Et stigende antal danskere tilvælger en vegansk livsstil, og heldigvis er flere restauranter så småt begyndt at imødekomme dette, ved at introducere veganske retter på menukortet. I Københavns lufthavn har man også fået øjnene op for veganer-bølgen, og ELLE har her udarbejdet en lille guide over de restauranter, der tilbyder den plantebaserede kost.
De fleste rejsende (i hvert fald os kvinder) kan godt lide at tage ud i lufthavnen i god tid inden take-off, så der både er tid til lidt tax-free shopping samt en bid mad, så man kan få stillet den værste sult inden afgang, da udsigten til flymad ikke ligefrem virker tillokkende.
Terminal 2 har fået et ordentligt ansigtsløft, hvilket blandt andet betyder, at der er kommet en hel stribe af nye restauranter til.
I denne forbindelse har Københavns lufthavnen valgt at satse på nogle, af de absolutte favoritter fra den Københavnske madscene, såsom Tapa del Toro, LêLê, Cock’s and Cows, 42Raw og WOK. Lufthavnen har dermed gjort en dyd ud af, at få gode koncepter ind, så der er en masse alternativer til den traditionelle sandwich med hvidt brød og mayo.
Det kan godt vise sig at være lidt af en udfordring for veganere at finde et måltid, de kan spise, når de er på vej ud at rejse. Derfor har vi lavet en lille oversigt over spisesteder i Københavns lufthavn, hvor du kan nyde et lækkert vegansk måltid.
Retterne er i øvrigt også et oplagt valg for ikke-veganere, som blot ønsker et sundere og mere nærende måltid.