I ELLEs september-nummer har vi stort italiensk tema med alt om den italienske stil, stemning, samværet og temperamentet, der præger landet mod syd. En af de personer, du kan møde i magasinet er Betty Soldi, og her får du hendes bedste tips til hendes hjemby, Firenze...
Du kender måske (endnu) ikke italienske Betty Soldi, men skriv endelig hendes navn bag øret, for hendes bog Inkspired, der opfordrer alle til at kaste sig ud i kalligrafi, er netop udkommet på dansk.
I ELLEs septembernummer bringer vi et interview med inspirerende Betty Soldi, og med et nummer, der har stort italiensk fokus, bad vi den Firenze-baserede kalligraf om også at dele sine bedste tips til, ja, Firenze …
Få hendes fem bedste tips her:
1. Is-festival
September er stadig højsæson i Firenze, så der er mange tourister, men det er også stadig varmt, og derfor er der heldigvis Is-festival den 14.-15. september.
2. Oltrarno-området
Gør dig selv den tjeneste at krydse floden fra centrum i syd til Oltrarno-området, som er mere kunsterisk og autentisk. Der ligger mit designstudio, og de hoteller jeg er medejer af. Hele området har virkelig fået en renæssance! Der er masser af nye, små butikker, restauranter og livlige pizzariaer.
3. Farverig parade
Den 7. september fejrer vi Festa della Rificolona – et klassisk folkeligt event i centrum af Firenze med en parade gennem gaderne med masser af farverige, lysene lanterner.
4. Italiensk bagværk
I september høstes både druer og oliven, og du vil derfor kunne købe det delikate ’schiacciata all’uva’ i bagerierne – en kagelignende brød med druer fra vinhøsten. Det er så smukt at se, hvordan det smitter af på fingrene, når man spiser det, og jeg er vild med de her årstidsbestemte delikatesser, som kun er tilgængelige et vist antal uger om året.
5. Medici-dynastiet som show
En af mine all time favorite-anbefalinger er at se showet om Medici-dynastiet på engelsk. Det er en teatralsk synopsis af historien om Medici-familien fortalt på en time. Meget fascinerende, ikke mindst fordi det bliver opført i en nedlagt kirke i centrum af Firenze. Den perfekte afslutning på sådan en aften er en middag på min partners nye restaurant Regina Bistecca!