Home / Kultur / Horoskop / Sådan bliver din januar måned
Årets første måned er netop skudt i gang. Vi har vinket farvel til et helt årti, og nu byder vi altså et nyt velkommen, og vi er sikre på, at der er helt særlige ting i vente for os i januar måned. Men hvad? Svaret findes i stjernerne, og du kan blive meget klogere lige her i ELLEs horoskop.
Vi har netop overstået både jul og nytår, og mange føler måske, at januar er lidt trist og grå ovenpå en måned med fuld fart og masser af hygge.
Men januar behøver slet ikke at være så trist, som du går og tror, for måske er der masser af gode ting i vente for dig.
Når vi træder ind i en ny måned, byder vi også endnu et nummer af ELLE velkommen på gaden. Og udover en masse forskellige interviews med inspirerede og cool kvinder, så indeholder magasinet selvfølgelig også horoskop for denne måned.
ELLEs astrolog Caritas Fischer har kigget på stjernerne og planeterne og fundet ud af, hvad din kommende måned kommer til at byde på.
Månedens stjernetegn: Stenbukken 22/12 – 20/1
Horoskop af: Caritas Fischer
Stenbukkekvinden arbejder hårdt! Om det er i karrieren eller i privatlivet, tager hun intet for givet, og hun er altid klar til at nå højere og blive bedre. Denne attitude giver tidlig anerkendelse, men det er først senere i livet, hun selv finder ro i sine evner. Hun har en tør humor, fantastisk smag og dybe instinkter. Der er både vis kvinde og topchef over hende, og andre følger hende med glæde.
Find dit stjernetegn i galleriet herunder og se, hvad januar har i vente til dig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
KENZO TAKADA
Fisk 19/2
Der er fokus på din plads i gruppedynamikker – enten på dit arbejde eller blandt dine venner. Selv hvis du normalt er en ener, mærker du et øget ansvar over for andre og måske også til en fælles ideologi. Det er en god tid at kaste dig ud i projekter, der kræver mod og energi. Du kan få succes med en udgivelse eller lancering af noget, som har simret længe.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
DONNA KARAN
Vægt 24/9 - 23/10
Gør klar til et gennembrud i forhold til din base, din familie og din følelse af tryghed i verden. Er der nogle gamle vaner, som du kan slippe i forhold til din familie – én gang for alle? Dette vil også åbne op for ny inspiration i forhold til dit hjem og måske endda til flytning i løbet af 2020. Romantik giver tiltrængt lethed midt i de store overvejelser.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
CHRISTIAN DIOR
Vandmand 21/1 - 18/2
Indtil midt på måneden får du mest ud af at give dig selv ro og tid til at mærke efter, hvor du står. Du får nye indsigter i ubevidste vaner, og hvad der i virkeligheden driver dig. Hvis du har manglet retning, kan du få øjnene op for en sag, du vil kæmpe for. Anden halvdel af måneden er en god tid at starte nye projekter, og der er chance for øget indkomst.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
KARL LAGERFELD
Jomfru 24/8 - 23/9
Hvis du føler usikkerhed med hensyn til din kreativitet eller din ret til at tænke kreativt i dit arbejde, er du klar til et gennembrud. Det er en god tid at tage en samtale med din chef – eller din indre chef – om at få mere luft og tid til inspiration i hverdagen. Samtidig er du social og har nemt ved at genkende noget i andre, som du selv gerne vil udvikle.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
GIORGIO ARMANI
Krebs 22/6 - 22/7
En ny æra er ved at begynde. Du ser klart, hvad der skal slippes, for at du kan være tro mod dig selv. Fuldmånen den 10. bringer noget på spidsen i forbindelse med din selvstændighed og en partners eller autoritets krav til dig. Du kan nu bryde med fortiden og se mod en fremtid, hvor dine behov æres på lige fod med menneskene omkring dig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
COCO CHANEL
Løve 23/7 - 23/8
Hvis 2019 har været indadvendt, får du nu modet til at træde frem i lyset. Dette er tiden til at tage styringen i dit liv – helt ned i detaljerne. Fylder du din hverdag med oplevelser, der inspirerer, eller venter du på weekenden? Der er potentiale nu for at skabe positive forandringer, der fylder dit daglige arbejde og dit generelle velvære med nyt liv.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
ANNA WINTOUR
Skorpion 24/10 - 22/11
Dette er måneden, hvor du bliver hørt! Er der noget, du har villet sige længe? Det kan være alt fra en konflikt, der skal tages, til en holdning, som du brænder for at dele på skrift eller i tale. Samtidig kan du føle, at du må kæmpe for din indre ro. Der foregår en masse, så pas på ikke at blive overvældet. Kærlighed og romantik giver et tiltrængt pusterum.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MANOLO BLAHNIK
Skytte 23/11 - 21/12
Du har energi til at kaste dig ud i nye projekter, og du kan få noget til at ske på ingen tid. Samtidig er der potentiale for gennembrud i din økonomi. Tiden er til at slippe usikkerhed i forbindelse med penge og dit eget værd. Hvis du spørger om dig selv, vil du opdage, hvor højt du og dine evner faktisk værdsættes. Hjemme findes kærlighed og velfortjent afslapning.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
DIANE VON FURSTENBERG
Stenbuk 22/12 - 20/1
Du er på en stor udviklingsrejse, som potentielt når et klimaks denne måned. Du mærker styrke og mod til at være dig selv og til at slippe de projekter og forhold, som dræner dig. Alenetid er vigtig for at integrere fremskridt og nye indsigter. Det er muligt, at du får opmærksomhed fra offentligheden; der er mange, der gerne vil høre, hvad du har at sige.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
ALBER ELBAZ
Tvilling 22/5 - 21/6
De sidste måneder har du haft fokus på din energi og harmoni i hverdagen. Nu har du mulighed for at få fat om roden på noget, som stikker dybere. Hvis noget fra fortiden eller nogle negative tankevaner har
ulmet, kan du i denne måned se det i øjnene med utrolig klarhed og få det bearbejdet. Alternativ behandling hjælper dig på vej.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MIUCCIA PRADA
Tyr 21/4 - 21/5
Du kan have skiftet retning et par gange de sidste måneder, men nu føler du endelig, at du er på rette spor. Glem andres kritik eller dit eget mindreværd vedrørende læring og viden. Hvis du følger din mavefornemmelse, kan noget med udgivelser, medier eller uddannelse gøre en varig og positiv forskel i dit liv. Vær åben for nye bekendtskaber og nye horisonter.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MARC JACOBS
Vædder 21/3 - 20/4
Der er fokus på dit forhold til autoriteter på arbejdspladsen. Hvem er det, der bestemmer, hvor du er på vej hen? Dette er tiden til at tage styringen tilbage, selv hvis det betyder konflikt. Du har energien til at kæmpe for personlig frihed, men også for noget, der er større end dig selv. Ny inspiration kan komme ud af det blå – lyt til den!