ELLE har spurgt otte inspirerende danskere om deres jul ...
Hvornår pynter man træet, og hvad skal der ligge under det?
ELLE har spurgt otte inspirerende danskere om deres jul.
Hér har TV-vært og Allers udgiverdirektør Pernille Aalund stået for skud!
Yndlingsjuleopskriften:
Jeg kan godt lide at lave and. And med svesker og cox orange, eller and med fyld af en god, krydret kalvefars.
Juletraditionerne:
Som mandelgave har vi altid et puslespil, som vi samler i fællesskab i juledagene.
Juletræet:
Det skal være ædelgran, og der må gerne være luft mellem grenene og symmetri. Træet skal være højt – for vi har højt til loftet i den store stue. Jeg ville gerne fælde træet selv, men de sidste par år er vi endt med at købe det på kirketorvet i Gentofte.
Jule-looket:
Den slags ved jeg først cirka en time før, jeg tager af sted …
Gaveønsket:
En af de smukke knive, som min kæreste laver. For mine børns vedkommende: også helst noget, de selv har lavet. Begge store sønner er kreative, så fotos eller træarbejder, eller for min datters vedkommende: et egenproduceret smykke fra fritidsklubben.
Julegaveshopping:
Normann på Østerbro hører til blandt favoritstederne – her er alle prisklasser, god smag og kvalitet. Ellers kan jeg godt lide at snuse rundt i de små sidegader i København. Jeg kigger altid efter små, personlige ting …
December-must:
En tur i Tivoli.
Vaser, Normann Copenhagen, 260 kr.