En lang januar er nu overstået, og vi byder glædeligt februar velkommen. Læs med herunder, hvor ELLE ser mod stjernerne for at finde ud af, hvad februar har i vente for dig.
Vi byder den sidste vintermåned velkommen, imens vi drømmer om, at den bliver både smuk, solrig og frostklar.
Februar byder fortsat på restriktioner og lockdown, så vi må væbne os med tålmodighed lidt endnu. Og imens vi gør det, kan vi jo nyde godt af én af februars store glæder: fastelavnsbollen.
Men mon ikke februar også har andre glæder og interessante ting at byde på?
For at hjælpe dig på vej har ELLEs astrolog Felicia Stålkrantz Baurén taget et kig på stjernerne, og herunder spår hun, hvordan din februar kan udfolde sig.
Læs også: Fastelavnsboller og semlor: vi tester 7 steder i København
Februar står i vandmandens tegn. Du kan læse mere om vandmanden herunder – og alt hvad vandmandens sæson har at tilbyde de andre stjernetegn i galleriet under.
VANDMAND 21/1 – 18/2
Vandmanden styres af den foranderlige Uranus. Hun er en heldig, loyal og intelligent person, som let charmerer sine omgivelser. Hun går sine egne veje og værner om sin individualitet. Til trods for at vandmanden kan være både afmålt, påtrængende og tage afstand, er hun en person, de fleste kan lide. De gode sider opvejer de negative, og hun mangler ofte ikke venner. Vandmanden vælger ofte et job, der er udviklende, frit og består af mange rejser.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
CHRISTIAN DIOR
Vandmand 21/1 - 18/2
Der sker meget både privat og på arbejdet, og der ligger overvejende gode forandringer foran dig. Du gør måske en større bolig- eller rejserelateret investering. På arbejdet begynder din chef at indse den værdi, du skaber for virksomheden, og du bliver belønnet. Er du i et forhold, blomstrer det på ny, nu hvor I har mere tid til at dyrke hinanden og jeres relation.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
KENZO TAKADA
Fisk 19/2 - 20/3
Januar blev ikke, som du håbede, men du får en ny chance nu. En privat konflikt kan blive den udløsende faktor for en stor forandring i dit liv. Du har altid været konfliktsky, og ofte vælger du at svømme uden om frem for at sige din mening. I denne omgang giver du ikke op, men du indser også, at nogle forhold tager mere energi, end de giver igen.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MARC JACOBS
Vædder 21/3 - 20/4
Kravene på arbejdet øges, og dit sociale liv er meget begrænset. Har du familie, er det mest dem, du ser. Du længes efter kærlighed, men samtidig har du ikke den store lyst til at møde nye mennesker, hvilket gør, at det mest bliver til dagdrømmeri frem for alvor. I slutningen af måneden åbner både du og omstændighederne op for lidt mere samvær.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MIUCCIA PRADA
Tyr 21/4 - 21/5
Selv om alt synes at gå stille for sig, er der håb forude og forandring i luften. Dem, du omgås, bliver mere positivt stemt, og for første gang i lang tid har du lyst til at planlægge en rejse til udlandet. Du har følt dig indespærret det forgangne år, men nu vender vinden, og du drømmer om at udvide din horisont. I slutningen af måneden får du en god nyhed.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
ALBER ELBAZ
Tvilling 22/5 - 21/6
Det bliver en positiv tid, og du mærker en ny energi og vilje til at kaste dig ud i noget nyt. Du har været igennem en foranderlig periode, men nu kan du tænke på andet end det, der er sket i dit liv. I løbet af måneden får et familiemedlem brug for din hjælp. Naturligvis stiller du op på samme måde, som personen altid har gjort for dig, når du har haft behov for det.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
GIORGIO ARMANI
Krebs 22/6 - 22/7
Denne måned vil du møde flere nye mennesker, end du gjorde hele det foregående år tilsammen. Det bliver en strøm af nye indtryk og ideer. Når der sker meget i dit liv, er det vigtigt, at du tager dig tid til at fordøje alt, så du ikke rammer en mental mur. Sæt tid af til dig selv og dine tanker. I slutningen af måneden opstår der en mulighed for at tjene lidt ekstra penge.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
COCO CHANEL
Løve 23/7 - 23/8
Februar står i forelskelsens tegn. Alt, der klinger negativt, er så godt som forduftet. Du vender alle former for modstand til en personlig udfordring, som ikke slår dig ud. Privat svæver du på en lyserød sky, og derfor har du evnen til at forholde dig positivt til alt andet omkring dig. Du vil næsten føle dig uovervindelig og tvivler slet ikke på din egen formåen.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
KARL LAGERFELD
Jomfru 24/8 - 23/9
Der sker ting både i dit eget og i dine nærmestes liv, og forandringerne kommer hurtigt efter hinanden. Som jordtegn vil du opleve denne tid som krævende og intensiv. Du må konstant omstille dig til nye omstændigheder, og det er noget, du som jomfru finder svært. Dog er det meste af det, der sker, positivt, og det gør tilvænningen lettere.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
DONNA KARAN
Vægt 24/9 - 23/10
Du får tid til at tænke over de planer, du begyndte at sætte i gang sidste måned. Det er godt for dig at tage kurser og ekstrauddannelse, der kan pynte på dit CV. Du føler, at tiden er inde til forandring, da du synes, at du har trådt vande alt for længe og har brug for at udvikle dig. Du får en ny kollega, som bliver et friskt pust i dit liv.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
ANNA WINTOUR
Skorpion 24/10 - 22/11
Efter en ganske hektisk start på året træder du ind i en roligere periode. Det er en tid fuld af håb, og lyset er på vej tilbage igen. Folk er begyndt at bevæge sig uden for deres egen lille boble, og tingene begynder langsomt at vende tilbage til normalen. Du har mulighed for at udvikle din kreative side, og du kan både folde det ud på arbejdet og privat.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MANOLO BLAHNIK
Skytte 23/11 - 21/12
I februar opstår en konflikt mellem dig og en, der står dig nær. Kommunikationen er hård, og jeres relation bliver svær at reparere, selv når de mest højspændte følelser er kølet af. Konflikten har ligget under overfladen i et stykke tid, men du har valgt at lægge låg på dine følelser, i håb om at problemerne ville løse sig selv. Nu vælter alle følelserne op til overfladen.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
DIANE VON FURSTENBERG
Stenbuk 22/12 - 20/1
Du fortsætter i et godt spor. Tempoet falder, og du kan tage en pause fra arbejdet og fokusere på dit privatliv. Det sidste år har mange af dine ambitioner stået tilbage for ydre omstændigheder, men det har kun gjort dig endnu mere overbevist om dine mål og motiveret dig til at nå dem. Du er en person, som formår at få noget godt ud af de fleste udfordringer.