Home / Kultur / Oplev / ELLE Travel | 7 nye steder i Paris, du skal kende
Der hersker ingen tvivl om at vi ELLEsker Paris, og vi har været på tur i vores franske ophav, for at finde 7 nye steder, der får dig til at se Paris i et helt nyt lys! Glem Eiffeltårnet og Colette og kom i stedet med til de nye, up-coming områder og restauranter, du skal opleve næste gang du er i byernes by.
Ser du også lyserøde skyer, pink macarons og romantiske kendetegn for dig, når du tænker på Paris? Så kan du godt blinke igen, for Paris har nemlig meget mere at byde på, end de romatificerede landemærker og de (indrømmet) lettere klichébetonede og meget besøgte steder… Lige nu oplever Paris en stor opblomstring af nye cool steder og up-coming områder, der viser Paris fra en meget mere upoleret og hip side, end det postkort-image, mange ellers forbinder med Byernes By.
Områder som Pigalle (det gamle Redlight District omkring Moulin Rouge) spytter hippe boutique hoteller ud på stribe, øko-steder som Bio c’et Bon og Naturalia findes på hvert et gadehjørne og streetart-kulturen boomer. I det 11. arrondissement er the-place-to-be Oberkampf-området, hvor cool butikker, hoteller og en eksperimenterende gourmet-scene lokker de lokale, der flokkes i gaderne omkring de hippe nye it-steder.
ELLE har været et smut i Paris, for at opsøge de nye steder, der stiller den franske hovedstad i et helt nyt lys, end det vi kender!
I videoen nedenfor kan du komme se en lille bid af det, ELLE oplevede i Paris.
En af de helt store kulinariske attraktioner er restauranten Pierre Sang, der ligger på Rue Oberkampf i hjertet af det nye område, man skal besøge, hvis man er tilhænger af streetart, hipstervibes og et mere upoleret Pariser-billede. Pierre Sang er en rising star på Paris’ gourmet-radar og hans tasting-bar i Oberkampf er bestemt et besøg værd!
… Og hvis det ikke i sig selv er grund nok til at tage af sted, har ELLE håndplukket syv øvrige steder, der sikkert vil overbevise dig til at booke en billet til Paris nu!
ELLE rejste med Air France, der har hele fem daglige afgange fra København direkte til Paris (Charles de Gaulle). Se alle afgange her!
Se med i galleriet nedenfor, hvor ELLE i samarbejde med France.fr guider dig til 7 nye steder og oplevelser i Paris, du skal kende. Vi guider til alt, lige fra den bedste morgenmad, til det nye hotel du skal bo på, den sjoveste måde at opleve Paris på og den ultimative kulinariske oplevelse.
Hjemmelavet morgenmad
Morgenmad, eller Le Petit Dejouner på fransk, er sjældent en oplevelse at skrive hjem om. Men heldigvis er der mange nye steder i Paris, der gør op med den fordom. Et af dem er sper-hyggelige Restaurant Marcelle, der har til huse et et treetagers mini-hus i det 2. arrondissement. Her er alt hjemmelavet, og menuen (både morgen, frokost og aften) byder på et væld af hjemmelavet bagværk, syndigt god granola, frisk frugt, æg og tartins... Blandt andet!
Psst...! Det bedste ved Restaurant Marcelle er, at der er rigeligt med valgmuligheder på menuen, hvis man er veganer eller ikke tåler gluten! Og kaffen får guderne til at synge!Restaurant Marcelle, 22 Rue Montmartre, Paris 75001
Foto: PR
Sov godt (og lækkert!)Et af byens nyeste hoteller er det ultracool Hotel Parister i det 9. arrondissement. Værelserne er både elegant og moderne indrettet for slet ikke at tale om badeværelserne, hvor man virkelig får lyst til at blive længe – hvis du har tid, altså. For hotellet har også et stort træningsrum med træner og en swimmingpool med tilhørende lounge. Er vejret til det, kan du også hænge ud i hotellets gårdhave med masser af grønne planter – eller på din terrasse, som flere af værelserne også har. Hotel Parister, 19 Rue Saulnier, Paris 75009
Se Paris fra en helt ny side
En guidet tour i Paris' gader behøver bestemt ikke være ensbetyde med at følge et flag i flok. Der er mange nye måder at opleve byen på, som eksempelvis street art tours, kulinariske byvandringer - eller en guidet tour på bagsædet af en retro motorcykel med sidevogn. En Retro Tour er måske den sjoveste måde at opleve Paris på - uanset om du er ny i byen og vil rundt og se alle seværdighederne eller opsøge nye områder, som de yderliggende arrondissementer eller Oberkampf-kvarteret.
Psst...! Der er plads til to personer + guiden i hver motorcykel, hvor en sidder bagpå og en sidder i sidevogen. Guiden lader dig bestemme, hvor turen skal gå hen, når I mødes, og guiderne er i gennemført retro-antræk med brune læderjakker og hjelme. Desuden er de drøn-sympatiske og godt selskab på turen! Læs mere om Retro Tour her
En hurtig frokost i Pigalle
Området omkring Pigalle, der er bedst kendt for Moulin Rouge og de mange usobre butikker og letpåklædte cabareter, oplever i øjeblikket en kæmpe opblomstring. Der kommer hele tiden nye boutique hoteller og lækre caféer, der er et besøg værd, hvis man er på de kanter. Et af de nye it-steder er hotellet Le Pigalle, der blandt andet er et yndet hang-out-spot for hippe lokale typer, der bruger den causual lobby/café som arbejdsplads i dagtimerne. Så hvis du er på udkig efter et lækkert måltid og en kop kaffe på vej til de obligatoriske sightseeing-spots som Sacre Coeur eller Moulin Rouge, så hop ind på Le Pigalle.
Psst...! Selve hotellet er også en anbefaling værdig. Værelserne er store, badeværelserne lækre - og der er både pladeafspiller og lokalt destillerede spiritusser i minibaren. Très cool!Le Pigalle, 9 Rue Frochot, Paris 75009
Très Cool Oberkampf
Det nye it-område i Paris hedder Oberkampf. Området ligger i det 11. arrondissement, tæt op af det sidste hypede Marias-kvarter. Og der er god grund til at søge mod området, for her finder man et væld af hippe niché-butikker, lækre gadecaféer (hvor flere tilbyder vegansk brunch), streetart, og en langt mere uploeret vibe, end den man øvrigt forbinder med det klassiske Paris. Desuden er Oberkampf allerede kendt i de kulinariske kredse for at huse nogle af Paris bedste, nye restauranter - og det er svært at vælge mellem alle de gode fusioner af fransk, koreansk asiatisk og futuristisk!
Psst...! ELLE kan anbefale at man forkæler alle sanser med et besøg til Pierre Sang, der er anbefalet i Michellin Guiden, og hvor køkkenent styres af kokketalentet Pierre Sang, der har vundet fransk Top Chef. Få et bord i tasting-baren, hvor du kan følge med i kokkenes kreationer! Pierre Sang, 55 Rue Oberkampf, Paris 75011
Foto: @lerecyclerie
Brunch som en lokal Parisienne
Er der et sted cool parisere valfarter til i weekenden for at få brunch, er det La Recyclerie. Beliggende i en nedlagt stationsbygning er La Recyclerie en nytænkende og bæredygtig oase komplet med egen urtehave, høns og fælleshaver. Flere af råvarerne kommer fra stedets eget lille landbrug og menukortet består overvejede af veganske retter. Med andre ord et helt unikt og anderledes spot.
La Recyclerie, 83 boulevard Ornano, 75018
Foto: PR
Spis med stjernene
... Michellin-stjernerne, mener vi! Gemt i den idylliske søjlegang langs haven i Palais Royal gemmer der sig en kulinarisk perle uden sammenligning. Restauranten er drevet af Philip Chronopoulos, der er en stjernekok on-the-rise i den franske gourmetliga. Her er de gode og delikate franske gourmettraditioner i centrum og menuen er afstemt efter sæsonen. Og om det lever op til sin Michellin-stjerne? At dømme efter den himmelfart ELLEs smagsløg blev sendt på, så er svaret et ubetinget "Ja!".
Psst...! Hvis du har brug for et stille pusterum efter den store kulinariske oplevelse, så nyd haven Jardin du Palais Royal, der er en lille gemt perle midt i et af Paris mest befærde områder. Den lille have, der er indkredset af Palais Royals fine klassistiske arkitektur rummer petanque-baner, skønne blomsterbede og en lille sø med de ikoniske grønne pariser-stole, som også findes i Tuillerie-haven. Her kan du blot få fred til at nyde dem og udsigten!Restaurant du Palais Royal, 110 Gallerie du Valoir, Paris 75001
Kom god afsted!
Gør det nemt for dig selv, og flyv til Paris med Air France, der har 5 daglige afgange fra København direkte til Paris, så du kan komme afsted lige netop på det tidspunkt, der passer din døgnrytme bedst.
Psst...! Alle fly, uanset billettype, er inklusiv bagage så du har masser af kuffertplads, når du shopper i Paris! Du får også serveret en let snack og kaffe/vand ombord.Book din tur her!
ELLE var invitereret til Paris af France.fr og rejste med Air France.