"Det er en begivenhedsrig tid både på dit arbejde og privat". Er det mon dit stjernetegn, der får en travl marts måned?

Vædderen 21/3–19/4
Vædderen 21/3–19/4
I begyndelsen af perioden går Venus i retrograd, og det er tid for dig at stoppe op og reflektere. Perioden frem til fuldmånen den 14. handler meget om indre refleksioner og om at finde balance i hverdagen. Fra den 14. og fremad vil være en tid, hvor meget sker, og du vil gerne være med overalt. Husk, at selvom du har det sjovt, så har både din krop og dit sind brug for pauser indimellem.

Tyren 20/4–20/5
Tyren 20/4–20/5
Du starter marts med meget fokus på dig selv og din indre udvikling. Det er en periode, hvor du tager dig af dig selv og etablerer gode vaner, som vil følge dig i lang tid fremover. Fra og med fuldmånen den 14. vil der komme forandringer i dit liv, og det bliver en ny og spændende tid, som til tider kan føles lidt omtumlende. Du møder interessante mennesker, som introducerer dig til nye tankesæt.

Tvillingerne 21/5–20/6
Tvillingerne 21/5–20/6
I de første uger af marts er din intuition ekstra stærk, og du bør følge din mavefornemmelse. Det er en begivenhedsrig tid både på dit arbejde og privat, hvilket betyder, at du ikke altid har tid til at stoppe op og tænke. Derfor er det vigtigt at kunne stole på dine instinkter. I midten af marts ændres din vennekreds pludselig – nogen forsvinder, og nye personer træder til. Det bliver en livlig og social periode.

Krebsen 21/6–22/7
Krebsen 21/6–22/7
Marts starter med roligere energier, og du får tid til at samle dine tanker. Efter en hektisk februar har du brug for tid til at tænke og planlægge. Fra midten af perioden kommer fuldmånen med nye kræfter, og det giver dig en kickstart på et spændende projekt. Indtil nymånen den 29. er du helt opslugt af dit nye interesseområde. Efter den 29. daler din energi en smule, og du begynder at fokusere mere på familien og på at være udendørs så meget som muligt.

Løven 23/7–22/8
Løven 23/7–22/8
Marts handler om at turde sætte spørgsmålstegn ved tingene. Du reflekterer meget over nogle beslutninger, du har taget, og om du har valgt den rigtige vej. Det bliver en periode med en del tvivl, men også en tid, hvor du lærer nye ting om dig selv. Fra og med fuldmånen den 14. vokser din selvtillid, og du begynder at tage mere og mere plads i forskellige sammenhænge. Det er din tid til at blomstre. Periodens slutning byder på en overraskelse.

Jomfruen 23/8–22/9
Jomfruen 23/8–22/9
Du finder energi og glæde i de små øjeblikke denne måned. Marts handler ikke om store forandringer, men om at finde harmoni og lykke på den plads, du er lige nu. Du føler stor taknemmelighed for det, du har, og denne indstilling vil give dig en unik mulighed i slutningen af perioden. Det er ikke noget, du har bedt om, men du indser, at det er noget, du virkelig vil have.

Vægten 23/9–22/10
Vægten 23/9–22/10
Venus’ retrograd i starten af måneden påvirker dig måske mest af alle. Du bliver lidt introvert og bruger meget tid på at reflektere over livet. Fuldmånen i Jomfruen giver dig et mere stabilt fundament at stå på, og du bliver mere harmonisk og mindre ængstelig, jo længere måneden skrider frem. Den 29. er der både supermåne og nymåne i Vædderens tegn, hvilket markerer starten på en ny og spændende tid.

Skorpionen 23/10–21/11
Skorpionen 23/10–21/11
Der er en selvsikkerhed hos dig i de første uger af marts. Du ved, hvad du vil, og din intuition er stærkere end nogensinde. Indtil fuldmånen den 14. føler du passion og glæde i næsten alt, hvad du gør. Fuldmånen vil dæmpe dine følelser en smule og få dig til at tænke mere praktisk. Slutningen af perioden handler om en rejse og en unik oplevelse. Det bliver en tid, som ændrer noget dybt i dig.

Skytten 22/11–21/12
Skytten 22/11–21/12
Du starter måneden med at overveje en beslutning, du er ved at træffe. Det, der i starten var mere en idé end en plan, bliver mere og mere fristende for hver dag. I løbet af marts udvikler du dig og modnes, samtidig med at du tager mere ansvar. Indtil fuldmånen den 14. er du meget fokuseret på din personlige udvikling. Den sidste del af måneden handler om rejser og oplevelser. Det bliver en spændende tid.

Stenbukken 22/12–19/1
Stenbukken 22/12–19/1
Marts markerer begyndelsen på en ny æra for dig. Efter at have brudt op fra noget, der har været din tryghed i lang tid, er du nu i en situation, hvor du både skal lære nye mennesker at kende og lære nye ting. For den forandringsforskrækkede Stenbuk kan det være lidt krævende, men også udfordrende og sjovt på samme tid. I slutningen af perioden møder du en person fra fortiden. Det bliver et møde, der vækker stærke følelser.

Vandmanden 20/1–18/2
Vandmanden 20/1–18/2
Marts byder på en forandring i din hverdag, som tvinger dig til at tænke helt anderledes, end du har gjort tidligere. Indtil fuldmånen handler det meget om at finde en hverdag, der fungerer midt i alt det nye, mens tiden efter fuldmånen bliver mere social og udadvendt. Samtidig med at du er midt i noget nyt og spændende, føler du en længsel efter det gamle og velkendte. Du indser, hvor meget et vanemenneske du egentlig er.

Fiskene 19/2–20/3
Fiskene 19/2–20/3
Marts handler om personlig og professionel udvikling. Den vej, du begyndte på i slutningen af den sidste periode, fører dig ind i et helt ukendt område, og du må udfordre dig selv mere end før. Selvom det både er sjovt og udviklende, er det også lidt skræmmende. Den 29. er der super-nymåne i Vædderens tegn, hvilket gør dig modigere. Du tør tage en risiko, og det vil betale sig. At lykkes giver dig lyst til at tage flere risici. Din selvtillid vokser hver gang, du beviser for dig selv, hvor dygtig du er.