Home / Kultur / Horoskop / Sådan bliver din april måned
Naturen vækkes for alvor til live igen og fuglene er begyndt at synge. Læs med herunder, hvor ELLE ser mod stjernerne for at finde ud af, hvad april måned har i vente for dig.
I dag byder vi endnu en forårsmåned, og påskemåneden, velkommen.
Naturen vækkes for alvor til live igen og vi er nu et skridt tættere på sommer og sol – det glæder os her på redaktionen!
Imens vi drømmer om både smukt og solrigt vejr, ligger tanken om restriktioner og lockdown stadig og lurer. Men der er håb forude, i april måned kommer flere genåbninger, blandt andet udeservering på cafeerne. Vi glæder os til at kunne sidde i solen og sippe til en café latte og sludre med veninderne.
Læs også : Horoskop: Sådan bliver din marts måned
For at hjælpe dig godt på vej i den nye måned har ELLEs astrolog, Felicia Stålkrantz Baurén, taget et kig på stjernerne, og herunder spår hun, hvordan din april måned kan udfolde sig.
MIUCCIA PRADA
Tyr 21/4 - 21/5
April bliver begyndelsen og afslutningen på flere relationer. Afskeden bliver tårevædet, men på samme tid får du lært nye, stimulerende mennesker at kende. Du vokser denne måned, særligt på arbejdet. Dine chefer har fået øjnene op for dine kompetencer og dine lederevner, hvilket giver dig et karrieremæssigt spring. Du får måske et fristende jobtilbud.
ALBER ELBAZ
Tvilling 22/5 - 21/6
I april er du mere fokuseret på fremtiden end på nuet, og du lægger mange planer, der involverer sommeren, uddannelse, din bolig eller dit forhold. Det er, som om du pludselig har fået livet tilbage. Selv om intet rigtigt er som før pandemien, synes du, at tingene begynder at stabilisere sig, og at du igen kan kende dig selv, som du var før.
GIORGIO ARMANI
Krebs 22/6 - 22/7
I april møder du nye personer, som får dig til at tænke fremad. Selv om der er en særlig person, du ikke har glemt, så er du klar til at lægge fortiden bag dig og komme videre. Du får travlt på arbejdet, og det vil opsluge meget af din opmærksomhed. Det vil være krævende, men holder du ud, bliver du belønnet for din indsats. Giv ikke op.
COCO CHANEL
Løve 23/7 - 23/8
Nu vækkes naturen for alvor til live igen, og det samme gælder din energi. Du bliver gladere, i takt med at det bliver lysere. Det kommer dig til gavn, for sidst på måneden bliver en travl tid, og du får brug for en masse styrke. Din chef vil stille højere krav til dig, og det er tid til forhandling om din stilling og din løn. Sørg for, at du bliver betalt for det, du laver.
KARL LAGERFELD
Jomfru 24/8 - 23/9
Din hverdag bliver travlere denne måned, da du begynder at se flere mennesker. Du har brug for at ændre dine omgivelser og er motiveret til at planlægge mindre udflugter eller rejser. Det bliver en udviklende tid, som får dig til at føle større livsglæde, end du har gjort længe, også selv om du får mere at se til både privat og på arbejdet.
DONNA KARAN
Vægt 24/9 - 23/1
April begynder og slutter optimistisk, men der kan være uro undervejs. Perioden er centreret omkring valg; både store og små. Dit liv begynder at få normaliteten igen, men du indser, at du ikke vil have det liv, du havde i 2019, tilbage. Sidste år var tungt, men du fik en chance for at stoppe op og gøre status. Det er nøglen til beslutningerne.
ANNA WINTOUR
Skorpion 24/10 - 22/11
Du er i gang med at tilpasse dig og finde dig selv. På sin vis falder de fleste brikker på plads for dig denne måned, men visse sager tager lidt længere tid at vænne sig til. Nøglen til harmoni er tålmodighed, som dog ikke er det, du har mest af. Du får muligheden for at dyrke et talent, som du tidligere har haft svært ved at mestre.
MANOLO BLAHNIK
Skytte 23/11 - 21/12
Du møder ikke kun verden i april, men også dit nye liv, som præges af venner, oplevelser og underholdning. Selv om du stadig er selektiv, med hvem du omgås, så gør foråret dig positiv. Du tilbringer mere tid ude, og du er mere positivt stemt, når du møder nye mennesker. Du får mulighed for at forbedre din økonomi, hvilket er tiltrængt efter en hård vinter.
DIANE VON FURSTENBERG
Stenbuk 22/12 - 20/1
April fortsætter i samme spor som marts. Du bygger dig selv op, trin for trin, og indser fordelene i at arbejde sammen med andre. Du finder det dog svært, at din succes ofte er på bekostning af en anden person, når I kæmper om samme stilling. Det er til din fordel, at du er ældre end din konkurrent og har mere erfaring med at rejse dig, selv når du fejler.
CHRISTIAN DIOR
Vandmand 21/1 - 18/2
Denne måned får du et tilbud om at arbejde i udlandet. Det er en fristende tanke, men hvis du har familie, er der meget at tænke på. Her er en mulighed for at gøre noget, der er anderledes og unikt, men I må alle være enige for at sikre, at beslutningen ikke ødelægger mere, end den tilbyder. I midten af april får du gode nyheder om et ungt familiemedlem.
KENZO TAKADA
Fisk 19/2 - 20/3
Hvis du har taget chancen og genoplivet et gammelt venskab, bliver det en herlig, men dramatisk tid. I har altid udfordret og provokeret hinanden, men det er også det, der gør, at gnisten mellem jer aldrig er slukket. Du får en hård tid på arbejdet midt på måneden, da der er meget at se til, og mange er væk. Du skal finde energi for at kunne følge med.
MARC JACOBS
Vædder 21/3 - 20/4
Måneden er fuld af håb, og det bliver en god tid både på arbejdet og privat. Du har mange ting for, og du føler, at du vokser med hver opgave. Du kommer en kollega, som du har kendt et stykke tid, nærmere, end du før har været, og det viser sig, at I deler holdninger, både hvad angår politik og ambitioner. Som single kan det tilmed ske, at du falder for personen.