Kultur

Madonna, en helt særlig Negroni og 3 andre ting, der gik viralt på TikTok i ugens løb

- 14/10/2022

Fra en mystisk video fra popdronning til digital valgkamp. Ugen har budt på masser af virale fænomener på videoplatformen.

Det er ikke så lidt, der fylder din ‘for you’-side på TikTok.

Og selvom dit feed måske er langt fra det samme som din bedste ven, så er der alligevel nogle ting, der ikke er til undgå – om så du er mest på booktok, cleantok eller planttok.

Vi har brugt (alt for) langt tid på TikTok i ugens løb for at finde noget af det mest opsigtsvækkende, bedste og sjoveste, der er sket på den populære videoplatform de sidste fem dage.

Madonna springer ud
For nogle var det en kæmpe overraskelse, mens reaktionen fra de fleste andre var et let træk på skuldrene, da Madonna i starten af ugen postede en video, hvor hun sprang ud som homoseksuel. En video, der nu har over 1,8 millioner likes.

Med Madonnas udskejelser på appen taget i betragtning, var der en hel del følgere, der mente, det var slået klik for den verdensberømte sanger, men flere tog hende dog i forsvar som værende en af de første kendte queer-allies i underholdningsbranchen, og at hun derfor burde modtage den accept af miljøet, hun fortjener.

@madonna

♬ original sound – nudy georges

Negroni Sbagliato
Mens det i sidste uge primært var folks reaktioner på interviewet mellem ‘House of the Dragon’-skuespillerne Olivia Cook og Emma D’Arcy om deres favoritdrinks, der gik viralt, var det i denne uge lyden om D’Arcys Negroni Sbagliato, der gik sin sejrsgang på TikTok. 

Fra cocktail-creators, der lavede negronis i massevis med lyden som underlægning, til helt almindelige mennesker, der har brugt lyden til at fortælle om deres foretrukne stil, smag i mænd eller favoritmad, så har kreativiteten ingen ende haft på den virale lyd.

@thespritzeffect A ✨stunnin✨ drink for my fellow HOTD fans ? #houseofthedragon #sbagliato #thespritzeffect #gameofthrones #FlexEveryAngle ♬ a negroni sbagliato w prosecco l hbo max – hbomax

ELLE på TikTok 
Bedre sent end aldrig, ikke? For vi har på ELLE endelig lanceret vores kanal på TikTok, hvor du fremover kan komme med i maskinrummet på vores hverdag, se masser af gode og sjove interviews, få opskrifter og nyheder inden for mode, celebrity, skønhed og kultur. Vi håber, du har lyst til at følge med! 

@elledanmark Så ankom vi endelig til festen ? Vi håber, du vil følge med! #elledanmark #mode #fashiontiktok #fashioninspo #bts #printmaking #bts #dansktiktok #fyp #foryou ♬ Austin Millz Good Life – MillzMondays

Kendte varmer op til halloween
Halloween lurer lige om hjørnet, og pumpkin spice latte og græskar-lanterner fylder også allerede i feedet. Og derfor er flere allerede ved at finde ud af, hvad de skal klædes ud som til de mange Halloween-fester – særligt de kendte.

For eksempel kunne Kylie Jenner ses med bedstevennen Hailey Bieber i det, der ligner et She Hulk-kostume. Om det kan konkurrere med Halloween-queen Heidi Klum, der er kendt for at gå all-in på sit Halloween-kostume som enten Fiona fra Shrek eller en alien, er svært at sige. Men uhyggen er landet.

@kyliejenner

loves a 3rd wheel ?

♬ original sound – Kylie Jenner

Valgkampen er i gang
Valget fylder både i nyheder og på lygtepæle, men den er bestemt også rykket ind på TikTok, hvor flere politikere konstant dukker op i feedet. 

Særligt Liberal Alliances Alex Vanopslagh og Enhedslistens Rosa Lund har tiltrukket sig opmærksomhed for deres interne beef ført med et glimt i øjet. Men de er langtfra de eneste danske politikere, der bruger platformen i valgkampen. 

@alexvanopslagh Ro på @Rosa Lund ♬ original sound – Alex Vanopslagh

Læs ogå

Kanye West, Marilyn Monroe og 5 andre ting, der gik viralt i ugens løb