Home / Kultur / Horoskop / Sådan bliver din juli måned
Sommeren er for alvor over os. Hvad siger dit stjernetegn om dig i denne måned? Læs med her, hvor ELLEs astrolog giver dig svaret.
Denne måned står i krebsens tegn.
Den kærlige og familieelskende krebs styres af den lunefulde måne. Det gør, at krebsens humør og følelser hurtigt kan skifte. Krebsen er omsorgsfuld og meget opmærksom på sin omgangskreds. Hun har dog også tendens til at bekymre sig meget, hvilket kan afstedkomme spydige kommentarer. Jo ældre krebsen bliver, jo mere hviler hun i sig selv og får slebet sine kanter af
Hvis du er nysgerrig på, hvordan din juli måned bliver, så vil ELLEs astrolog Felicia Stålkranzt Baurén herunder give dig svaret. Hun har nemlig taget et kig mod stjernerne, og i galleriet spår hun om, hvordan din måned vl udfolde sig.
VANDMAND 21/1 - 18/2
Du går imod strømmen og holder ikke så meget ferie, som du burde. Du gemmer dine feriedage til senere på året, men går dog i gang med et privat projekt. Du er fokuseret på rutiner, arbejde og stabilitet. Der er fart på, og du øger tempoet, selv om alle omkring dig går ned i gear.
FISK 19/2 - 20/3
Du bruger juli på at dyrke din åndelighed. Det kan være alt fra new age, religion eller en øvelse i at være i nuet, der fanger din interesse. Du prøver at kombinere din menneskelige udvikling med hverdagens praktik. Du oplever også luftforandring og har inspirerende møder i vente.
VÆDDER 21/3 - 20/4
Juli er en ny begyndelse. Det bliver en rar tid, hvor du kan se på din fremtid. Du står ved et skel og overvejer, hvilken vej du skal gå. Forhast ikke din beslutning, men giv dig tid til at evaluere alternativerne. Stress er din værste fjende. Sidst på måneden gør du en større, langsigtet investering.
TYR 21/4 - 21/5
Du har fokus på dig selv og er på en selvudviklingsrejse, der opbygger din selvtillid og modstandskraft. Jo længere du fortsætter, des stærkere og mere fokuseret bliver du. Du opsøger også nye interesser og møder mennesker, der bidrager med noget godt til dit liv.
TVILLING 22/5 - 21/6
Du oplever ikke blot luftforandring, men finder også ro i dine vanlige omgivelser og begynder at se ting med nye øjne. Det klæder dig at kunne finde forandring i et statisk miljø, og at du ikke lader dig frustrere, når tingene omkring dig ikke ændrer sig i samme takt som dig.
KREBS 22/6 - 22/7
Du bygger din selvtillid op, efter at du har kæmpet med stærke følelser, dårlig samvittighed og en manglende evne til at slippe ting, du ikke kan styre. Det, du har set som dine svagheder, er i virkeligheden din styrke. Når du accepterer dine brister, bliver du stærkere.
LØVE 23/7 - 23/8
Tempoet sænker sig, uanset om du holder ferie eller ej. Du bearbejder det, der er sket den sidste tid, men der er også tid til eventyr. Du tillader dig selv at være barnlig og spontan. Midt på måneden kan der komme en del større, uforudsete udgifter, så hav en buffer, du kan tære på.
JOMFRU 24/8 - 23/9
Du når til erkendelser både om dig selv og din fremtid. Det bliver ikke aha-oplevelser, men snarere starten på en lang proces. Du har ændret dig, ligesom dine omgivelser, og det stiller nye krav til tilpasning. I juli får du god tid til at lande i dig selv og lægge en plan for efteråret.
VÆGT 24/9 - 23/10
Juli er fuld af varme og harmoni. Det er en energigivende tid, hvor du kan slappe af og nyde nuet. Dine sociale og kreative sider blomstrer, og der kommer nye mennesker ind i dit liv, nogle for en stund, og andre vil være i dit liv lang tid endnu. Alle er med til at gøre sommeren speciel.
SKORPION 24/10 - 22/11
Den forandringsproces, du har været igennem, finder endelig sit holdepunkt. Dit indre mørke letter, og du kommer gladere og stærkere ud på den anden side. Du fokuserer nu på livets vigtigere ting som kærlighed, varme og venskab. Du tillader helt enkelt dig selv at have det godt.
SKYTTE 23/11 - 21/12
Du beslutter dig for at få styr på dit liv, og det kan give udslag både i dit forhold, dit hjem eller arbejde. Du har længe fulgt med strømmen og accepteret den vej, livet har ført dig. Nu vil du ikke længere se passivt til, men du vil påvirke og markere din hverdag.
STENBUK 22/12 - 20/1
Der er sket en stor ændring i dit liv. Måske starter du ny uddannelse eller arbejde, og ændringen gør dig gladere. Du føler dig mere fri, end du har gjort længe, samtidig med at du nyder udsigterne til fremtiden. Du møder spændende mennesker, der viser dig nye sider af verden.