I august 2026 sagde skuespiller May Lifschitz og hendes mand, Jens Lund, 'ja' til hinanden i de charmerende omgivelser hos Food Studio på Refshaleøen, hvor der var plads til, at både ceremoni, reception og de efterfølgende festligheder kunne finde sted. Og så havde de fået adgang til Karrusel-festivalpladsen før åbning, så de kunne få taget særlige bryllupsbilleder på en lokation, der betyder meget for dem. Læs her deres tanker bag festlighederne, om Mays proces med kjolen og ikke mindst, hvad parrets bedst råd til andre, der skal giftes, er.
Blå bog
Hvordan mødte I hinanden?
Begge: Vi mødte hinanden til en rave i Århus havn på en valentinsdag i 2014, hvor der var love-tema med pornofilm projekteret op på væggene og fuld smæk på bassen. Vi så hinanden på tværs af dansegulvet, hvor der med det samme opstod gnister.
Jens: May havde en øjeblikkelig følelse af genkendelighed – som om vi havde mødt hinanden før, og som om skæbnen havde en opgave forude for os sammen. Hun stod og dansede med sin ven, som hun skubbede fra sig og påstod at han havde været nærgående, for at have en undskyldning for at jeg skulle hjælpe hende. Der gik max fem minutter, fra vi havde set hinanden første gang, til vi kyssede.
Hvor foregik jeres bryllup?
Begge: Da vi var på udkig efter venues til vores store dag, ledte vi efter steder, som man kunne skabe forskellige stemninger i. Vi ville nemlig gerne have både ceremoni, reception, middag og fest samme sted, så man ikke skulle flytte folk for meget, men man skulle samtidigt føle, at det var opdelt, og at man fik en ny oplevelse. Vi var forbi mange forskellige muligheder, men blev helt forelskede, da vi besøgte Food Studio på Refshaleøen. Der var en smuk have, hvor vi kunne se ceremonien finde sted i den ene længe, reception i den anden del af haven, en festsal til middagen og en bar med dansegulv til festen.
Hvilken slags fest drømte I om?
Begge: Vi drømte om en fest, hvor vi kunne samle familie og venner, og en fejring hvor man hele tiden følte, at der skete noget nyt, der gjorde, at man blev revet med. Det var vigtigt for os, at det også var en fest, som afspejlede os som mennesker – både rørende, intimt og personligt men også sjovt og rowdy.
Hvad var tankerne bag omgivelserne?
Begge: Vi har en lang historik med festivaller og fester i det hele taget på Refshaleøen, og Jens har været sektionsleder for Copenhell og dermed haft meget at gøre derude. Så det var helt naturligt, at den del af byen skulle danne rammen for vores store fest. At technofestivalen Karussel fandt sted derude samme dag, var den helt perfekte scenografi til vores bryllupsbilleder. Jens fik lavet en aftale om at komme derud og skyde billederne, inden festivalen åbnede, så vi kunne få en baggrund til vores billeder, som ikke mange kan blære sig med at have, og som samtidigt siger meget om os.
May, hvem lavede dit outfit? Hvilke tanker gjorde du dig om det?
May: Min kjole stod Fuhrmanns for. De har det fineste udvalg af designs til kjoler, af alle de brudebutikker jeg havde kig på. Jeg havde en drøm om en klassisk kjole, der samtidigt havde et personligt touch, og det kunne jeg mærke med det samme, at de kunne hjælpe mig med at opnå. Jeg havde tre fittings, hvor jeg i samarbejde med deres designrådgiver og skrædder fik customized min kjole med detaljer, der gjorde den til helt min egen. Jeg fik tilføjet et bånd om halsen, et helt klassisk slør og tilpasset draperinger, blondeappliquér og tilsat ét ærme. Det var en gave at få lov at udvikle det allerede smukke design med nogen, der elsker at nørde detaljer så meget som jeg selv.
Havde I nogle sjove traditioner, som skulle følges?
Begge: Vores gæster sørgede i høj grad for, at de klassiske bryllupstraditioner blev holdt – både med at kysse under og over bordet, kysse gom og brud, når den ene forlader lokalet, og alt det. Selv havde vi lavet en jysk/argentinsk bar til receptionen, hvor vi havde blandet argentinske delikatesser for at afspejle Mays ophav og delikatesser fra Skive-egnen for at afspejle Jens’ opvækst.
Hvordan har I givet brylluppet et personligt touch?
Begge: Vi ville rigtig gerne have, at man kunne se os og vores præg på festen i alle detaljer. Vi havde lavet bordkort ved at skrive navn og en personlig hilsen på små flasker af den spiritus, som Jens selv har udviklet. Vi havde printet plakater med vores invitation på, som lignede en filmplakat med vores ansigter på og med titlen “The Wedding”, og for at skyde festlighederne igang inden brudevals og dansegulv havde vi arrangeret en overaskelse til alle vores gæster: Vi skulle nemlig ud til haven igen efter middagen, hvor Tonedøv-karaokevognen havde parkeret, hvor vi skrålede med til sange, vi alle kender og elsker.
Hvilket øjeblik fra dagen sidder allerbedst I jer her efter?
Begge: Ceremonien var utroligt rørende, fordi det var det moment, hvor vi virkelig erklærede vores kærlighed til hinanden og officielt blev ‘Lund Lifschitz’ begge to. Derudover var det mest rørende at se dansegulvet være fyldt med alle vores venner og familie og at stå og grine helt inde fra hjertet af at se, hvilke sjove øjeblikke der udfoldede sig mellem dem. At se Mays mor stå og danse med vores ven Noah mens de krammede, at se vores ven Søren ryste røv mens far står lige ved siden af og klapper og generelt bare se alle slippe tøjlerne til ære for os. Det var virkelig noget, der gik rent ind.
Har I et godt råd til andre, der skal giftes?
Begge: Husk at tænk på alt dét, som siger noget om jer, og prøv at oversæt det til gerninger, festlege, billeder, bordkort og i maden – ja i så mange dele af festen som muligt. På den måde lukker man sine gæster ind i et univers, som de kun kan elske, fordi de elsker jer.
