ELLE Travel: Oplev den historiske metropol Hamborg
Af Sarah Emilie Aagaard - 19/12/2017
Home / Kultur / Oplev / ELLE Travel: Oplev den historiske metropol Hamborg
Du kan drage dertil på under én time i fly, og så byder metropolen Hamborg på eksperimenterende nybyggeri, charmerende små bydele langs Elben-floden, eksklusive shoppemuligheder og kulinariske madoplevelser. Få ELLEs favoritsteder og guide til storbyen her.
Måske sværger du til hovedstaden Berlin, når snakken falder på tyske byer, som er værd at besøge. Men så er det kun fordi, at du ikke har oplevet den tyske metropol Hamborg, der i al sin pragt byder på både topklasse restauranter, luksuriøse shoppemuligheder, kulturelle seværdigheder og ved juletid ikke mindst de hyggeligste julemarkeder.
Hamborg er en oplagt destination til din næste weekendtur eller storbyferie, fordi du kan komme dertil hurtigere, end det tager at drage fra Djævleøen og vest på mod Smilets By Aarhus. Der går nemlig fly direkte fra de danske lufthavne og til Hamborg, som ikke kræver mere end én time i højderne, og vælger du at køre selv eller springe på et tog, er Hamborg blot 5 timer væk.
Millionbyen er blandt upcoming must-visit storbyer i Europa og har de seneste år gjort sig særligt bemærket på det europæiske landkort.
For ikke nok med at Hamborgs nye vartegn Elbphilharmonien blev indviet den 11. januar 2017, som har fået tusindvis af kulturelt interesserede turister til at lægge vejen forbi byen, så afholdte modeskaberen Kejser Karl også Chanels årlige Metiers d’Art modeshow i det nye koncerthus for blot et par uger siden, den 6. december 2017. Og det selvfølgelig fordi han selv har Hamborg som hjemstavn.
Her leverede han et tryllebindende og fascinerende Chanel-show med topmodeller som Kaia Gerber, der til lyden af et storslået live-orkester slentrede blandt publikumspladserne i Elbphilharmoniens æstetiske store koncertsal.
Hamborg er med sit eksperimenterende nybyggeri, sine charmerende små bydele langs Elben-floden, sine eksklusive shoppemuligheder og kulinariske madoplevelser uden tvivl en metropol, som i sin rivende byudvikling bliver blandt de mest hypede europæiske storbyer fremover. Og derfor kan du ligeså godt begynde at udforske byen nu.
I galleriet nedenfor har ELLE-redaktionen lavet en lille guide over udsøgte steder, som du bør lægge vejen forbi, når din næste destination hedder Hamborg.
Foto: All Over Press
Blankenese og Karl Lagerfelds Villa JakoBlankenese er en lille charmerende tysk bydel, som ligger mellem høje bakker ved Elben-flodens nordbred. Byen er tidligere fiskerby, men måske bedst kendt som byen hvor modeskaberen Karl Lagerfeld boede i 90'erne i det arkitektoniske palads Villa Jako. Ud over den smukke 12.000 m2 villa rummer byen små charmerende gader og hyggelige caféer, som gør den et besøg værd.
Foto: PR
Reichhof HotelEt historisk hotel i Hamborg er blevet moderniseret, og derfor finder du spor af det gamle marmorgulv i foyeren mixet med smukke hvide marmorsøjler og Instagrammable pinke lysekroner i loftet. Reichhof Hotel er en del af Curio Collection by Hilton og indlogerer dig på lækre værelser, ligesom det byder på en overdådig morgenbuffet og 4-retters menu i Stadt Restaurant, der har hentet inspiration fra salonen på Titanic, og som derfor er indrettet med runde borde og glasvinduer og balkoner langs væggene, som befandt du dig ombord på et skib. Læs mere her.Hvor: Kirchenallee 34-36, 20099 Hamburg
Foto: All Over Press
Shopping i Neuer WallNeuer Wall i Hamborg er en af de fineste shopping gader i Europa, hvor et hav af internationale luksusbrands har placeret sig. Og det tæller lige fra de italienske modehuse som Armani, Prada, Gucci, Max Mara og Dolce & Gabbana til britiske Burberry og ikke mindst franske Chanel.Shopping gaden strækker sig knap en kilometer, som giver dig rig mulighed for at købe alt fra eksklusive accessories, designermøbler og selvfølgelig moderigtigt luksustøj i massevis.Hvor: Neuer Wall, 20354 Hamburg
Foto: PR
ElbphilharmonieDen smukke og arkitektoniske glasbygning Elbphilharmonie blev indviet den 11. januar 2017 og er uden tvivl Hamborgs nye vartegn. Et kulturelt fyrtårn som rummer tre koncertsale, hotel, restaurant og en række eksklusive boliger. Elbphilhamornie er et must-visit på din tur til Hamborg, ikke blot fordi du kan opleve alverdens musikalske talenter optræde i den store koncertsal, som rummer 2150 siddepladser, men også fordi du fra den offentligt tilgængelige udsigtsplatform sikrer dig den perfekte selfie med udsigt over den tyske storby.Hvor: Elbphilharmonie Hamburg, Platz der Deutschen Einheit 4, 20457 Hamburg
Foto: PR
Skyline Bar 20upNår mørket falder på, og trangen til delikate cocktails og sprøde toner melder sig, er der (kun) ét sted at besøge i Hamborg. Nemlig den berømte Skyline Bar ”20up” placeret i 90 meters højde, som tryllebinder dig med en luksuriøs atmosfære og uforglemmelige solnedgange over den pulserende storby. Hvor: Empire Riverside Hotel, Bernhard-Nocht-Straße 97, 20359 Hamburg
Foto: Instagram
Butikken Anita HassEt sted som er værd at besøge, hvis du vil shoppe lækre klæder, sko, tasker og accessories på din tur til Hamborg, er butikken Anita Hass lokaliseret i det up-coming område Eppendorf. Her finder du alt fra Ganni, Acne Studios og Lala Berlin til eksklusive luksusbrands som Saint Laurent, Céline, Miu Miu og Isabel Marant Étoile. Og bonus er, at alt er samlet i én og samme butik!Hvor: Anita Hass eK, Eppendorfer Landstr. 60, 20249 HamburgPssst…! Du kan tjekke deres Instagram-profil ud her