Kultur

Støt Knæk Cancer med årets t-shirt, som kan købes nu

- 16/10/2018

Hvert år sætter Kræftens Bekæmpelse og TV2 fokus på folkesygdommen kræft igennem Knæk Cancer-kampagnen, og årets Knæk Cancer t-shirt er kommet til salg på Boozt.

Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-kampagne er efterhånden blevet fast inventar på tv-skærmen – og heldigvis for det. Hver tredje dansker rammes af kræft, og derfor er det en sygdom, vi alle kommer i berøring med.

Heldigvis er vi gode til at samle ind, og Knæk Cancer-kampagnen har ved hjælp af danskernes doneringer allerede rejst mange millioner de foregående år.

I uge 43 sætter Kræftens Bekæmpelse igen fokus på kræfsygdomme, og Knæk Cancer-kampagnen løber endnu engang af stablen.

Læs også: Moderedaktøren: 10 lyserøde favoritter til fordel for brysterne.

I den forbindelse er årets Knæk Cancer t-shirt kommet til salg. Boozt.com sælger igen i år trøjen eksklusivt, og til at designe t-shirten har de fået hjælp af herremærket Matinique og kvindemærket Part Two. Psst! Vi vil stoppe den ned i vores jeans eller midi-skirt. 

Foto: Boozt/Knæk Cancer

Boozt er endnu engang teamet op med et par spændende frontfigurer, der står i spidsen for salget af t-shirten. I år er valget faldet på skuespillerparret Amalie Dollerup og Andreas Jebro. Amalie har selv haft kræft tæt inde på livet, idet hun mistede sin mormor til sygdommen, da hun selv bare var et barn.

”Det  er  en  stor  ære  at  kunne  få  lov  til  at  være  en  aktiv  del  af  projektet  som  frontpersoner  for  dette  års  Knæk  Cancer  T-shirts.  Kræft  er  jo  desværre  blevet  en  sygdom,  som  enormt  mange  danskere  har  eller  har  haft  tæt  inde  på  livet.  At  Amalie  og  jeg  kan  hjælpe  og  sætte  fokus  på,  hvor  stor  en  forskel  folk  kan  gøre  ved  at  støtte  bekæmpelse  af  kræften, betyder  rigtig  meget  for  os  begge” fortæller  Andreas  Jebro i forbindelse med kampagnen.

T-shirten koster 249 kroner, og for hver t-shirt går 100 kroner til Knæk Cancer. T-shirten fås i en herre- og kvindeudgave, og du kan støtte det gode formål lige HER.