Ugens udvalgte med ELLEs redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen tæller blandt andet smarte leopardnegle, et smukt juleønske og to yndlingskampagner.

Leo
Jeg pinnede straks, da jeg så norske Stine Alvas leopardnegle på Instagram. Må vise dem billedet i min lokale neglebiks og bede dem om at copy + paste.

Totemeligt pænt
Get it? Jeg vil gerne ligne denne Toteme-kampagne skudt af the one and only Steven Meisel.

Juleønsket
Det smukkeste antikke, engelske fad, som, hvis det faldt i mine hænder, skulle hænge i mit køkken.
Fad, Helle Thygesen Art & Antiques, 1.600 kr.

Kom, forår
Som om der ikke var gund nok til at glæde sig til foråret, annoncerede journalist Linea Maja Ernst (som jeg er fan af) i denne uge, at hun har skrevet en bog, 'Kun til navlen', som kommer til maj. Jeg glæder mig allerede.

Keep warm
Simpelthen det fineste foto af Skall Studios stribede hue, tørklæde og luffer. Hvem ville ikke gerne holde varmen i dem? Eller måske bare flytte ind et sted, der har de klinker på væggene.

Ny favorit
Jeg er tydeligvis 'late to the game', hvilket faktisk ikke ligner mig, når det kommer til restauranter i København, men i weekenden var jeg på Restaurant Koefoed for første gang. Smørrebrødet med råvarer fra Bornholm er strøget direkte ind på top 3 over mine y-frokostrestauranter i København.
Landgreven 3, 1301 København K.

Denim days
Jeg vil bruge denne fine, cropped denimskjorte i juledagene med bløde bukser, der giver plads til risalamande en masse.
Skjorte, Closed, nedsat til 970 kr.

Zeitgeist
Weekday laver som bekendt en ny Zeitgeist-T-shirt med et grineren statement hver eneste uge, og i denne uge følte jeg mig særligt draget ...
T-shirt, Weekday, 200 kr.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.