Foråret er officielt skudt i gang, og februars sidste solstråler har garanteret allerede fået dig op af sofaen. Marts måned er fyldt med spændende events, og ELLE guider dig til de bedste af slagsen lige her.
Marts er lig med forår og dermed lysere, lunere dage og mere overskud.
Du kender det sikkert godt. Med foråret kommer lysten til fornyelse – til at lave noget. Hvor du i løbet af vinteren fandt din sofa og Netflix mest interessant, vil du nu helst tilbringe alt din vågne tid uden for hjemmet.
Og det er der heldigvis råd for.
Læs også: ELLE marts // Smugkig i det nye magasin + ELLE Decoration.
I marts måned skal vi besøge slotte, museer og ej at forglemme: Lagersalg! Sæsonens skiften betyder nemlig som altid masser af gode lagersalg fra vores favoritdesigner, og vi ved ikke noget bedre end haller fyldt med designertøj til tilbudspriser.
Vi skal også spise chokolade – det er jo kun årets første forårsmåned en gang om året – og så skal vi fejre Kvindernes Internationale Kampdag!
Se med i galleriet herunder hvor ELLE guider dig til de bedste events i marts:

På Chokoladefestivalen 2019 får du adgang til en verden af chokolade med den største samling af chokoladeproducenter og udstillere samlet på ét sted. Der vil også være et demokøkken, hvor de nyeste trends demonstreres, spændende foredrag/smagninger og lærerige workshops.
Hvor: TAP1, Raffinaderivej 10, 2300 København S.
Hvornår: Lørdag den 9. marts kl. 10:00-17:00 og søndag den 10 marts kl. 10:00-17:00.

Christiansborg Slot kigger tilbage i tiden på kvinder med ben i næsen. Stærke kvinder der brød med samtidens normer og forventninger til deres køn. Tag med på en særomvisning og mød en række betydningsfulde kvinder. Kongedatteren Leonora Christine, Mor Sigbrit og Dronning Caroline Mathilde kæmpede mod deres samtids kønskonventioner. Hør om deres skæbner i kampen for indflydelse, magt og succes i en historie, der har tradition for at fokusere på mændenes bedrifter.
Hvor: Christiansborg Slot, De Kongelige Repræsentationslokaler. Prins Jørgens Gård 1, 1218 København K.
Hvornår: Den 8. marts 2019 kl. 17:00 (udsolgt) og igen kl. 19:00.

Hvor: Orientkaj, Pakhus 53, 2150 Nordhavn.
Hvornår: Lørdag den 2. marts kl. 10.00 - 18.00 og søndag den 3. marts kl. 12.00 - 16.00.

Tysklands største vintage kilo salg kommer til København, og her kan du shoppe vintagetøj i stakkevis til 34€/kg. Der vil være et kæmpe udvalg af både styles og størrelser.
Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N.
Hvornår: Lørdag den 16. marts 2019 kl. 11:00-18:00.

Kunstsalonen integrerer en kurateret kunstudstilling med det eksisterende hjems liv og interiør. Denne gang bliver Kunstsalonen til København K Salonen, når du inviteres til at besøge Lis Mcdonald og familie, der har inviteret både kunsten og offentligheden indenfor i deres private hjem, en smuk herskabslejlighed.
Hvor: Dronningens Tværgade 5, st, 1302 København K.
Hvornår: Lørdag den 2. marts kl. 11:00-15:00 og søndag den 3. marts kl. 11:00-15:00.

Paustian inviterer til lagersalg. Spar op til 75% på udstillingsmodeller, 2. sorteringsvarer og div. restpartier. Et bredt udvalg af kontormøbler herunder Paustians egne serier: arbejdsborde, mødeborde, skrivebordsstole samt flere former for opbevaring.
Hvor: Kattegatvej 38, 2150 Nordhavn.
Hvornår: Lørdag den 2. marts 2019 kl. 09:00-16:00 og søndag den 3. marts kl. 09:00-16:00.

Foråret er så småt begyndt at spire frem, og det betyder opstart af årets loppesæson for Rita Blå's Lopper. To haller fyldes med tøj, møbler og finurlige ting og sager.
Hvor: Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København K.
Hvornår: Søndag den 3. marts 2019 kl. 12:00-17:00.

Forestil dig kun at have en krop at fortælle historier med; ingen stemme, ingen kulisser. Det er billedhuggerens lod, og det stiller Glyptoteket skarpt på via kroppens mange udtryk. Slow: En aften om kroppen undersøger, hvordan kroppen er blevet skildret i kunsten på tværs af tid, køn og kultur. På aftenen kan du desuden opleve den nyåbnede særudstilling ”Perfect Poses?”.
Hvor: Glyptoteket, Dantes Plads 5, 1556 København.
Hvornår: Torsdag den 7. marts 2019 kl. 17.00-22.00.

De nordiske lande har potentiale til at blive de første lande i verden som kan opnå fuld ligestilling og dermed blive en model for resten af verden. Ligestilling er vigtig for hele samfundet og afgørende for at kunne indfri FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling inden 2030. Kom til FN Byen på den Internationale Kvindedag 2019 til en ’SDG Talk’ og debat om, hvordan de nordiske lande kan tage kampen op og opnå ligestilling inden 2030 uden at lade nogle i stikken.
Hvor: UN City Marmorvej 51, 2100 København Ø.
Hvornår: Fredag den 8. marts 2019 kl. 13.00-14.30.

Prøv kræfter med kunsten, når SMK inviterer til gipsworkshop i jazzede omgivelser. Lad dig inspirere af den udstillingsaktuelle billedhugger Sonja Ferlov Mancoba og skab små, skulpturelle væsener af gips.
Hvor: SMK - Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.
Hvornår: Den 6. marts 2019 kl. 17:00-18:00 og 18:30-19:30 og den 27. marts kl. 17:00-18:00 og 18:30-19:30.

Hun Solo fejrer kampdagen med svensk indiestjerne, politisk flygtning og midnats-treat. Sidste år fejrede koncert-kollektivet kampdagen på et tætpakket Hotel Cecil, og nu gentager de succesen. Arrangementet indledes med en talk , modereret af Anya Mathilde Poulsen, om musikkens power og om politiske statements som musikalsk udtryk. Efterfølgende er der koncert, hvor fem artister, én efter én, går alene på scenen. Festen fortsætter med prominente DJs og rappere.
Hvor: Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 København K.
Hvornår: Fredag den 8. marts 2019 fra kl. 16:30.

Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N.
Hvornår: Lørdag den 2. marts 2019 kl. 09.00-18.00 og søndag den 3. marts 2019 kl. 09.00-17.00.

Hvor: Multisalen i Nørrebrohallen, Bragesgade 5, 2200 København N.
Hvornår: Lørdag den 23. marts kl. 10:00-18:00 og søndag den 24. marts kl. 10:00-17:00.

Hvor: Julius Andersens Vej 3, 2450 København SV.
Hvornår: lørdag den 2. marts 2019 kl. 10:00-17:00 og søndag den 3. marts 2019 kl. 10:00-17:00.

Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N.
Hvornår: Fredag den 8. marts 2019 kl. 10.00-20.00 og lørdag den 9. marts 2019 kl. 10.00-17.00.

Hvor: Godsbanen Aarhus, Skovgaardsgade 3 8000 Aarhus C.
Hvornår: Fredag den 22. marts 2019 kl. 12.00-20.00 (EVENT), lørdag den 23. marts kl. 10.00-20.00 og søndag den 24. marts kl. 10.00-16.00.

Hvor: Dieselvej 1, 6000 Kolding.
Hvornår: Torsdag den 7. marts 2019 kl. 09:00-18:00, fredag den 8. marts kl. 09:00-18:00 og lørdag den 9. marts kl. 09:00-15:00.

Hvor: Lille Strandstræde 12, kld. 1254 København K.
Hvornår: Lørdag den 16. marts 2019 kl. 11:00-16:00 og søndag den 17. marts kl. 11:00-16:00.

Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N.
Hvornår: Lørdag den 2. marts kl. 9.00-18.00 og søndag den 3. marts kl. 09.00-17.00.

Hvor: Docken, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn.
Hvornår: Mandag den 11. marts 2019 kl. 12.00–19.00, tirsdag den 12. marts 2019 kl. 12.00–19.00 og onsdag den 13. marts 2019 kl. 12:00-18:00.

Modestylist Souvanni Asmussen har vendt sig mod billedkunsten og i denne måned afholder hun sin første soloudstilling, Ladyland. Sideløbende med stylist-jobbet begyndte modeillustrationer at fylde mere for Souvanni - bl.a. med forsider for magasinet DANSK. Souvanni fandt hurtigt en stor glæde i billedkunsten, som for hende er nært beslægtet med modefotografiet, og nu udstiller hun sine værker.
Hvor: Gallery KN, Frederiksberg Allé 60, 1820 Frederiksberg C.
Hvornår: Den 22. marts til 29. april (åbningstider: tors-fre: 12.00-17.00, lør-søn: 11.00-16.00).

I samarbejde med verdens tredjestørste dokumentarfestival, CPH:DOX, har Normann Copenhagen designet et unikt og farverigt festivalcenter. Kunsthal Charlottenborgs udstillingsområde er forvandlet til et samlingspunkt for den 16. udgave af festivalen med en række specialdesignede møbler, som kan opleves i samspil med farverige, rummelige og lysmæssige installationer. Festivalen rummer alvorstunge tematikker som Europas flygtningepolitik og demokratiets tilstand til kunst, musik og menneskelig forskellighed.
Hvor: Kunsthal Charlottenborg, Kgs Nytorv 1, 1050 København K.
Hvornår: Fra den 20. til d. 31. marts, og der er åbent fra kl. 10 til sen aften alle festivalens dage.
