Oplev

Oplev denne (gratis) kunstudstilling i Stine Goyas hjem i Kartoffelrækkerne – og nyd samtidig koncerten med Goss

- 26/08/2024

Kom gratis ind og se udstillingen på lørdag d. 31. august og bliv hængende til koncerten med sangeren Goss – men husk at sikre dig dine billetter her, der er meget få tilbage.

Elsker du også at bruge dine weekender på SMK, Glyptoteket, Den Frie Udstilling og andre kunstinstitutioner, så vil du måske også elske denne alternative form for kunstoplevede. Læs med.

Det er nemlig nu på lørdag d. 31. august, at kunsten rykker ud i Kartoffelrækkerne på Østerbro – rettere sagt, ind i designer Stine Goyas hjem på Eckersbergsgade i de ikoniske byggerier.

Stine Goyas show, der blev afholdt på designerens egen gade i Kartoffelrækkerne, under august-modeugen i 2023.

Inde i selve hjemmet kan du opleve udvalgte kunstværker fra museet Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, som har taget turen til Kartoffelrækkerne for en dag, mens du efterfølgende kan nyde udvalgte skulpturer af skulptør Sonja Ferlov Mancoba udenfor (under den forhåbentlig bagende sol), som udstilles midt på gaden fra kl. 10 til 18. For at toppe lørdagens festligheder optræder countrypop-sangeren Goss ligeledes på gaden foran hjemmet kl. 12 og vokalensemblet Ilinx kl. 14 og 16.

Skynd dig at få fat i en af de meget få billetter til udstillingen i Stine Goyas hjem, som kræver booking for adgang. Når du det ikke, kan du også blot nyde en dag uden døre med Sonja Ferlov Mancoba, Godd og Ilinx, som ikke kræver billet på forhånd.

Foto: Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Sonja Ferlov Mancobas bronzeskulpturer.

Mødet mellem de forskellige kunstarter er en optakt til en særudstilling, hvor Stine Goya selv har kurateret kunstoplevelsen, der portrætteret adskillelse, længsel, drømme og begær, og som kan opleves til november på museet Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. Museet huser moderne kunst fra 1900-tallet og frem til i dag, og er desuden kendt for sin ikonisk arkitektur af Alvar Aalto.

Læs ogå

Den oversized blazer har længe domineret vores garderober, men en ny blazer bliver efterårets store trend