Har du varme solstrejf i vente, eller er november måneden, hvor din karriere tager nye højder, og får dig til at glemme alt om kulde og regn? Læs dit månedlige ELLE-horoskop her...
Efteråret rusker i træernes kroner, og med langsomme skridt går vi de kolde vintermåneder i møde. For det er november, og mens vi rykker indendørs til hygge og varme drikke, hvad er så bedre end at få serveret sit månedlige horoskop, så nysgerrigheden kan blive stillet?
ELLEs astrolog, Susanne Taylor, er klar med dit november-horoskop på en måned, hvor stjernerne står i skorpionens tegn, men er du født i et hvilket som helst andet stjernetegn, kan du stadig få stillet din nysgerrighed, når vi lader astrologien give dig indblik i november måned.
Læs også: Månedens goodiebag: Vind Miu Miu-taske og dufte fra Carven
Så hvad byder november måned på?
Måske har du varme solstrejf i vente, eller også bliver november måneden, hvor din karriere tager nye højder, og får dig til at glemme alt om kulde og regn?
Det kan du alt sammen læse om her…
Månedens stjernetegn: Skorpion 24/10 – 22/11
Horoskop af Susanne Taylor
Skorpionkvinden er særligt hemmelighedsfuld. Hun er som en psykologisk detektiv. Hun ved instinktivt, hvornår en samtale er sand eller falsk, og hendes følsomme og sensitive sind opfanger de mindste afvigelser.
Skorpionkvinden er intens og lidenskabelig af natur, og alle efterårsfarver klæder det selvbevidste stjernetegn.
Ekstracool skorpioner er Alexa Chung, Daria Werbowy, Chloë Sevigny og Anna Wintour.
Find alle månedens horoskoper i galleriet nedenfor…
Foto: Illustration: Mette Boeasgaard / Filter Management
MARC JACOBS - Vædder: 21/3 - 20/4
Dit ego er lidt opblæst. Kom i øjenhøjde med dine omgivelser igen. Der kan være optræk til uro og konflikter. Dit kærlighedsliv kommer ud af kurs, hvis du ikke kan styre temperamentet. Få renset luften, og kom videre. Økonomi og jura kan give spekulationer, men tag en dag ad gangen. Alt løser sig til din fordel. Gå hjertets vej.
Foto: Illustration: Mette Boeasgaard / Filter Management
MIUCCIA PRADA - Tyr: 21/4 - 21/5
Du tænker længe over det, inden du træffer vigtige beslutninger. Kan du ikke se formålet, går du i stå. Men du er snart klar igen. Økonomiske udfordringer vækker dig. Du får spændende opgaver. Kunst, design og kulturformidling kan betale sig. Du elsker lækker mad og ekstravagante ting, men undgå dyre impulsindkøb.
Foto: Illustration: Mette Boeasgaard / Filter Management
ALBERS ELBAZ - Tvilling: 22/5 - 21/6
Du får det liv, du lever, ikke det liv, du kun drømmer om! Føler du en sur smiley i maven, så sadl om. Din hersker, Merkur, gæster Skytten 06.11.17 – 10.01.18. Brug det gunstige aspekt til kommunikationsformidling, rejser, uddannelse, kurser og flytning. Kort sagt: Du kommer i balance, når du gør det, du brænder for.
Foto: Illustration: Mette Boeasgaard / Filter Management
GIORGIO ARMANI - Krebs: 22/6 - 22/7
Din evne til at give åndelig omsorg er medfødt. Du er mor med stort M. Men glem ikke at dyrke egne hobbyer og fritidsinteresser. Der er for meget alvor og rugen. Giv slip på bekymringer, du ikke kan ændre. Kom i gang! Opsøg kultur, fest igennem med vennerne. Gode oplevelser udvider hjernens nervebaner. Tænk positivt!
Foto: Illustration: Mette Boeasgaard / Filter Management
COCO CHANEL - Løve: 23/7 - 23/8
Et familieopgør kan rense luften for mistro og løgne. Følsomme typer ser rødt, når du pisker verbalt. Tæl til 10 – undgå dramatiske scener. Forsoning er mulig, når du rækker hånden frem. Du har flytteaspekter. Måske skal du skifte adresse eller rydde op? Pas på ryg- og lændesmerter. Gør noget godt og sjovt for børn og kæledyr.
Foto: Illustration: Mette Boeasgaard / Filter Management
KARL LAGERFELD - Jomfru: 24/8 - 23/9
At studere bliver dit nye guld. Du har brug for nye tanker. Find et spændende felt, der ætser sig ind. Du kan, hvad du tror på, når du tænker glæde og håb for fremtiden. Dit hjem kan blive en arbejdsplads med gode indtjeningsmuligheder. Grib chancen! Sæt grænser for dig selv og andre. Undgå stress. Vær konsekvent.
Foto: Illustration: Mette Boeasgaard / Filter Management
DONNA KARAN - Vægt: 24/9 - 23/10
Gamle overbevisninger kan ændres til nye ideer. Et særligt møde med en karismatisk person kan ændre dit livssyn. Det er tid til at gå dybt ind i dig selv. Fortidens minder og oplevelser dukker frem. Fortryder du ting, der ikke kan ændres, så giv slip. Økonomien vil spille en særlig rolle den kommende tid. Opret en nødkonto.
Foto: Illustration: Mette Boeasgaard / Filter Management
ANNA WINTOUR - Skorpion: 24/10 - 22/11
Er du åben for kærlighed, børn og familieforøgelse, så er det nu! Forfør, fest og flirt! Gå efter en romantisk middag for to 04.11.17. Dine følsomme sider kommer i spil. Tag dig ikke af kritik, med mindre du har fejlet. Vis storsind, handlekraft og mod, når andre blæser dig omkuld. Stå fast, og mærk effekten. Forfølg dine instinkter og drømmemål.
Foto: Illustration: Mette Boeasgaard / Filter Management
MANOLO BLAHNIK - Skytte: 23/11 - 21/12
Med din hersker, Jupiter, i Skorpionens hus det næste års tid kan du have tabuemner og hemmeligheder, du ikke deler med andre. Måske planlægger du en hemmelig mission? Du vil til bunds i dine livs- og adfærdsmønstre. En sjælelig rejse kan ændre din livsstil. Studer Østens mystik. Lykken tilsmiler dig, når du følger dine instinkter.
Foto: Illustration: Mette Boeasgaard / Filter Management
DIANE VON FURSTENBERG - Stenbuk: 22/12 - 20/1
Venskaber er vigtige og skal dyrkes. Pas på, de ikke siver væk og forsvinder. Du kan forfalde til isolation og grublerier, når du mistrives. Få gang i selskabslivet igen! Får du arbejdsopgaver, du ikke magter, så ton rent flag. Skru bissen på om nødvendigt. Sagsakter, fagforeninger og organisationer kan blive aktuelle. Du klarer den!
Foto: Illustration: Mette Boeasgaard / Filter Management
CHRISTIAN DIOR - Vandmand: 21/1 - 18/2
Du er en projektmager. Søg nye udfordringer, hvis du falder i søvn på jobbet. Du skal have opgaver, der stimulerer dine evner og talenter. Gå ikke på kompromis med dine holdninger og meninger. Find ligesindede, som forstår dine krøllede tanker, og opnå gennembrud. Lyt til dine inderste følelser. Gør drømme til virkelighed.
Foto: Illustration: Mette Boeasgaard / Filter Management
KENZO TAKADA - Fisk: 19/2 - 20/3
Kærlighedsgudinden Venus er aktuel 14.-17.11.17. Tag på kurser eller en kort rejse med spirituelt indhold. Måske bliver du forelsket? Men lad dig ikke presse til noget, du ikke vil. Din familie kræver din opmærksomhed, men lad dig ikke trække rundt i manegen. Du er ikke født som slave. Bryd lænkerne. Lad din vilje ske.