Pizza er en af danskernes favoritter, når det kommer til takeaway – og vi forstår godt, hvorfor. Derfor guider vi herunder til de 10 bedste steder, du skal spise din pizza i København.
Hvem elsker ikke en snasket pizza fra den lokale – eller en lækker, hjemmebagt (måske i stenovnen på terrassen) udgave?
Alt tyder på, at danskerne i hvert fald gør. For ifølge en analyse, foretaget af Voxmeter for Landbrug og Fødevarer i 2024, bestod 30% af al takeaway i Danmark af pizza. Og de danske spisesteder er da heller ikke helt dumme til den populære spise – faktisk havde Danmark to steder på listen over den bedste pizza i Europa uden for Italien i selvsamme år.
Ud fra det stødt stigende udbud af italienske spisesteder i København (heriblandt Graziano, der har åbnet sit andet sted), er netop dette køkken generelt et af de mere elskede i den danske hovedstad, som ellers boomer med restauranter, der repræsenterer mere eller mindre alle slags køkkener.
Hvor stammer pizza fra?
At pizzaen ikke stammer fra Danmark, er nok ingen overraskelse for nogen. Når det kommer til alt fra ingredienser til brød, er det nemlig ret langt fra det klassiske, danske spise smørrebrød.
Pizzaen, som vi kender den i dag, stammer oprindeligt fra 1800-tallet i den syditalienske by Napoli, hvorfor flere af pizzastederne i dag også slår sig fast på sine autentiske, napolitanske pizzaer mens andre på de romerske pizzaer. Og selvom det føles som om, at pizzaen har været i Danmark for altid, kom den faktisk først hertil i slutningen af 1970’erne.
Her får du den bedste pizza i København
Bæst: Pizza med hjemmelavet mozzarella på Nørrebro
En af byens absolutte favorit-pizzaer fås hos Nørrebro-restauranten Bæst. Her får du pizzaer, lavet i træfryrrede-ovne, med hjemmeproducerede ostene og pølser fra danske grise. Derfor har det heller ikke været overraskende, at Bæst ad flere omgange har været på listen over de bedste pizzaer i Europa uden for Italien.
Hvor: Guldbergsgade 29, København N
Læs mere her.
Pizzeria Lucca: Klassik, prisvindende pizza i Indre By
Endnu et af de pizza-steder, som har været på listen over de bedste pizzaer i Europa uden for Italien ad flere omgange (faktisk fem gange i træk), er Pizzeria Lucca. Stedet er garant for 72-timers hævet dej, der bliver til de lækreste surdejspizzaer med fyld, der – modsat mange nye steder i København – er præcis som hos et klassisk pizzeria i Italien. Ingen smarte, nye ingredienser eller toppings – bare klassisk, napolitansk.
Hvor: Gammel Strand 42, København K
Læs mere her.
Pizzeria Lucca
Otto: Pizza-kæde med gode priser flere steder i byen
Da Otto startede, slog de sig fast på sine billige priser og lækre, napolitanske pizzaer. Kvaliteten er blevet, men priserne er steget et godt nøk opad – heldigvis betyder det bestemt ikke, at folk ikke længere bestiller pizzaer derfra. Med sine lækre toppings og gode bunde og kanter er Otto stadig en favorit. Stedet sælger desuden sine pizzaer på frost, så du selv kan tage dem med hjem og varme dem, hvis køreturen er lidt for lang for en frisktbagt pizza. Favoritten herfra må være 7’eren med palmekål og mascapone.
Hvor: Elmegade 12, København N, Godthåbsvej 10, Frederiksberg, Snorresgade 1, København S, H. C. Andersens Boulevard 12, København K, Strandlodsvej 15, København S, Sluseholmen 12C, København SV, Trianglen 2, København Ø & Værnedamsvej 18, København V
Læs mere her.
Pizzaeria MaMeMi: Prisvindende, romerske pizzaer på Vesterbro
Nu har vi efterhånden læst om mange napolitanske pizzaer med tyk, blød kant, men Pizzaeria MaMeMi står for det præcis modsatte, nemlig romerske pizzaer. Denne type er kendetegnet ved sin tynde, sprøde bund og minimalistiske topping, som bestemt ikke gør den mindre god, for stedet har vundet prisen som 23. bedste pizza i Europa uden for Italien. Faktisk minder MaMeMis pizzaer i virkeligtheden mere om de pizzaer, du finder mange steder i Italien.
Hvor: Mysundegade 28, København V
Læs mere her.
Corsa: Autentisk pizzeria flere steder i byen
Pizza-kæden, som hører under Cofoco og er startet af Pas Normal-stifter Karl-Oskar Olsen, serverer også stadig nogle af byens bedste, napolitanske pizzaer med fyld, der smager, som kom der direkte fra Italien – for ikke at tale om deres antipasti-retter. Endnu en sikker vinder, hvor indretningen på ægte, autentisk, italiensk manér går hånd i hånd med råvarerne.
Hvor: Vesterbrogade 44, København V, Göteborg Plads 6, København N, Østerbrogade 56, København Ø & Islands Brygge 83B, København S
Læs mere her.
Mother: Pizza med god stemning i Indre By og på Vesterbro
Surdejspizzaer, lavet i træfryrrede-ovne, er præcis også, hvad Mother har at byde på. Hvis du kender København godt, ved du, at Mother er kendt for sin placering i Kødbyen, hvor god og livlig stemning altid er en garanti (til forår og sommer i hvert fald), men faktisk er stedet også åbnet i Indre By, hvor der ligeledes er mulighed for gode pladser udenfor. Og så har de desuden lige åbnet op for deres frokosttilbud. Ps. deres pizza-sandwiches kan bestemt også anbefales.
Hvor: Høkerboderne 9-15, 1712 København & Ny Østergade 14, København K
Læs mere her.
Le Quattro Stagioni: Lokal favorit på Frederiksberg
Le Quattro Stagioni ser måske ikke ud af meget, men nogle gange skal man ikke skue hunden på hårene. Med et bredt menukort, der tæller op mod 100 forskellige slags, og en lokal fanskare, er stedet nemlig blevet en favorit, når takeawayen skal bringes ud – særligt fordi, stedet rummelighed ikke tillader flere siddende gæster end et par stykker. Men nogle gange er less også bare more.
Hvor: Nordre Fasanvej 160, 2000 Frederiksberg
Bestil her.
Surt: Langtidsfermenteret pizza på Vesterbro
Giuseppe Olivas, der i 2019 startede Surt, har gennem flere generationer lavet brød siden 1941 i hjemlandet Italien – derfor har Oliva også fået håndværket med ind gennem modermælken, hvilket nok også er grunden til, at hans pizzeria i Carlsbergbyen har vundet så stor popularitet. Dejen er langsomt fermenteret i over 30 timer og derfor bagt i træfryrre-ovn og toppet med alskens lækkerier.
Hvor: Bag Elefanterne 2, København V
Læs mere her.
Ch’o Fame: Romersk ‘pinsa’ i Indre By
Endnu et af de steder, der er garant for den romerske pizza-stil, er Ch’o Fame (som betyder ‘Jeg er sulten’), som dog gør det på lidt anderledes vis. Pizzadejen er lavet på hvede- ris- og sojamel, hvilket efterlader stedets pizzaer – som faktisk traditionelt hedder ‘pinsa’ – med en lettere og mere sprød pizzabund, der er lavere i gluten, end en traditionel pizza er – og apropos gluten, kan du selvfølgelig også få dem glutenfri. Menukortet er forholdsvis bredt sammenlignet med andre steder, så der er flere gode grunde til at gentage dit besøg.
Hvor: Larsbjørnsstræde 7, København K
Læs mere her.
Fiammi: Lokal pizza-pusher i Indre By
En af de helt lokale anbefalinger er Fiammi, der er lokaliseret midt i hjertet af i Indre By. En sprød skorpe, perfekte afstemt mængde fyld og et forståeligt menukort, der ikke forsøger at være noget, de ikke er, eller hoppe med på diverse pizza-trends, er hvad du får hos stedet. Og nogle gange, er det også bare alt, man har brug for. Med dressing, selvfølgelig!
Hvor: Knabrostræde 8B, København K
Bestil her.