Kultur

København får topplacering på attraktiv liste

- 26/05/2021

København har netop fået en topplacering på en helt særlig liste. Læs med og find ud af hvilken.

Bæredygtighed er efterhånden noget, der er kommet på dagsordenen rundt om i hele verden. Det er nemlig supervigtigt, at vi passer på vores planet.

Det er noget, som byer rundt om i verden har taget til sig. Mange byer har nemlig gjort det nemmere for deres borgere at træffe de grønne og miljørigtige valg i hverdagen.

Men hvilken by er den allermest bæredygtige?

Det har Uswitch sat sig for at undersøge nærmere, og her viser det sig, at en dansk by er blandt de bedste. København snupper nemlig en flot femteplads som den mest grønne by i verden.

Læs også: Et splinternyt Ikea åbner i hjertet af byen – men det er ikke som vi kender det

København gør en aktiv indsats

En af grundende til, at København ligger helt i top, skyldes, at byen gør en aktiv indsats i kampen mod klimaændringerne.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i flere faktorer, der gør Danmarks hovedstad til en af de mest bæredygtige byer – heriblandt energi, transportinfrastruktur, forurening, luftkvalitet, Co2-udledning og grønne arealer, og her er København rigtig godt med.

I København har man blandt andet lavet tiltaget ’Copenhill’, der hjælper med at gøre affald til energi. Derudover er der prioriteret bæredygtige transportmidler i byen i form af GoBoats og busser, der bruger elektrisk energi frem for diesel. Og sidst men ikke mindst, så er byen kendt for at være en af de mest cykelvenlige byer i verden, hvilket er supergodt for luftkvaliteten.

På førstepladsen finder vi den australske hovedstad, Canberra, efterfulgt at den spanske hovedstad, Madrid. Du kan finde hele listen over de mest til de mindst bæredygtige byer lige her.