Oplev

Nederdel, der tændte ild i DM og ny københavner-bistro: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

- 14/06/2023

Ugens udvalgte med ELLES redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen tæller blandt andet et nyt sted at spise i København, hvis du elsker det franske køkken.

1

If it aint broken ... 

Og det er denim og en hvid T-shirt jo aldrig. Her hos Toteme, som jeg vil kopiere med items fra min egen garderobe med det samme.

2

Kom og køb! 

Speaking of min egen garderobe: Den er for stor. Jeg sælger ud på Veras Market under Bispebuen søndag den 25. juni. 

Bispeengen 12, 2000 Frederiksberg.

Hmm ... 

Jeg ved ikke, om statistikken holder vand, men det er da interessant at undersøge.

Foto via @theglowinst.

3

Miniskirt 

Nu siger jeg noget influencer-agtigt, men min DM var rødglødende, da jeg postede et billede med den her nederdel i sidste uge. Jeg forstår det godt, den er megacute. 

Denimnederdel, Closed, 1.640 kr.

4

Folkemøde 

Jeg skal på Folkemødet på Bornholm for første gang i denne uge, og jeg glæder mig! Der er SÅ mange spændende debatter, men en af dem, jeg har sat kryds ved, er Danners om positiv maskulinitet. Jeg taler selv om unge ved debatten "Hvorfor er det svært at være ung i 2023?" den 16. juni 2023 kl. 13:30-14:30 i GRAKOMs Gårdhave.

Se hele Folkemødets program via linket herunder. 

5

Æstetikcrush

Amalie og Cecilie Moogaard, der står bag smykkebrandet Lié Studio nailer den altid, når det kommer til æstetikken rundt om deres univers. Se lige dette nye kampagnebillede. Wow. De røde smykker: ditto. 

6

Gabrielle 

... Og det er ikke Mrs. Chanel vi snakker om. Man skal jo ikke sige fransk bistro til mig to gange, så jeg skal fluks besøge byens nyeste bud, Gabrielle. 

Vestergade 3, 1456 København K.

7

What dreams are made of 

Og det koster jo heldigvis ikke noget at drømme.  

Tennisarmbånd, Sophie Bille Brahe, 195.000 kr. 

8

Camisole cuteness

Hvis nuttet og cute fik en baby, ville det nok blive denne top. Jeg vil bruge den med løse jeans og klipklappere. 

Top, LoveShackFancy hos Mytheresa, 1.825 kr. 

9
Foto: PR

The Art of Remade

Designers Remix har netop lanceret en eksklusiv kollektion skabt for Zalando. Formålet er ifølge brandet, der opstod på baggrund af recycling, at give et indblik i, hvordan gamle materialer kan genanvendes og forvandles til noget nyt. Og så er der i øvrigt seks styles, der er inspireret af stadig relevante Sex and The Citys Carrie B.