under den franske betegnelse ‘grand cru’. Når man kommer kørende ind til Oller del Mas, møder man som det første den gamle borgbygning. Her havde vi en hyggelig, privat vinsmagning med sommelieren Mark, som ikke bare kunne svare på alt, men som desuden forstod sit publikums niveau (undertegnede) og gjorde oplevelsen dejlig uformel, sjov og pædagogisk. Og så var hans vigtigste budskab, at den bedste vin er den, man selv synes, er bedst. Vi var godt rundt i repertoiret, som Oller del Mas har at byde på, lige fra hvidvine til portvins-lignende flasker. Desuden er vinene, stedet producerer, økologiske, mens de arbejder på inden længe at kunne få mærkatet biodynamisk. For de hungrende københavnere (og andre naturvins-elskere), har Oller del Mas et søsterbrand, som også fås på stedet, der laver naturvin.
Jeg havde generelt været meget spændt på at dykke ned i de spanske vine, som jeg personligt ikke var helt så familiær med (som eksempelvis franske og italienske). Hurtigt blev vi dus med druen ‘Picapoll’ – som man altså ikke lige foreløbigt gemmer navnet på, når man først har indøvet sig det. Ikke alene, fordi det er et særligt navn, men også fordi, den er fænomenal. Vores favoritter blev de flasker, lavet på ren Picapoll, og dem, som er lavet på blandinger mellem denne, og så den mere kendte Malvasia, som i dette tilfælde er fra Manresa-området, hvor Oller del Mas er lokaliseret.
En af de ting, som vi særligt bemærkede var, at de vine, vi smagte, ikke havde de tunge, beske tanniner, så jeg personligt synes, kan give rigtig meget syre i halsen, og senere lærte vi af Mark, at det netop er en af de ting, som er særligt karakteristisk ved vinene, Oller del Mas producerer; altså at de har et meget lavt tannin-indhold. Uheldigvis ankom vi lige ugen efter, at sæsonens høst var afsluttet – ikke fordi det gjorde en forskel, men fordi det kunne have været sjovt at opleve høstningen og produktionen.
En af favoritterne 'Especial Picapolle Negre' fra 2019
Aktiviteter
Ud over vinsmagning har man mulighed for at ride på heste – den del sprang jeg lige over, alene af frygten for de store firbenede, men med det omkringliggende bjerg- og vin-ranke-landskab, kunne jeg ikke andet end forstille mig, at det ville være en idyllisk tur.
Med den store 18-hullers golfbane med udsigt ud over bjergene, hvor der desuden også er mulighed for golf-skole for de, der hellere vil lære den elegante sport under lunere himmelstrøg frem for i Danmark, er stedet desuden oplagt for golfere. Man kunne generelt fornemme – måske fordi det var lørdag – at flere grupper kom til stedet for netop at spille et par timers golf, mens fruerne senere mødte dem til post workout-vin i baren ved spiseområdet (lidt country club-agtigt). Fordi solen stod høj på himmelen, var der generelt en del mennesker indenfor i både baren og i lounge-møblerne i udenfor-området, og det gav en virkelig god, summende stemning, der i den grad gav lyst til (endnu) et køligt glas hvidvin i loungestolene.
Ud over de længerevarende sports-aktiviteter var vi både en tur i poolen (som ikke var opvarmet, men man er vel ikke fra Skandinavien for ingenting) og en tur på padel-banerne ad flere omgange. Desuden tilbyder stedet også en wellness-afdeling, Anima, der dels består af et gym og dels behandlinger såsom massage, ansigtsbehandlinger mv. Allerede før ankomst skriver de søde damer herfra til dig på WhatsApp med kataloget, hvor du kan booke behandlinger og spørge ind til de forskellige muligheder, så du ikke skal tænke på praktikaliteter, når du ankommer.
Gastronomien
Alt, hvad der omhandler gastronomi, finder man i området ved golfbanen – og det var derfor også vores første destination, da vi vågnede første morgen. Morgenmaden foregår nemlig i en nyere bygning, hvor der ligeledes er frokost- og middagsrestaurant, bar, gym og adgang til golfbanen.
Selve morgenmaden forgår i et mindre rum, som ved første øjekast godt kan syne meget spartansk, men når man først sætter sig, får serveret den slags æg, man nu drømmer om den pågældende dag, og en lækker kop kaffe – og derefter går ombord i de lokalt producerede godter, der præger morgenmadsbordet, glemmer man alt om det simpelt indrettede rum.
Ud over friskskåret frugt, bagværk, friskpresset appelsinjuice, nødder af egen produktion og den lokalt-producerede yoghurt med tilbehør, findes der selvfølgelig også skinker, pølser og oste, som de udgaver, vi har i danske supermarkeder, kun kan drømme om at måle sig med. For ikke at nævne tomater, hvidløg og olie, så man kan lave det traditionelle, spanske brød, hvor man smører de tre ting ud på et (gerne halvtørt) stykke brød. Det skulle vi selvfølgelig også prøve, så vi kiggede de andre gæster over skulderen. For bedømt på deres evner med selvsamme spise, må de fleste af gæsterne, der besøger stedet, være spanske.
Både frokost og middag serveres i tilstødende lokaler, hvor der er pænt dækket op med hvid dug og vinglas. Men det skal man ikke lade sig skræmme af. Netop fordi der er så mange aktiviteter på området, var der ingen fine fornemmelser fra hverken tjenere eller de øvrige gæster. Man kunne tværtimod se, at flere kom direkte fra golfbanen eller en gym class hen i frokosten. Til begge måltider serveres der efter den omfattende men ikke for uoverskuelige a la carte-menu – og eftersom vi havde tre dage på stedet, fik vi prøvet alt fra charcuterie (glem alt om danske tilstande) til traditionelle, bondske retter fra området.
Som nævnt ramte vi omkring 23 graders varme, så naturligvis skulle vi sidde udenfor og spise vores frokost – selvom tjenerne nu synes, det var lidt mærkværdigt (men vi danskere bevæger os jo gerne udenfor, når temperaturen overstiger 15 grader). Indenfor sidder man ellers med udsigt ud over bjergene, men nu var vi altså landet sydpå, og hvis ikke man skulle benytte lejligheden til at få et lille skud d-vitamin, ville man da være et skarn. Fra menuen var det særligt en traditionel, spansk kyllinge-ret, der gjorde indtryk på os, mens vi en af aftenerne begav os ud i en lækker, lokal paella.
Til aften er restauranten lidt finere, men alligevel er der mange forskellige konstellationer, der besætter bordene. Noget af det, jeg hurtigt bemærkede – også fra frokosten – var, at det nærmest er mere iøjnefaldende at bestille et glas vin end en flaske. Den filosofi benyttede vi os af til aften, hvor betjeningen – obviously – har virkelig godt styr på vinene. Vi blev guidet omkring de forskellige flasker, vinmenuen består af, og særligt flaskerne ‘Bernat Negre’ fra 2019 og ‘Especial Picapolle Negre’ fra 2019 blev nogle af vores favoritter – så mis ikke dem, hvis du er til rødvin. Vi sluttede desuden flere af aftenerne af i lounge-baren, hvor der både serveres bar-snacks og vin en masse.
Læs meget mere og book dit ophold på Oller del Mas på deres hjemmeside her.
ELLE var inviteret til Barcelona.
