Oplev

Fire danske brands holder lagersalg denne weekend: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

- 31/03/2023

I denne uge fremhæver ELLEs redaktionschef, Nikita Hoffmann Andersen, bl.a. et par drømmesko, et påskefrokostspot og hele fire danske brands' lagersalg.

1

Påskefrokost part 1

Om ganske få timer ringer klokken ind til påskeferie for mit vedkommende, og jeg har selvfølgelig tænkt mig at tilbringe den ved op til flere smørrebrødsborde. Jeg lægger ud i aften på Indre Bys Toldbod Bodega, som skulle være leveringsdygtig i alt, hvad en traditionel påskefrokost indebærer.

Esplanaden 4, 1263 København K.

Skall Studio-lagersalg

Få fingrene i smukke Skall-styles til gode priser. Hvor og hvornår?

Lørdag d. 1/4 kl. 9.00-15.00 og søndag d. 2/4 kl. 9.00-14.00. Nordre Toldbod 23, 1259 København K.

Mark Kenly Domino Tan-lagersalg

MKDT rydder også ud i disse dage - til din gevinst. Se hvor og hvornår på billedet herover.

Kerne.Milk-lagersalg

Festen fortsætter hos Kerne.Milk. Se info om deres lagersalg på foto.

AF Agger-lagersalg

Som om de tre ovenstående ikke var gode nok nyheder i sig selv, kan du også lægge vejen forbi AF Aggers lagersalg. Fuld plade. Info på billedet herover.

2

@icon.visions x @norgaardpaastroget

Jeg er vild med dette samarbejde, der nu er tilbage med nye detaljer og drømmer om 101-klædte arme med det cute Icon Visions-tvist.

3

OMG!!!

Jeg lagde vejen forbi Dover Street Market i London denne uge, og selv om der er etager og atter etager med creme de la creme, var det disse rosehæle fra Loewe, der stjal mit hjerte. De er mine hedeste drøm pt. 

Støvler, Loewe, 11.900 kr. 

4

Ballerina?

En anden ting, jeg har på hjernen for tiden, er benvarmere. Denne cute styling fra Stræk & Bøj, skal jeg prøve kræfter med, så snart vejret tillader det.

Foto: Kavian Borhani

Undskyld 

ELLEs aprilnummer er netop landet på gaden, og i det bliver der bl.a. sagt "undskyld". Det er Nué-, Lovechild- og ALL-founder Anne-Dorthe Larsen, der siger det, og jeg blev faktisk helt rørstrømsk, da jeg først læste det ærlige interview med designeren, der nu har sat farten ned (bl.a.) grundet sin nye rolle som mor. Vil anbefale dig at snuppe en udgave og læse det i din påskeferie.

5

Bryllupsgæsten

Jeg skal til bryllup til sommer og er allerede begyndt at kigge på passende kjoler til begivenheden. Jeg er vild med denne fra Acne Studios (måske er den for hvid ift. kutymen?) og ville få en masse brug ud af den efterfølgende til både hverdag og fest. 

Kjole, Acne Studios hos Mytheresa.com, 5.150 kr. 

Kinasko

I den lidt mere økonomisk realistiske boldgade, finder du de klassiske, cute ballerina fra Den kinesiske butik. Jeg har netop investeret de 128 kr. et par koster og skal bruge dem de næste mange, mange måneder - måde med og uden sokker i.

Sko, Den kinesiske butik, 128 kr.