I 2017 begyndte en række kendisser at råbe den amerikanske førstedatter op på det sociale medie Instagram. Nu er Alexa Chung, Amy Schumer og Sophia Amoruso klar med endnu en opsang til præsidentens datter.
Her begyndte amerikanske celebritets, hvis profiler bliver fulgt af Ivanka Trump, at poste billeder med politiske opfordringer til den magtfulde 36-årige karrierekvinde, som nu også fungerer som senior rådgiver for sin far i Det Hvide Hus.
D. 7. august 2018 begyndte så anden runde af ’Dear Ivanka’, idet #GirlBoss-stifter Sophia Amoruso delte et opslag, der opfordrer Ivanka Trump til at reagere på den krise, der lige nu foregår i USA, hvor hundredvis af mexicanske immigrantfamilier skilles fra hinanden ved grænsen til USA.
Ivanka Trump, der desuden har en fortid som modedesigner og forfatter, har ikke reageret på kvindernes Instagramopslag, men brød for nyligt tavsheden i relation til den politiske krise, hvortil Trump udtalte, at perioden var et lavpunkt i hendes tid i Det Hvide Hus.
Ivanka Trump trækker i øvrigt på sin egen families fortid som immigranter, idet hendes mor, Ivana Trump, er vokset op i Tjekkiet.
Læs også: Melania Trump: ”Min mands ’Grab them by the pussy’-kommentar var uacceptabel og anstødelig!”
Om Ivanka Trump vil reagere på kvindernes posts er endnu uvist, men mon ikke de 450.000 likes, som de tre kvinders opslag allerede har genereret, kan sætte tankerne i gang hos førstedatteren?
