Kultur

Modefotograf Henrik Bülow præsenterer sin første kunstudstilling

- 03/06/2015

Darlingen af dansk modefoto, Henrik Bülow, præsenterer sin første kunstudstilling. Læs mere om udstillingen 'Above', og få et gensyn med en af de smukke modeserier, som Henrik Bülow har lavet for ELLE...

Henrik Bülow er af Danmarks dygtigste modefotografer og har flere gange skudt modeserier til ELLE. Nu er den dygtige fotograf så aktuel med sin første kunstudstilling, der har fået titlen ‘Above’.

‘Above’ er en insisterende rejse ind i menneskets væsen, en søgen efter den eksistentielle form i livet.

Se også: Shoppeguide: Få forsidelooket

Projektet handler om mennesket set fra oven, billederne er skudt fra tilfældige vinkler tilpasset øjeblikkets handling. Værkerne viser mennesket i New York, hvor byens pulserende dagsorden med andre ord bliver til menneskernes dagsorden. Alle fotos er skudt fra oven, på tage og fra vinduer – de er skudt ‘Above’.

Se også: Anne P. hylder 100-året for kvinders valgret

Det er første gang, at Henrik Bülow beskæftiger sig med kunstfotografiet. Til trods for at de fleste kender Henrik Bülows materiale og stil, er det et meget andet udtryk, end vi er vant til at se fra hans hånd.

Udstillingen har fernisering på Grundlovsdag den 5/6 kl. 17-20, og vil samtidigt markere åbningen af Copenhagen Photo Festival, der løber fra den 4. – 14. juni 2015. Henrik Bülow vil være tilstede på åbningen.

Udstillingen foregår Galleri Benoni, Store Kongensgade 40, 1264 København.

Foto: Henrik Bülow

Se også: Oplev udstillingen ‘Kvinder i dansk møbeldesign’ på Trapholt

I galleriet har vi samlet af billederne fra den fineste modeserie fra ELLE februar 2012, hvor Henrik Bülow fotograferede topmodellerne Josephine Skriver og Caroline Corinth. 

Psst… Brug pilene eller swipe dig gennem galleriet!