Home / Kultur / Oplev / Det sker i februar… Psst! Opdateres løbende
Årets første, lange og kolde måned er overstået, og det fejrer vi med en februar fyldt med lækre arrangementer. Læs med her, når ELLE-redaktionen guider dig til alt fra chokoladefestival til loppemarked.
Det er blevet tid til at finde din kalender frem – enten den fysiske eller den virtuelle – for der skal nemlig sættes krydser ud for februars fedeste events.
ELLE-redaktionen guider dig til en februar fyldt med gode arrangementer.
Selvom solens stråler så småt er brudt ud gennem januars mørke skyer, kan februar stadig være en våd og kold fornøjelse af og til. I år rummer februar hele 29 dage, så du har god tid til at opleve alt, hvad måneden har at byde på.
Læs også: Sådan bliver din februar måned .
Februar bliver nemlig langt fra kedelig. Du kan blandt andet komme til de populære Saks Potts-pigers lagersalg, stimulere dine smagsløg til Chokoladefestival og gøre et kup til ét af de lækre loppemarkeder.
Februar måned står selvfølgelig også i kærlighedens tegn, så du kan være med, når Glyptoteket fortæller storslåede kærlighedshistorier på Valentinsdag.
Kig med i galleriet herunder og find ud af, hvad du skal bruge din måned på.
Foto: Baum und Pferdgarten
Baum und Pferdgarten holder Stock Sale
Kom og gør et kup, når det danske brand Baum und Pferdgarten holder stock sale.
Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N.
Hvornår: Lørdag den 22. februar fra 9.00-18.00 og søndag den 23. februar 2020 fra 9.00-17.00.
Foto: @sakspotts
Saks Potts lagersalg
De danske Saks Potts-piger holder sample sale, og du kan spare op til 90 %. Skynd dig ind og gør et kup.
Hvor: Bredgade 73, 1. sal.
Hvornår: Den 4. februar til den 5. februar 2020 fra kl. 8.00-17.00.
Foto: PR
Se kunstudstillingen Vild Kunst af Kigge Hvid og JA Studio
Udstillingen
Vild Kunst sætter fokus på biodiversitet og kommunikerer gennem kunsten. Lab Grown formidler et dystopisk fremtidsscenarie, hvor vores planteliv er nødt til at blive dyrket i laboratorier blandt andet på baggrund af klimaforandringerne.
Du kan læse mere om udstillingen
her .
Hvor: Augustiana og Augustenborg Slot.
Hvornår: Fra den 8. februar til den 5. april 2020.
Foto: Tivoli
Valentinsdag i Tivoli
I Tivoli er der på valentinsdag den 14. februar lagt op til fejring af kærligheden i nordiske rammer med blå og hvid lysmagi og glimtende iskrystaller, men der er også kyssebænk, kærlighedskage og hjerter på broen over Tivoli Søen. Kom ind og oplev romantikken i Tivoli.
Hvor: Tivoli.
Hvornår: Den 14. februar 2020.
Foto: Chokoladefestival
Chokoladefestival
Stimuler dine smagsløg, dine færdigheder og din fantasi, når Chokoladeselskabet igen i år byder velkommen til Danmarks største begivenhed for chokoladeelskere. Køb billet og læs mere
her .
Hvor: TAP1, Raffinaderivej 10, 2300 København S.
Hvornår: Lørdag den 29. februar og søndag den 1. marts 2020 fra kl. 10.00-17.00.
Foto: PR
JOURNEY-fest
Vær med til at opdage ny musik, når JOURNEY-fest skaber en live platform, hvor relevant og interessant musik bliver præsenteret. Læs om de forskellige kunstnere og mere om de forskellige events
her .
Hvor: VEGA, Enghavevej 40, København eller Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, København.
Hvornår: Den 21., 22. og 26. februar 2020.
Foto: Veras Market
Veras Market
Gå ikke glip af Københavns vildeste indendørs tøjmarked, når Vera endnu engang vender snuden indenfor i de varme omgivelser i Nørrebrohallens Multisal.
Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, København.
Hvornår: Lørdag den 15. februar og søndag den 16. februar 2020 fra kl. 11.00-16.00.
Foto: Copenhagen Fashion Festival
Copenhagen Fashion Film pop-up festival 2020
Copenhagen Fashion Film sætter fokus på modedesigneren Pierre Cardin med premieren på dokumentaren House of Cardin og kaster lys på Cardin som kostumedesigner til film.
Hvor: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København.
Hvornår: Den 5. februar 2020 kl. 20.00.
Foto: Copenhagen Light Festival
Copenhagen Light Festival x CitizenM-lancering
For første gang nogensinde deltager hotellet, citizenM, i Copenhagen Light Festival. Hotelfacaden bliver til ét stort lærred, hvor den danske kunstner Mads Vegas har skabt lysinstallationen Aurora Sky inspireret af nordlys. Kom med og oplev magien.
Hvor: Rådhuspladsen, H.C. Andersens Boulevard 12, 1553 København.
Hvornår: Onsdag den 5. februar 2020.
Foto: Glyptoteket
Kærlighedshistorier på Glyptoteket
Kærligheden er en evig inspirationskilde i kunsten, og derfor inviterer Glyptoteket indenfor til en Valentinsaften med storslåede kærlighedshistorier.
Hvor: Glyptoteket, Dantes Plads 7, København.
Hvornår: Den 14. februar 2020.
Foto: Privat
Loppemarked i Absalon
Leder du efter en lun vinterfrakke, en vase eller noget til børneværelset? Kom og gør et kup til loppemarked i Absalon.
Hvor: Absalon, Sønder Boulevard 73, 1720 København.
Hvornår: Lørdag den 8. februar 2020 fra kl. 10.00-16.00.
Foto: Privat
Keramikkursus
Bliv inspireret i keramikkens verden, når den dygtige keramiker Lene Glud inviterer på keramikkursus.
Bestil plads og læs mere
her .
Hvor: Det nye fællesskab, Jernbane Allé 70, 2720 Vanløse.
Hvornår: Søndag den 16. februar 2020.