Digitalredaktøren: Her er top 5 apps til Roskilde Festival
Af Stine Braunschweig - 30/06/2015
Home / Kultur / Digitalredaktøren: Her er top 5 apps til Roskilde Festival
ELLEs digitalredaktør, Laura, skal igen i år på Roskilde Festival, og her guider hun til hvilke 5 apps, du ikke kan undvære på festivalen.
Årets Roskilde Festival er i fuld gang, og den står på sommer, sol, musik og masser af fest.
ELLEs digitalredaktør, Laura Lawaetz, skal også af sted til Roskilde Festival, og hun har derfor set lidt nærmere på, hvilke 5 apps, du bare ikke kan undvære på årets største festival.
Der er nemlig mange ting, man skal have styr på, når man tager på festival, og det handler om at være godt forberedt!
Roskilde Festival har naturligvis sin egen app, som er et must – den guider dig rundt på festivalen og giver dig et godt overblik. Men hvad gør du, hvis du bliver væk fra dine venner, eller hvis du er ved at være godt træt af de utiltalende toiletter på campingområdet? Og hvordan sætter du festen i gang og holder alle dine venner opdateret om, hvor fedt du har det?
Roskilde Festival app. "Roskildes egen app er helt uundværlig! Jeg plejer at lave mit eget festival-program i den, så jeg hele tiden kan holde styr på tiden, så jeg ikke misser noget. I år skulle det også være muligt at blive guidet til lækre madsteder i app’en. Mums!"
CrowdSearch. "Der er ikke noget værre end at blive væk fra sine venner på Roskilde Festivalen, og dem der har været der ved, at mobilnettet har det med at svigte, så man hverken kan ringe eller sms’e. Med den nye app CrowdSearch kan man ved hjælp af GPS’en holde styr på sine venner og til hvilke koncerter (eller måske på barer) de befinder sig! Need to have!"
Snapchat. "Snapchat er hvad Instagram var i starten. Nemlig hundrede procent instant. Jeg elsker selv at lave MyStory, og så er det super hyggeligt at følge med på andres. Også en smart måde at se om man går glip af noget i den anden ende af festivalen." Følg Lauras Roskilde Festival på Snapchat @lauralawaetz.
ToiletApp. "Hvis man ikke har adgang til mediebyen eller andre træk-slip toiletter, så er denne app et must! ToiletApp giver et oveblik over toiletterne på festivalpladsen, hvor køen er kortest, om der er mere toiletpapir, og hvornår der sidst er blevet gjort rent. Selvom det bestemt ikke gør oplevelsen smertefri, så er det da en lille hjælp på vejen!"