Home / Kultur / Horoskop / Sådan bliver din august måned
Årets sidste sommermåned er skudt i gang - og heldigvis plejer august at byde på masser af dejlig solskin. Men hvordan ser det ud med stjernerne? Læs med her, hvor ELLEs astrolog giver dig et praj om din august måned.
Juli måned har budt på masser af solskin og nogle meget varme dage. Vi håber på, at solen holder ved i august, men det ville nu ikke gøre noget, hvis graderne blot blev en lille smule lavere … Men hellere 26 grader end 16 selvfølgelig!
August står i løvens tegn. Der er meget lys, charme og venlighed i den stærke og karismatiske løve, der dog også gemmer på en nonchalant attitude.
Med sin entusiasme, kreativitet og generøse personlighed er hun en, alle kan lide, og der er altid plads til nye eventyr. Positivitet er et nøgleord.
Læs også: Her er dit lykketal ifølge dit stjernetegn
Hvis du er nysgerrig på, hvordan din august måned bliver, så vil ELLEs astrolog, Felicia Stålkranzt Baurén, kunne give dig svaret.
Hun har taget et kig på stjernerne, og herunder spår hun, hvordan din august måned kan udfolde sig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Vædder 21/3-20/4 - Marc Jacobs
August giver dig en vidunderlig følelse af frihed, og i de første uger skal du gøre, hvad du har lyst til. Du er fri og kan give efter for dine impulser på en måde, du ikke har været i stand til før. Du vil møde nye mennesker, og deres tilstedeværelse i dit liv vil give dig inspiration og energi. Sidst på måneden handler det om genforening og om at vende tilbage til hverdagen.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Tyr 21/4-21/5 - Miuccia Prada
August begynder med masser af håb, og du har et ønske om at forny dig. Du har mulighed for at få hvilet ordentligt og finder derfor vej tilbage til det, der inspirerer dig i livet. August handler om møder, om nye mennesker, men også om at finde dit sted og om at føle sig hjemme. Du møder mennesker, der vil være en vigtig del af dit liv i fremtiden.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Tvilling 22/5-21/6 - Alber Elbaz
I denne periode kan du med fordel vælge at arbejde og tjene ekstra penge. Sidste måneds ekstravagance betyder, at du har brug for alle de ressourcer, du kan skrabe sammen. Selv om du arbejder, forbliver sommerfølelsen dog i dig. Du nyder livet, og tempoet er højt, men vær opmærksom på at give dig selv pauser, hvor du kan rejse dig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Krebs 22/6-22/7 - Giorgio Armani
August markerer en ny start, og det bliver en vidunderlig, men intens tid, hvor du oplever mange nye ting. Du får energi fra solen, og det giver dig styrken til at holde et højt tempo, også i weekenderne og om aftenen. I slutningen af august afprøver du en ny hobby eller genstarter en gammel, noget, der vil optage dig hele efteråret. Du nyder virkelig livet.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Løve 23/7-23/8 - Coco Chanel
August handler om at rejse og møde nye mennesker, men frem for alt handler perioden om at leve livet fuldt ud. Du slipper meget af den angst, som du har båret på i lang tid, og det føles som en lettelse, at du kan nyde nutiden. Hvis du er single, kan det være tidspunktet, hvor du møder en speciel person, der får dig til at se begrebet dualitet på en ny måde.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Jomfru 24/8-23/9 - Karl Lagerfeld
Du er endelig begyndt at sætte ord på alt det nye i dit liv. Det er længe siden, du har haft det så godt, ikke kun med den, du er, men også med det sted, du er i livet. Du føler dig modig og bliver inspireret til at tage anderledes valg. Du er klar til at tes-te grænser og finde nye sider af dig selv. Måneden kalder på indre og ydre opdagelser.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Vægt 24/9-23/10 - Donna Karan
August handler om kærlighed. Det kan både være til et nyt menneske, du har mødt, det kan være gamle følelser, der bringes til live, eller bare kærlighed til livet generelt. Uanset hvad vil det være en berusende periode, som du nyder fuldt ud. Du træffer valg uden den tøven, der ellers har præget dig, du stoler på dig selv og på din evne til at finde vej.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Skorpion 24/10-22/11 - Anna Wintour
I løbet af august stiger tempoet langsomt, men sikkert. Pludselig føler du dig slet ikke så overbevist om, at du har valgt den rigtige vej. Du er i tvivl om de fleste ting, men det vigtige er, at du stoler på din mavefornemmelse i denne periode. Føles noget forkert, så opgiv det hellere end at acceptere noget, som ikke føles rigtigt.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Skytte 23/11-21/12 - Manolo Blahnik
Her i den sidste sommermåned nyder du livet hjemme. Du har ikke brug for at rejse langt væk, har ikke lyst til faste rammer og prøver så vidt muligt også at holde din kalender fri, så du kan gøre, som du vil. Du møder venner, spiser god mad og kan lide at diskutere dybe spørgsmål. Meget af denne periode handler om venskab.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Stenbuk 22/12-20/1 - Diane Von Furstenberg
August handler både om hvile og aktivitet. Det ser ud til, at du rejser meget i denne periode, og det giver dig mulighed for at slappe af og slippe hverdagen. Retur fra ferie opstår der nye venskaber og samarbejder. Efteråret vil byde på en personlig succes, som du lægger grunden til lige nu. Der er mange drømme, der går i opfyldelse i denne periode.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Vandmand 21/1-18/2 - Christian Dior
For vandmanden vil det være både en tempofyldt og fredelig periode. Du får en hobby og dermed mulighed for at lære nye miljøer at kende og lade dig opsluge af nutiden. I slutningen af august handler det om at etablere vaner og om en nyfundet frihed, som du virkelig sætter pris på. Det kan være, du finder vej tilbage til din partner eller til gamle venner.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Fisk 19/2-20/3 - Kenzo Takada
August bringer udfordringer, som du ikke rigtig er klar til. Det har været en vidunderlig sommer, og du vil ikke have hverdagen igen. I efteråret vender tingene tilbage til, hvad de var for to år siden, men du er ikke den samme person nu og har ikke styrken til det tempo, som bl.a. dine arbejdsgivere forventer af dig. Måske er det godt at genoverveje balancen.
Læs også: Nyt datingprogram bestemmer dit match ud fra dit stjernetegn