Oplev

Kinesisk anbefaling og nyt dansk designsamarbejde: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

- 08/09/2023

Ugens udvalgte med ELLEs redaktionschef Nikita Hoffmann Andersen tæller blandt andet en kinesisk restaurant i Indre By, et nyt, dansk designsamarbejde og en bolero, der fik særlig opmærksomhed.

1

Autentisk 

Jeg har været en tur på Royal Garden i Københavns Indre By til et traditionelt og autentisk kinesisk måltid. Kan varmt anbefales. 

Dronningens Tværgade 30, 1302 København K. 

2

Old Prada 

Jeg var ikke engang fyldt 2 år, da disse Prada-sko fra SS96-kollektionen kom ud, men i dag, ca. 27 år senere, holder de totalt. Følg i øvrigt @oldprada for mere arkivmateriale.

3

Georg Jensen x A. Roege Hove 

Det ikoniske danske brand Georg Jensen og det nyere, konceptuelle strikbrand A. Roege Hove har slået pjalterne/håndværkene sammen. Jeg elsker et overraskende colab, der resulterer i et produkt, ingen af de to parter kunne have skabt alene, og A. Roege Hoves bud på Georg Jensens 'Moonlight Grapes'-kollektion er præcis det. Kollektionen er lanceret denne uge.

4

Vanilla

Jeg pinnede straks, da jeg faldt over dette billede fra brandet Manu Atelier af taskerne 'Ilda' og 'Prism'. Min favorit er 'Ilda' i Vanilla & Black. 

Taske, Manu Atelier, 2.950 kr.

Safe choice 

Jeg får lavet negle hvert 2.-3. uge, og jeg vælger altid præcis det samme: en klassisk, fransk manicure. Men forleden, i stolen i neglebiksen, blev jeg grebet af stor spontanitet (ironi kan forekomme) og valgte en mørk rød. Jeg synes faktisk selv, resultatet blev ret chikt.

5

Leopard

Jeg elsker den er cute minikjole i leopardprint og skal nyde weekendsolen i den. Når temperaturen falder igen, vil jeg bruge den med ribbede strømpebukser og højtskaftede støvler. 

Kjole, Baum und Pferdgarten, 1.499 kr. 

6

Kanapédrømme

I forbindelse med mit yndlingsparfumebrand Le Labos årlige City Exclusive-event (hvor du kan købe de dufte, der normalt er forbeholdt særlige byer rundt omkring i verden), var jeg denne uge forbi butikken, hvor kok Eva Hurtigkarl havde lavet de sødeste og smukkeske kanapeer, jeg nok nogensinde havde set. Lad os være ærlige: Jeg kommer aldrig til at lave noget, der bare minder tilnærmelsesvist om dem, men måske dine kulinariske evner er større end mine, og du kan lade dig inspirere. Læs mere om Le Labos City Exclusives via linket herunder.

7

“By All Means, Move At A Glacial Pace. You Know How That Thrills Me”

Et af citaterne fra 'The Devil Wears Prada' jeg kan identificere mig med. Hvis du vil have et gensyn med klassikeren, kan du joine de kreative konsulenter Sidsel Alling og Frederikke Toftsøs 'Smart Filmklub', der viser netop The Devil Wears Prada i næste uge - bl.a. i kombination med en talk med stylist og indkøber Kristian Hindø-Lings (der har en fortid på danske modemagasiner), som jeg altid synes, siger kloge ting. Læs alt om eventet via linket herunder.

8

Boleroen, der løb med opmærksomheden 

Jeg havde denne uldbolero på den anden dag, og det er virkelig lang tid siden, jeg har fået så mange spørgsmål om et stykke tøj. Svaret er Cos, og den findes også i navyblå. 

Bolero, Cos, 890 kr. 

Læs ogå

Restaurantåbning og drømmesko: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.