Kultur

Liv Tyler: Mine bedste skønhedstips

- 07/10/2009

Smukke Liv Tyler har et smukt og sart look med sin fine hvide hud, men hun passer også godt på den. Her kan du snuppe hendes mode- og skønhedstricks

ELLE har talt med den 32-årige Hollywood-skuespiller om hendes egne og sine forældres skønhedstips

Har du en stilskabelon?
Jeg har lært klæde mig efter min kropsbygning. Mine ben har jeg det bedst med, men jeg har tendens til en ‘kvindelig mave’ – derfor føler jeg mig altid godt tilpas, når jeg har noget løst på omkring maveregionen og bare ben! Du går aldrig fejl med et par Wolford-tights eller leggings til en lækker shift-kjole. Jeg elsker kjoler fra Isabel Marant og Iro, og Stella McCartneys stiletter. Jeg er også afhængig af American Vintages fantastiske
T-shirts og underkjoler.

Liv Tyler

Liv Tyler (f. 1977), amerikansk skuespiller og model. Er især kendt for sin rolle som halv-elveren Arwen i Ringenes herre, men også som pigen, der pludselig opdagede, at familiens gode ven, Steve Tyler fra Aerosmith, var hendes far. Hendes egen vennekreds tæller bl.a. Stella McCartney, Kate Hudson og Helena Christensen. Liv Tyler er nysepareret fra Spacehog-medlem Royston Langdon, som hun har sønnen Milo, fire år, med, og er nyligt flyttet fra N.Y. til L.A.

Hvem går du til, når der skal findes et ‘red carpet- look’?
Det er forskelligt. Stella (McCartney, red.) lavede min kjole til The Met Ball. Jeg elsker hendes tøj, det er både elegant og nemt at have på. Det var sjovt med noget, der var syet lige til mig, og at samarbejde med Stella om designet. Jeg elsker også Lanvin – Alber Elbaz er et geni.

Vi har set dig en del gange i et fitness-center i L.A. på det seneste … Normalt træner jeg med David Kirsch i New York, og jeg savner ham virkelig nu, når jeg er i L.A. Men gennem Gwyneth (Paltrow, red.) har jeg nu opdaget Tracey Anderson. Jeg træner ikke direkte hos hende, men en af hendes piger har et dansehold i L.A., som jeg følger tre til fire gange om ugen.

Dit forhold til skønhed?
Min mor (Bebe Buell, red.) og bedstemor var begge var modeller og passede så godt på deres hud, at jeg ikke har kunnet undgå at tage ved lære af dem. Jeg kan ikke gå i seng uden at have brug et renseprodukt, skintonic og en fugtgivende creme; lige meget hvor sent det er. Min far (Steve Tyler fra Aerosmith, red.) er også fuld af gode skønhedstips, såsom: Brug din parfume i navlen og på dine fodsåler, så duften bliver en del af dig.

Til sidst: Det mest usandsynlige sted at støde ind i dig?
Nøgen i Beverly Hot Springs i L.A. Det er et traditionelt koreansk badehus, hvor du bader i naturlige varme kilder og bliver skrubbet, masseret og renset på alle måder. De vasker endda dit hår. Bagefter føler du dig ren og glad.

Læs også:
Anne P.’s skønhedsfavoritter i oktober
Anne Hathaway