Oplev

Sankt Hans: 8 steder, du kan holde det i København

- 12/06/2025

23. juni er atter årets længste dag og korteste nat – bedre kendt som Sankt Hans. Der findes masser af steder, hvor du kan opleve store bål, båltaler og sang rundt omkring i Danmark. Vi guider her til otte steder i København.

Hvornår er Sankt Hans?

Sankt Hans aften holdes altid om aftenen den 23. juni. Dagen markeres ofte med bål, fællessang og båltaler rundt omkring i hele Danmark, og selvom det er en mærkedag, er det altså ikke en helligdag.

Hvorfor fejrer vi Sankt Hans?

Angiveligt skulle Sankt Hans være en fejring af Johannes Døberen, også kendt som Sankt Hans’, fødselsdag. Det siges i evangelierne i Det Nye Testamente, at Johannes Døberen var en profetisk skikkelse, som Gud havde sendt til jorden som en slags forløber for Jesu komme. Nogle siger også, at Sankt Hans har rødder i hedenske midsommerfester, som, da kristendommen kom til Nordeuropa, var en af de hedenske skikke, der blev implementeret i den kristne kirke.

Mange forbinder også Sankt Hans med brænding af hekselignende figurer, hvilket faktisk først var en tradition, som blev forankret i Danmark i 1900-tallet, da også Holger Drachmanns Midsommervisen og båltaler for alvor blev en tradition. I Tyskland havde man tidligere haft tradition om at fyre stråmænd af på bålet i forbindelse med forskellige anledninger, og det er angiveligt her, traditionen er kommet til Danmark fra. I dag har mange valgt den hekselignende bålfigur fra, fordi det sender referencer til fortidens hekseafbrændinger og dermed kan opfattes som kvindehadsk.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Kayak Bar (@kayakbar)

sydhavnen bål banegaarden

BaneGaarden

I de hyggelige omgivelser mod Sydhavnen, holder Aarstiderne i samarbejde med BaneGaarden Sankt Hans til smagen af dansk sommer. Arrangementet kræver billet, men så får du til gengæld også mulighed for at sætte tænderne i godt fra grillen, økologiske deleretter og sommergrønt. Dernæst vil der være snobrød, mens midsommervisen synges i fællesskab ud på aftenen på årets længste dag.

Adresse: Otto Busses Vej 45a, 2450 København
Læs mere her.

Sankt Hans på Kayak Bar

Ved vandkanten bag Børsen kan du fejre Sankt Hans i en afslappet, uformel og festlig atmosfære, når Kayak Bar inviterer til en fuld aften med program. Ud over langbordsmiddag med skaldyr, livemusik og DJ, kan du ligeledes deltage i konkurrencer ude på vandt i kajakker, før bålet tændes kl. 21:00. Skal du holde din Sankt Hans her, skal du dog huske at booke billetter, men så er du også garanteret en festlig eftermiddag og aften.

Adresse: Børskaj 12, 1221 København K
Læs mere her.

sankt hans ofelia plads

Ofelia Plads

Traditionen tro kan du selvfølgelig også finde et af byens største (og mest besøgte) bålsteder på Ofelia Plads, når Det Kongelige. Teater, Jeudan samt hotellerne Scandic Front og Admiral byder velkommen til en Sankt Hans. Aftenen byder på båltale ved projektchef for TrygFonden Natasha Al-Hariri med efterfølgende båltænding af det ‘flydende bål’ på vandet kl. 21.40. Herefter vil der være fælles-midsommervise-sang, ledt af Sanne Salomonsen, samt efterfølgende minikoncert med selvsamme sangerinde. Arrangementet er gratis at deltage i.

Adresse: Kvæsthusbroen, Sankt Annæ Plads 36, 1252 København K
Læs mere her.

frederiksberg have slot sankt hans

Frederiksberg Have

I den idylliske slotshave ved Frederiksberg Slot kan du nyde en mere klassisk og stemningsfuld Sankt Hans. Som sædvanligt fejres det på traditionel vis med båltale, midsommervise og båltænding i de smukke omgivelser. Arrangementet er gratis at deltage i, og det endelige program vil blive opdateret løbende.

Adresse: Frederiksberg Runddel 1A, 2000 Frederiksberg
Læs mere her.

Sankt Hans på Reffen Street Food

På Refshaleøen kan du fejre midsommer på kreativ vis med streetfood, blomsterkranse, livemusik, børnebål samt det helt store bål, som tændes 21.45 til tonerne af Midsommervisen, sunget af Shu-Bi-Dua. Og så vil der kl. 18 være et (endnu hemmeligt) surprice act. Reffen byder på en farverig og afslappet aften, hvor bålet tændes kl. 21:45. Det perfekte valg for dem, der søger en uformel, børnevenlig eftermiddag med masser af aktiviteter og lækker mad fra de mange madboder på Reffen.

Adresse: Refshalevej 167, 1432 København
Læs mere her.

bryggen bål

Bryggen

Der er linet op til et festligt program, når Kulturhuset på Bryggen åbner op til årets Sankt Hans-arrangement med taler, live-musik (ved blandt andet Rigmor), Midsommervise og selvfølgelig bål, som tændes kl. 21. Der er fri entre, og der vil ligeledes være mulighed for at købe mad og drikke hos Bryggens Spisehus.

Adresse: Grusområdet ved siden af Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København S
Læs mere her.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Tivoli (@tivolicph)

Tivoli

Midt i København inviterer Tivoli til en magisk Sankt Hans med tradition og forlystelser i smuk forening. Her kan du opleve båltale og bål på Tivoli-søen kl. 21:30, hvor den verdenskendte bueskytte Lars Andersen sætter ild til bålet med ildpile, alt imens Københavns Drengekort fremfører Midsommervisen og efterfølgende optræder med et par fællessange. Ideelt til både familier og dem, der vil have lidt ekstra midsommereventyr. Arrangementet er gratis at deltage i, så snart du har betalt adgang til Tivoli.

Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V
Læs mere her.

broens gadekøkken

Sankt Hans på Broens Gadekøkken

Oplev midsommerstemning på Broens Gadekøkken igen i år, når pladsen i samarbejde med Haddock’s byder på stort langbords-krebsegilde med lækre pil-selv-krebs med alt det klassiske tilbehør, en afsluttende, frisk sommerdessert og masser af god live musik. Skal du være med i festlighederne, skal du købe billet hertil – og husk, det er efter først-til-mølle princippet.

Adresse: Broens Gadekøkken, Strandgade 95, 1401 København K
Læs mere her.

Læs ogå

De 11 bedste steder, du skal spise is i København