Home / Kultur / Horoskop / Horoskop // Sådan bliver din september!
Få stillet nysgerrigheden og kom velforberedt ind i september og efteråret med denne måneds horoskop!
Tekst: Susanne Taylor, astrolog/Susannetaylor.dk // Illustration: Mette Boesgaard/Filter Management
Månedens tegn: Jomfru 24/8-23/9
Jomfrukvinden får chefen til at sove roligt om natten. Hun holder styr på krævende opgaver og ved altid, hvor tingene ligger. Hun er perfektionist til fingerspidserne, overblikket er skarpt, og hun møder til tiden. Jomfruens kvinder nusser om hjemmet. Det er smagfruldt, smukt og stilfuldt indrettet, livsstilen er sund, og hun går med garanti ikke ud af døren, før tøj, hår og makeup sidder perfekt. Tænk bare på jomfruer som Karl Lagerfeldt, Stella McCartney og Caroline Fleming.
Læs også: ELLE Oktober // Nyt magasin på gaden!
Bliv meget klogere på lige din september i galleriet, hvor vi har samlet alle horoskoperne!
Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Mette Boesgaard
Brug pilene eller 'swipe' dig igennem horoskoperne og bliv klogere på din september måned!
Foto: Mette Boesgaard
Marc Jacobs, Vædder 21/3 - 20/4
Spontanitet, glæde og humor vil præge september, og du vil få løst mange kreative opgaver til tiden. Der er grund til at være optimistisk og forventningsfuld, når du skal løse nye opgaver. Du kan skabe inspiration og nye ideer sammen med børn og unge mennesker. Husk: Tålmodighed er en dyd, så lad dine pædagogiske evner stå sin prøve.
Foto: Mette Boesgaard
Miucia Prada, Tyr 21/4 - 21/5
Romantik og kærlige energier har båret dig gennem sommeren, og det fortsætter til et stykke ind i oktober. Benyt det til at få fat i dine kerneværdier, og udlev dine drømme og længsler på fuldt blus. Du kan med fordel planlægge nye strategier for indtægter og udgifter. Økonomiske forhold skal gøres stabile og sikre. Du skal være fornuftig og struktureret.
Foto: Mette Boesgaard
Alber Elbaz, Tvilling 22/5 - 21/6
Hold dig til få og stabile aftaler i dit arbejdsliv, men vær fleksibel og villig til at give plads til andre. Skab gode relationer, forbliv tro mod de ting, du holder af, og dyrk vennekredsen mere. Spændende og kreative emner vil udfordre dine mentale evner, så tag chancer. Du vil ikke fortryde det. Dit efterårsmotto: Jeg arbejder kun med det, der føles godt og rart.
Foto: Mette Boesgaard
Giorgio Armani, Krebs 22/6-22/7
Krebsekvinder dvæler ofte ved fortidens minder og længes tilbage til en svunden barndom og de glade ungdomsår ... Nu er det på tide at komme ind i nutiden og tænke på fremtiden. Du er voksen og moden, og nu skal der tages ansvar for kommende opgaver. Find frem til glæden og forvent et efterår fuldt af tro, håb og kærlige stunder.
Foto: Mette Boesgaard
Coco Chanel, Løve 23/7-23/8
Frem til den 25. september kan du godt påtage dig opgaver, der er krævende og udfordrende. Det er, som om du har kræfter til alt. Dyrker du sport på eliteplan, kan der være pokaler i vente, men mindre kan også gøre det – vær taknemmelig for resultaterne. Dit høje energiniveau får dig langt omkring. NB! Advarsel: Ingen fikumdik i trafikken.
Foto: Mette Boesgaard
Karl Lagerfeld, Jomfru 24/8 - 23/9
Der er godt nyt omkring forhandlingsbordet, og med lidt snilde og diplomatiske evner kan du hive en kontrakt i hus og få dejlige ønsker opfyldt. Spørg dig selv: Hvad er rigdom for mig? Er det materielle goder eller bløde familieværdier? Gå i tænkeboks. Find, ro, fred og balance for en tid, så finder du svaret på ovenstående spørgsmål.
Foto: Mette Boesgaard
Donna Karen, Vægt 24/9 - 23/10
Vægtekvinder har som regel et roligt og velovervejet temperament, og det kommer dig til gode i efteråret, hvor du skal tage stilling til udfordrende opgaver på arbejdspladsen. Tag ikke ting for givet, men undersøg sagerne til bunds. Brug din viden til at få overblik og indsigt uden at fordømme andre. Undgå overanstrengelser og udmattende opgaver.
Foto: Mette Boesgaard
Anna Wintour, Skopion 24/10 - 22/11
Spændende fremtidsplaner og vilde fantasier bliver udklækket til glæde og gavn for karrieren. Hold fast i dine beslutninger, og gå hele vejen for at gennemføre dine planer. Lad dig ikke overtale til kortvarige opgaver, der lyder tillokkende, men vent og se, der kommer nemlig bedre tilbud hen over efteråret. Din kommende udfordring? Styr temperamentet.
Foto: Mette Boesgaard
Manolo Blahnik, Skytte 23/11 - 21/12
Du modtager subtile budskaber fra sjælen. Lyt, og vær parat til at udføre nye livsopgaver, der kan berige dit liv på forskellig vis. Du kan også få megen støtte og hjælp fra alterna-tive og spirituelle metoder til indsigt og selvudvikling. Hvis du arbejder med mennesker og psykologiske opgaver, vil du sikkert opleve en ny form for sårbarhed og sensitivitet.
Foto: Mette Boesgaard
Diane von Furstenberg, Stenbuk 22/12 - 20/1
Der er fokus på sundhed og helbred. Har du mistanke om allergiske reaktioner eller bivirkninger fra medicin eller mad og drikkevarer, så få et eftersyn hos lægen. Brug dig selv på en ordentlig måde, og giv dig selv et pusterum, når du føler dig uoplagt og stresset. Plej din nattesøvn og gå i seng til tiden, og inden længe vil du være på højkant igen.
Foto: Mette Boesgaard
Christian Dior, Vandmand 21/1 - 18/2
Rejs ud i verden uden at planlægge for meget ad gangen. Du kan også få spændende og interessante tilbud, der handler om boligskift og nyt arbejde. Gør op med dig selv, hvad der er vigtigt for dig lige nu og her. Husk på: Du er en frihedssjæl og bryder dig ikke om alt for faste regler og langtidsbindende aftaler. Lad dit indre kompas styre.
Foto: Mette Boesgaard
Kenzo Takada, Fisk 19/2 - 20/3
Fiskekvinder har tendenser til at ville frelse hele verden, men glem den drøm. Den anden drøm handler om, at du skal trække en streg i sandet og markere holdninger og meninger, der er til at forstå. Stil spørgsmål, vær kritisk, og lad dig ikke besnakke med tomme ord. Forlang beviser. Jo mere du står fast på dine overbevisninger, jo mere respekt vil du opnå.