2018 har på mange måder været et begivenhedsrigt år, og særligt har en masse stærke kvinder markeret sig i år. Vi har samlet de 19 mest magtfulde øjeblikke for kvinder i 2018.
Her på ELLE synes vi, at man skal benytte enhver lejlighed, der byder sig, for at hylde kvinder. Kvinder i alle afskygninger er nemlig fantastiske!
Det er der især en bestemt række kvinder, der har manifesteret i løbet af 2018, og de fortjener i den grad at blive anerkendt for deres arbejde.
Læs også: Interview Fem minutter med forfatter Sara Omar.
2018 har nemlig blandt andet budt på bevægelsen Time’s Up, verdens første kvindelige Oscar-nominerede scenograf og en dansk-kurdisk romanforfatter, der talte højt om religiøs undertrykkelse. Du kunne læse et stort intervew med sidstnævnte, Sara Omar, i ELLEs 10-års jubilæumsnummer, der var på gaden i oktober 2018.
I galleriet herunder har vi samlet de 19 mest magtfulde øjeblikke for kvinder i 2018, så scroll løs og mærk søsterkærligheden brede sig:
Foto: Time's Up
Den 1. januar 2018 gik over 300 Hollywood-kvinder fra film- og tv-branchen sammen om bevægelsen Time’s Up. Tiden er nemlig rendt ud i forhold til ikke at gøre noget ved seksuel krænkelse på arbejdspladsen, og i kølvandet på MeToo startede kvinderne et paradigmeskifte på arbejdspladser verden over.
Foto: MEGA
Rachel Morrison blev den 23. januar 2018 den første kvinde nogensinde til at modtage en Oscar-nominering for bedste scenograf for sit arbejde i filmen Mudbound.
Foto: Pizza Express
Den 25. januar 2018 offentliggjorde kæden Pizza Express, at de ville stoppe med at bruge plastik sugerør, efter den bare 5-årige pige, Ava, skrev et brev og bad om netop dette på grund af den trussel, sugerørene potentielt udgør for dyrene.
Foto: MEGA
Den 12. februar 2018 blev Michelle og Barack Obamas officielle Smithsonian portrætter offentliggjort på the National Portrait Gallery. Amy Sherald er den første afroamerikanske kvinde til at male et officielt præsidentportræt.
Foto: MEGA
Efter 17 af hendes klassekammerater og lærere var blevet skudt på en skole i Florida, gav Emma González den 17. februar 2018 en bevægende tale ved en skydevåbendemonstration i forbindelse med March for Our Lives-bevægelsen.
Foto: MEGA
Som den første afroamerikanske kvinde nogensinde var Beyoncé hovednavnet ved årets Coachella Festival i april. Hun sang en 27 sange lang koncert, og den dag i dag er det den mest live streamede performance nogensinde med 41 millioner seere.
Foto: MEGA
Jodi Kantor og Megan Twohey vandt i den 16. april 2018 Pulitzerprisen for Public Service i forbindelse med deres afsløring af Harvey Weinsteins årelange misbrug af kvinder i film- og tv-branchen i Hollywood.
Foto: MEGA
Den 19. april 2018 brød Cardi B verdensrekorden for flest hits på Billboard U.S. Hot 100-listen, da hun havde 13 hits på samtidig.
Foto: MEGA
På de amerikanske universiteter afholdes der commencement taler ved store personligheder, når de studerende dimitterer. I 2018 skrev The Associated Press, at kvinder nu udgjorde majoriteten af commencement talere for første gang i minimum 20 år.
Foto: MEGA
Den 25. maj 2018 blev Stacy Cunningham forfremmet til præsident for the New York Stock Exchange. Med Stacys forfremmelse og den kvindelige Nasdaq CEO Adena Friedman, er verdens to største børser ledt udelukkende af kvinder for første gang nogensinde.
Foto: MEGA
I 2017 så Kim Kardashian en video online med den 63-årige Alice Johnson, som sad fængslet på livstid for 22 år gammel dom for stofbesiddelse. Kim Kardashian tog sagen meget seriøst, og over de næste måneder mødte hun advokater og rådgivere, som kunne hjælpe hende med at advokere for Alices frihed. I maj 2018 havde hun et møde med USA's præsident Donald Trump, og kort tid efter offentliggjorde Det Hvide Hus, at Alice Johnson var en fri kvinde.
Foto: MEGA
I juli 2018 skrev og producerede Janet Mock et afsnit til tv-serien Pose og blev dermed verdens første transkønnede, afroamerikanske kvinde til at skrive og instruere et afsnit til en tv-serie.
Foto: MEGA
Sandra Ohs Emmy-nominering for bedste kvindelige hovedrolle i en serie markerer verdens første asiatiske kvinde til at blive nomineret i den kategori.
Foto: Elin Ersson
Den 23. juli 2018 nægtede den svenske studerende, Elin Ersson, at sætte sig ned i et fly, der skulle til at lette fra Göteborg, før at en afghansk asylansøger, der skulle føres ud af landet, blev taget af flyet. Elin live streamede hele sin demonstration, der gjorde, at manden blev fjernet fra flyet og dermed blev i Sverige.
Foto: MEGA
I august 2018 blev Simone Biles den første kvinde til at kvinde fem titler ved det amerikanske nationalmesterskab. På dagen bar Biles en lyseblå dragt, der er den officielle farve for overlevere af seksuel krænkelse, idet Biles ville markere, at hun (lige som hundredvis andre gymnaster) er blevet krænket af tidligere landstræner, Larry Nassar.
Foto: MEGA
World Surf League annoncerede i september 2018, at pengepræmien for kvindetuneringer i 2019 skulle være lige så stor som mændenes, idet den førhen kun var det halve.
Foto: MEGA
Den 26. september 2018 startede hertuginde Meghan Markle en sand internetstorm, idet hun lukkede sin egen bildør, hvilket blandt andet beviste, at den 37-årige hertuginde gør op med den traditionelle royale protokol.
Foto: Bo Egestrøm
I november 2018 blev den dansk-kurdiske romanforfatter og kvinde- og menneskerettighedsforkæmper, Sara Omar, nomineret til årets dansker. Sara Omar blev landskendt, da hun i 2017 udgav romanen Dødevaskeren, der portrætterer muslimske kvindeskæbner.
Foto: MEGA
I november 2018 var kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på besøg på Terme Di Caracalla i Rom. Da turen gik udenfor skriftede Mary de spidse stiletter ud med et par sporty Nike sneakers, hvilket fik hele verden til at snakke om vores moderne kronprinsesse.