Home / Kultur / Oplev / ELLEs guide til New York – download kortet her!
Drømmer du om en tur til skønne New York? Så lad dig guide af ELLE-redaktionens rejseguide til New York og find vores rejseguide direkte til din telefon via SAS' nye rejseapp: SAS Remap...
Om du drømmer om at sætte dig selv i scene a la klassisk Woody Allen eller hellere vil være en del af Sex and the City, er underordnet.
New York giver dig et sus for livet og en fornemmelse af at være en del af et større setup. Mode, mad og madness – her finder du det hele.
Her på ELLE-redaktionen ELLEsker vi at komme til New York, og hver gang overrasker byen os på en positiv måde – det er bare som om, man aldrig bliver træt af The Big Apple.
Derfor har samlet en helt masse tips til den fantastiske storby sammen i en rejseguide, hvor vi guider til alt fra hoteller, spisesteder, shopping og oplevelser i byen.
Vi har samlet alle vores tips i galleriet, hvor du kan lade dig inspirere til din næste rejse, og for at gøre det endnu nemmere for dig hurtigt at navigere mellem de mange tips, har vi benyttet os af SAS’ nye cool rejseapp, SAS Remap.
SAS Remap er den første digitale platform, hvor man kan lave unikke og personlige rejseguides med egne og venners tips samlet i et kort – på den måde kan du samle alle dine rejsetips samlet i en guide.
Vi har lavet en “ELLE Travel: Rejseguide til New York” rejseguide i SAS Remap, hvor vi har skrevet alle vores rejsetips til New York ind i app’en inklusiv alle adresserne, som du hurtigt kan tage frem under turen og danne dig et overblik.
Ground support: Der findes masser af kaffebarer i New York, men mens Starbucks er stærkt overrepræsenteret, ἀndes der kun én Ground Support, og de laver New Yorks bedste kaffe! Bliver du afhængig, kan du købe deres kaffebønner med hjem. 399 West Broadway, Groundsupportcafe.com
Foto: PR / Instagram
The Smile:En favorit, vi altid vender tilbage til, er The Smile. Selv om cafeen ligger i hjertet af Soho, er den lidt skjult, og stemningen er altid hyggelig. Menuen? Alt fra perfekte brunchæg til afslappet, men lækker middag – og gode drinks eller iskaffe to go. 26 Bond Street, Thesmilenyc.com
Foto: PR / Instagram
Two Hands:Det perfekte morgenmads- og kaffestop i bydelen Little Italy. Deres banana bread er et must-try. 164 Mott St.
Foto: PR / Instagram
The Apartment By the Line: Måske nok byens mest cool konceptbutik med både mode og interiør. Skal opleves.76 Greene Street, Theline.com
Foto: PR / Instagram
Atera: Kokken Ronny Emborg, der fik D’Angleterre på Michelin-kortet, blev sidste år udnævnt til køkkenchef på restaurant Atera. Ventelisterne er lange, men menuen lyder på 18 retter, og servicen er mere end i top. En oplevelse ud over det sædvanlige! 77 Worth Street, Ateranyc.com
Foto: PR / Instagram
Barneys: Stormagasinet, hvor modens crème de la crème er samlet. What’s not to like? 660 Madison Avenue, Barneys.com
Foto: PR / Instagram
The High Line:Manhattans højbane er blevet lavet om til én lang park. Første del åbnede i 2009 og strækker sig i dag over 30 ‘blocks’ – fra Meatpacking District til Chelsea. Det er – helt uden overdrivelse – et fantastisk sted at gå tur eller bare slappe af i nogle af de liggestole, der er indbygget. Tjek listen over de i alt ni steder, hvor det er muligt at komme op på højbanen, på sitet Thehighline.org
Foto: PR / Instagram
The Guggenheim Museum: Man tager ikke til New York uden at besøge Guggenheim! Falder kunstneren på plakaten ikke lige i din smag, så tag blot dertil for at slentre i museets sneglehus-lignende gange, elegant skabt af arkitekten Frank Lloyd Wright. 1071 Fifth Avenue, Guggenheim.org
Foto: PR / Instagram
Ten Over Ten:Det er et absolut must at få en ‘mani og pedi’, når du er i New York. ELLEs foretrukne sted er Ten Over Ten, der både lakerer med egne lakker samt Essie og Chanel. De har fem saloner i byen, og tidsbestilling er ikke nødvendig. Vores favorit er på 132 West Houston Street. Tenoverten.com
Foto: PR / Instagram
ABC Kitchen:I forlængelse af møbelbutikken Abc Carpet & Home, der i sig selv er et besøg værd, ligger restauranten Abc Kitchen, der udmærker sig ved at bruge lo-kale, økologiske råvarer. ELLE er vild med deres hjemme-lavede ricotta og fuldkornspizzaen med spinat og gedeost. 35 East 18th Street, Abchome.com
Foto: PR / Instagram
Central Park:Formentlig verdens mest kendte park – og ikke uden grund. Den er ultracharmerende og fin på alle tidspunkter af året. Bliver du sulten af gåturen, så besøg f.eks. The Loeb Boathouse (deres crabcakes er gode) eller gå til The Metropolitan Museum of Art, der ligger mellem East 80. og 84. St. Thecentralparkboat-house.com, Metmuseum.org
Foto: PR / Instagram
J. Crew:Den amerikanske kæde J.Crew har alle de gode basissager, du altid lige mang-ler, som f.eks. den perfekte skjorte og kashmirtrøjen. Find den nærmeste butik på Jcrew.com
Foto: PR/Instagram
Sweetgreen: Lyst til en sund og hurtig frokost på farten? Sweetgreen er, hvad New York gør bedst: En superlækker (og stor) salatbar i deliformat, hvor du kan vælge alt fra grønkål og kylling til feta og misodressing – mums! Sweetgreen.com
Foto: PR/Instagram
Sixty Soho:Ud over at dette hotel er superlækkert, fyldt med et cool crowd og perfekt placeret i SoHo, er deres rooftop også det sted, du gerne vil sippe drinks på en varm sommernat. 60 Thompson Street, Sixtyhotels.com
Foto: PR/Instagram
Creatures of Comfort:Fra Acne og J.W.Anderson til deres eget seje mærke – lad dig inspirere af de cool omgivelser og lækre sager i SoHo-butikken Creatures of Comfort. 205 Mulberry St., Creaturesofcomfort.us