Grønland er på alles læber lige nu, men intet kan alligevel forberede dig på, hvordan det føles at besøge denne helt særlige del af rigsfællesskabet.
Det var en drøm af de helt store, der gik i opfyldelse, da ELLEs chefredaktør sammen med sin datter og bror rejste til Grønland. Et land, der er på alles læber lige nu, og som med sine betagende isbjerge, uendelige horisonter, farverige træhuse og sit fortryllende nordlys forener rå skønhed og dyb kultur – og som ikke kan sammenlignes med noget andet sted.
Selvom mere end 80% af verdens største ø, Grønland, er dækket af indlandsis, og landets indbyggertal er på få 56.000 mennesker, krævede planlægningen af vores rejse alligevel en del tanker. For Grønland har noget særligt at byde på hele året (måske bortset fra de allermørkeste vintermåneder, hvor dagslys er ikke-eksisterende), så hvor starter man? Vi besluttede at vores første Grønlandseventyr skulle begynde i marts, hvor vinteren stadig har fat, men hvor lyset er ved at få magt igen.
Turen går til Grønland
Vi boardede derfor Air Greenland fra København til Nuuk i Grønland og derfra videre til Sisimiut på Vestgrønland. Vi var heldige for flyet havde i dagene inden måtte vende om, da det ikke kunne lande i den i øvrigt meget omdiskuterede nye lufthavn i Nuuk. Generelt finder man hurtigt ud af, at vejrforholdene er en afgørende faktor i Grønland. Man kan have planlagt nok så meget på forhånd, men det er naturen, der afgør hvad der kan lade sig gøre. ’Ajungilak’ som oversat betyder ’vi ser hvad der sker’, siger grønlænderne (ofte!) om netop vejrets indflydelse på dagsprogrammet.
Men tilbage til flyet: for allerede fra luften var naturen ikke til at overse. De isblå fjorde, de knejsende isbjerge og den hvide, hvide sne så langt øjet rækker, var umulige ikke at blive berørt af, inden flyet satte hjulene på jorden – og eventyret begyndte.
De ikoniske, farverige grønlandske træhuse. Farverne indikerede tidligere hvem og hvad, der var i husene. De gule var typisk hospitaler eller lægeboliger, kirker, skoler og præsteboliger var røde, de blå var fiskefabrikker og de sorte politi. I dag males husene mere frit, men stadig i et væld af farver.
Vintersafari i Sisimiut i Grønland
Den vestgrønlandske by med sine bare 5.500 indbyggere viste sig at være det perfekte sted at komme i den rette stemning. For Sisimiut har en bid af det hele. Indlogeret på et af byens få hoteller (med hostel-vibes …) med det mundrette navn ’Hotel Sisimiut’ ejet af danske Anette Lings begav vi os derfor straks ud på vintereventyr. Vi startede med en 6 kilometer gåtur i snesko (brug dem ikke udover dine Moon Boots opdagede jeg …) til et vidunderligt udkigspunkt over havet mod Aasivissuit Nipisat, der siden 2018 har været optaget på Unescos Verdensarvsliste. Et utroligt landskab, der strækker sig fra Indlandsisen via de store jagtområder i Aasivissuit til fjordene og ud til øerne med de mange tvangsforladte bopladser (heldigvis har de stadig en funktion som sommerkolonier for børn).
Solnedgang med udsigt mod Aasivissuit Nipisat
Berthelkirken – den blå kirke, som siges at være Grønlands ældste intakte kirke. Ved indgangen ses en imponerende pukkelhvalkæbe.
Alskens vinteraktiviteter er mulige i Sisimiut – udover snesko – langrend, snescootere, UTV’er, slædehundekørsel med mere. Vi skulle selvfølgelig prøve det meste. UTV’en tog os gennem det bakkede snelandskab til et af byens højeste udsigtspunkter, hvor solnedgangen bjerg tog os med sit orange lys. Senere på aftenen kørte vi på nordlys-jagt. Og med stjerneklar himmel, nul lysforurening og nymåne udfoldede det smukkeste nordlys sig for os (husk at du faktisk tydeligst kan se det gennem din smartphone).
Sisimiut byder også – hvilket især var til stor begejstring for den yngste i selskab – på en stor hundelandsby i udkanten af byen, hvor det vrimlede med hvalpe. Vi oplevede endda en hvalpefødsel på vores sidste dag. Jeg har endnu ikke breaket for min datter, at tæverne i kuldet på nødvendig, men på barsk vis blev slået ned kort efter. De stærke(re) hanner, der kan trække slæderne, var i højere kurs … Selvom jeg har prøvet slædekørsel før (med huskier i Lapland), er det noget helt særligt at blive trukket af 12-15 smukke grønlandske hunde. Hundene er i øvrigt særligt definerende for byen, da man kan navigere meget præcis efter deres hyl omkring måltiderne. Og med 1.100 styks kan de høres. Det er i Sisimiut, at det årlige hundeslædeløb, som vi alle efterhånden har hørt om, foregår. Det var i øvrigt i weekenden efter, vi forlod byen – og flere demonstrationer i både Nuuk og Sisimiut prægede bybilledet, da en vis vicepræsidentfrue havde meldt sin ankomst.
Hundeslædekørsel i Sisimiut
Nordlys i de velkendte grønne og lille farver
Imponerende isbjerge, isende igloer og indlandsis
Efter tre dages vinterlege i Sisimiut fløj vi mod Grønlands vel nok største attraktion: Diskobugten i Ilulissat. Og både fra luften, fra land og fra vand forstår man hvorfor. For Unesco Verdenskulturarven er bare enestående. Og vi startede derfor også vores sightseeing i Ilulissat med en gåtur mod selve bugten. Første stop var det arkitektoniske Ilulissat Isfjordscenter som danske Dorthe Mandrup har tegnet. Her fortælles historien om isen, klimaets forandringer og menneskets liv i Arktis – set gennem både videnskabelige og kulturelle perspektiver. Centret giver kontekst til det landskab, man bevæger sig i og minder én om, at det, der smelter her, har betydning langt ud over Grønlands grænser. Og så gik turen endelig mod selve Diskobugten.
Diskobugten
Det er danske Dorthe Mandrup, der står bag det arkitektoniske Illulissat Isfjordscenter ved Diskobugten
Med Diskobugten i baggrunden
Jo nærmere du kommer vandet jo mere afsløres af de enorme isbjerge, der lige så sagte driver rundt – indtil de kælver (falder fra hinanden) med et brag. Der er noget nærmest paralyserende ved isbjergenes færden over vandet, som øjnene bare ikke kan slippe, og vi blev ved, til vi måtte resignere på grund af kulden. Oplevelsen var ikke mindre, da vi nogle dage senere befandt os på et skib sejlende mellem de gigantiske isbjerge. En oplevelse som undervejs blev skyllet ned med en GTI – naturligvis på isklumper fra bugten. Men inden sejlturen i solnedgang tog vi et afbræk fra byen og begav os mod indlandsisen. I en pistemaskine blev vi bumpende kørt ind i landet for at overnatte i igloer i Nalluarsuk. Da vi i sin tid begejstret bestilte den del af turen, havde jeg midlertidigt glemt min klaustrofobi … Den huskede jeg så klart i det øjeblik, jeg fornemmede den trange indgang til selve igloerne … Men ind skulle jeg, og selve igloerne er lyse og rummelige, så det gik.
Igloo-style. Man sover naturligvis i polarsoveposer, men du skal kun være iført et tyndt lag tøj, sokker, hue og en varmedunk mellem benene.
Området var selvfølgelig perfekt til vinterleg med både snescootere og hundeslædekørsel. Og så er nordlyset helt særligt her, da kun stjernerne lyser op. I øvrigt var der en (lun) backup-hytte, hvis nu natten i igloen med minus 13 grader ikke skulle være, ahem, komfortabel nok. Efter et iglo-døgn var vi tilbage i Ilulissat – byens omkring 3000 hundes madhyl afslørede, at vi nærmede os byen. Vi gen-indtjekkede i de forholdsvis nye Aurora Cabins på det ikoniske Hotel Arctic. Værelserne er fritstående og i glas med udsigt til både himmel og hav. Virkelig en overnatning værd selvom det er noget dyrere end selve hotellet. Det var herefter, vi boardede båden, der tog os rundt bland isfjeldende i Diskobugten i det magiske solnedgangslys. Vi sluttede i øvrigt dagen (tiltrængt – for sejlturen var isnende …) i en sauna – naturligvis med udsigt til Diskobugten. Om natten dansede nordlyset igen over himlen – denne gang med den varme glasiglo som beskyttende skal.
Hotel Arctics ’Aurora Cabins’ med glas hele vejen rundt – også i loftet – er en helt særlig oplevelse. At ligge i sengen omgivet af nordlys og med udsigt til isbjerge er intet mindre end magisk.
Indimellem de mange mageløse naturoplevelser smagte vi naturligvis løs af den grønlandske cuisine. Grønlandsk mad er baseret på det, man selv kan fange: helleflynder, rejer, snekrabbe, sæl, hvalkød, rensdyr og moskusokse. Og vi smagte det hele. Hval og sæl behøver jeg så ikke prøve igen, men fisk og kød var lækkert.
Hvis jeg skal fremhæve et spisested, er det Hotel Artics ambitiøse Restaurant Ulo. Med udsigt til Diskobugtens isbjerge får du nordisk-inspirerede retter baseret på de lokale råvarer og tilberedt med respekt for både tradition. Det er uformelt, men alligevel lidt mere posh end andre steder. Og man bliver gerne siddende lidt længere i de omgivelser, mens de 12-16 retter, som tastingmenuen rummer, indtages. Og så er maden og udsigten på både Hotel Icefiord og Hotel Hvide Falke også virkelig dejlig, mens Hotel Ilulissats rooftop giver et vidunderligt view – men maden. Den skal du ikke komme der for …
Grønlandsk mad er baseret på det, man selv kan fange: helleflynder, rejer, snekrabbe, sæl, hvalkød, rensdyr og moskusokse. På ambitiøse restaurant Ulo på Hotel Arctic smager du lidt af det hele smukt tilberedt.
