Kultur

Netflix genopliver det magiske Narnia i en ny serie

- 28/05/2020

Netflix genopliver triologien om løven, heksen og garderobeskabet i en ny Narnia-serie på streamingstjenestem og her er alt, vi ved om den kommende fantasyserie..

”Løven, heksen og garderobeskabet” . Sådan startede fortællingen om det eventyrlige Narnia, vi for alvor stiftede bekendtskab med i den filmatiserede Walt Disney Pictures og Walden Media-udgave i 2005.

Og det var en eventyrlig og farefuld færd, vi var vidner til, da den unge Lucy fandt vejen til Narnia bagerst i klædeskabet og banede vej for en magisk tilværelse i det fantastiske rige med sine tre søskende Peter, Susan og Edmund.

Men noget tyder på, at Narnias fortryllende univers ikke er et endt kapitel…

Det ser nemlig ud til, at rejsen langt fra er forbi, for i april 2020 annoncerede streamingstjenesten Netflix, at de havde sikret sig rettighederne til alle syv Narnia-bøger, som den fantasifulde forfatter C.S. Lewis første gang udgav i 1950’erne. 

Læs også: 17 år efter 2’eren kommer Legally Blonde 3 – her er alt, vi ved.

Og som om, det ikke var godt nok i sig selv, vil skaberne af filmtrilogien Vincent Sieber og Imprint Gordon sammen med C.S. Lewis’ barnebarn, Doulas Gresham, indtage førersædet i udviklingsprocessen til det, der bliver en ny Narnia-serie på Netflix.

Det er stadig uklart, om streamingstjenestens nyeste scoop vil være en opfølgning af den sidste film, The Voyage of the Dawn Treader, fra 2010 – eller om vi vil se en helt ny vinkel, idet Netflix annoncerede, at de ”ville transformere klassiske fortællinger fra hele Narnia-universet og filmene til fans rundt omkring i verden.” 

Men nye plakater med titlen ‘Narnia – The Pevensie Era’ har sat spekulationerne i gang…

Foto: PR

Vi ved heller ikke noget om castet endnu, men vi håber selvfølglig, at Narnia-skuespillerne Eddie Izzard, Will Poulter, Simon Pegg, Tilda Swinton og Liam Neeson vender tilbage.

Hvis den nye serie imidlertid er i stand til at genskabe bare noget af filmens magi og overraske os med nye uforudsigelige eventyrer, lover det hele trods alt godt!