Oplev

ELLE tager på Roskilde

- 02/07/2010

ELLEs art director, Louise Lyngbo, er trukket i de flade sko og er rykket til Roskilde, hvorfra hun rapporterer om musik, vejr og hygge

Så er Roskilde Festival i gang. Det hele åbnede smukt med When Saint Go Machine på Orange Scene torsdag kl 18.30. Solen skinnede, øl i hånden og jeg måtte endnu engang erkende at Roskilde Festival er et hit og jeg elsker den.

Jeg startede dagen med at hoppe i mine yndlings-Vans! Derefter smuttede jeg ned i Mediebyen for at proviantere – man skulle jo være frisk, når al den gode musik begyndte. Jeg havde glædet mig meget til åbningskoncerten på Orange – min iPod har nemlig længe kørt på repeat med When Saint Go Machine. De startede lidt dumt ud med et nyt nummer, men derefter kom mange af deres fantastiske sange. Ville dog ønske at de havde haft lidt flere hits, så alle fra publikum kunne have hyldet dem lidt mere. Det fortjener de nemlig.

Derefter fulgte en fin koncert med Gorillaz, men dagens højdepunkt var, da der blev inviteret til piratfest bag Cosmopol-scenen. I denne container-baggård startede den vildeste fest! Ras Money og DIXone gjorde lige min torsdag til verdens bedste. Da mine små dansefødder ikke kunne mere, måtte jeg overgive mig og hoppe tilbage til mit telt og snuppe en lur.

I dag venter så igen en smuk festival dag. Dizzy Mizz Lizzy, Alice In Chains + Den Sorte Skole, der skal spille en hyldest til de sidste 40 års Roskilde Festival. Jeg glæder mig!

When Saint Go Machine åbende Orange Scene

Fin udsigt fra mit telt

Mine yndlings-Vans, som er perfekte til festival.

ELLEs udsendte, Louise Lyngbo aka LOIS.

Damerne som holder mig ved selskab.

Gorillaz var fantastiske på Orange Scene!

Smuk udsigt ud over Roskilde klokken meget sent om natten!

Se flere billeder fra Roskilde Festival og FASHION FODBOLD-turneringen hér.