Oplev

Kunstmesse, velvære på dråber og et nyt yndlings-frokoststed: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann

- 30/08/2024

Ugens udvalgte med ELLEs redaktionschef, Nikita Hoffmann Andersen, tæller blandt andet weekendens kunstmesse, et nyt (men gammelt) yndlings-frokoststed og en vigtig huskeliste.

1

Yndlingssted

Jeg ved godt, at Encke & Duers på Vesterbrogade i København ikke er nogen ny opfindelse, men af en eller anden grund havde jeg indtil denne uge aldrig lagt vejen forbi det lille, salatbaserede frokoststed. Hvilken fejl! Alt var lækkert, og jeg glæder mig allerede til at finde tid i hverdagen (da der er weekendlukket) til at komme forbi igen.

2

Kunstens weekend 

Det er art week i København, og der er gang i bl.a. Enter Art Fair og Chart. Det er en fantastisk mulighed for både nybegyndere og garvede kunstkøbere og -kendere til at udforske ny kunst og udvide sin horisont. Her er det Søren Arildsens værk Wedding Attendees, som du kan se på Enter denne weekend.

3

Drømmen 

Jacquemus-designer Simon Porte Jacquemus har fejret 2-års bryllupsdag med sin mand, og setuppet var måske ikke lige til at kopiere, hvis du, som jeg, bor i byen, men om ikke andet misundelsesværdigt og inspirerende til at sætte en stemning.

4

Ro!

Jeg gør klar til efteråret ovenpå en travl sommer ved at fokusere på ro, ro, ro. Derfor gemte jeg denne hvilemenu, da jeg så den hos The Glow Inst. på Instagram forleden. Måske du har lyst til det samme?

5

Hvad er sorg? 

ELLEs septembernummer er på gaden, og en af mine favoritsager i det nye nummer er artikelserien om sorg, hvor radiovært Chris Pedersen, kosmetolog Sultana Iqbal og journalist Maria Jencel deler deres respektive historier om at miste sin bror, sit ufødte barn og få knust sit hjerte. Serien gav mig stof til eftertanke – og resonerer nok også hos mange, der har oplevet sorg på egen krop.

6

Mind Studio 

Jeg har genoptaget mit indtag af Mind Studios økologiske svampeekstrakter, som bruges som et del af ens daglige ritual for betænksomhed, bevidsthed og velvære. Lige nu tager jeg hhv. Lion's Mane og Shiitake, som kan dryppes i enhver drik eller tages direkte på tungen (sidstnævnte synes jeg lige, man skal vænne sig til ...)

7

Cardi-cool

Cute cardigan fra H&M, som jeg faldt over denne uge. Det lader dog til, den er populær, så du skal nok være hurtig eller ledige grundigt i din lokale butik, hvis du skal finde den.

Læs ogå

Festival, staycation i København & en italiensk drømmemenu: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann